Måling: Hver femte mener, at palæstinensere har ret til brutalt forsvar.

Sådan lød overskriften på en Ritzau-artikel, som en række danske medier bragte fredag eftermiddag.

Baggrunden for artiklen er en ny måling fra analyseinstituttet Voxmeter. Her er 1.000 respondenter i målingen blevet foreholdt følgende udsagn: ”Israel er en besættelsesmagt, som palæstinenserne har ret til at forsvare sig imod for eksempel på den vis, det er sket ved Hamas’ seneste angreb på Israel.”

Det udsagn har 20 procent erklæret sig enten ”meget enig” eller ”enig” i.

Men udsagnet er problematisk, mener blandt andre Lotte Folke, som er opinionsredaktør på Politiken. Også på X har der været kritik af målingen.

Ifølge hende bliver der spurgt om tre ting i udsagnet: Om Israel er en besættelsesmagt, om palæstinenserne har ret til at forsvare sig, og om de har ret til at forsvare sig på den måde, som Hamas gjorde 7. oktober.

”Min vurdering er, at rigtig, rigtig mange mennesker vil svare ja til, at palæstinenserne har ret til at forsvare sig mod Israel. Tilsvarende tror jeg, at meget få mennesker vil sige, at de har ret til at gøre det på den måde, som Hamas har gjort det på, fordi det var et terrorangreb,” siger Lotte Folke og fremhæver, at man ikke kan vide, hvordan respondenterne har vægtet svaret.

Burde have delt udsagnet op i tre

Ritzau-artiklen med Voxmeter-målingen er blevet bragt i medier som Berlingske, B.T., Kristeligt Dagblad, Avisen Danmark, Fyens.dk og Randers Amtsavis.

Men Ritzau har slet ikke belæg for at skrive, at ”hver femte mener, at palæstinensere har ret til brutalt forsvar”, mener Lotte Folke, som kalder rubrikken både ”misvisende” og ”uden belæg”:

”Fordi vi ikke ved, om hver femte dansker mener, at palæstinensere har ret til brutalt forsvar. Det er ikke blevet målt, fordi der er flere spørgsmål i udsagnet, som respondenterne har svaret på,” siger hun.

I stedet mener Lotte Folke, at man burde have delt udsagnet op i de førnævnte tre udsagn.

“Alle tre spørgsmål og svar er smadder interessante, men undersøgelsen bliver desværre ubrugelig, når man slår dem sammen,” siger Lotte Folke.

Svært at tage stilling til udsagn

Ligesom Lotte Folke mener Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, at der er tre udsagn i spørgsmålet.

Han er også enig i, at man burde have delt udsagnene op i tre:

”Vi lærer vores studerende på 1. semester, at netop denne måde er en uhensigtsmæssig måde at spørge på.”

Af Ritzau-artiklen fremgår det, at 21 procent af respondenterne har svaret ”ved ikke” til udsagnet, og det hæfter Michael Bang Petersen sig ved.

”Det er en objektiv indikator på, at der er noget galt med spørgsmålet, når 21 procent svarer ”ved ikke”. Det er et meget højt antal, hvilket umiddelbart indikerer, at det er svært at tage stilling til udsagnet,” siger han.

Ritzau afviser kritik

Det er Ritzau, der bestilte meningsmålingen af Voxmeter, fordi man ifølge redaktionschef Martin Darling ville ”blive klogere på udbredelsen af tre synspunkter, som er med i målingen – blandt andet hvor mange danskere, der har synspunktet, at man har ret til at forsvare sig mod en besættelsesmagt, som Hamas gjorde den 7. oktober.”

Han afviser kritikken om, at man har tre udsagn i et udsagn. Han siger, at det er et udsagn med indbyggede forudsætninger i. En af forudsætningerne er, at Israel er en besættelsesmagt, og at der derfor er nogen, der mener, at man har ret til at forsvare sig.

”Vi spørger ikke om tre ting på en gang, vi spørger om en ting. Der er i offentligheden et argument, hvor man kobler besættelsesmagtens tilstedeværelse med retten til at forsvare sig på den måde, som Hamas gjorde det med angrebet.  I stedet for at gætte på, hvor udbredt det synspunkt er, så spørger vi om det,” siger Martin Darling.

Michael Bang Petersen kan godt følge argumentet om de indbyggede forudsætninger i udsagnet, men han mener ikke, at det var nødvendigt i dette tilfælde.

”Hvis man var interesseret i at vide, om der var støtte til Hamas-angrebet, så kunne du alene have spurgt om det. Der er ikke nogen grund til at bygge forudsætningerne ind,” siger han.

Martin Darling afviser ikke, at man på et senere tidspunkt vil kunne finde på blot at spørge danskerne, om de mener, Hamas havde ret til at angribe Israel, som de gjorde. Men i denne meningsmåling ville de undersøge, hvor mange danskere der havde holdningen, at Israel er en besættelsesmagt, og at palæstinenserne derfor havde ret til at forsvare sig som eksempelvis Hamas gjorde det på.

Gør det ikke det hele mere mudret, når man kører det hele sammen i et spørgsmål? Kritikken er, at man ikke ved, hvad respondenterne vægter højst af udsagnene, og derfor får man et uklart svar?

”Det er en konstruktion, man tit bruger i spørgsmål, men når det handler om Israel-Palæstina-konflikten, så bliver det nogle gange en kampplads.”

Gør det indtryk, at både Lotte Folke og Michael Bang Petersen mener, at man burde have delt udsagnet op, fordi man ville få nogle mere interessante svar?

”Alt jeg får at vide om Ritzau-journalistik gør indtryk på mig,” lyder det fra Martin Darling.