Parkeringspladser, minkfarme, minigolfbaner og mejetærskere.

Berlingske har i en ny visuel fortælling dokumenteret, at de særlige Natura 2000-områder er fyldt med anlæg, der dårligt kvalificerer som Danmarks bedst beskyttede natur.

Det journalistiske produkt er en sammenvævning af fotos, grafisk design og tekst og repræsenterer dermed en anderledes måde at formidle journalistik på.

En langt mere omstændig og omkostningstung formidlingsform end en almindelig nyhedsartikel, erkender en af fotograferne bag fortællingen, Mathias Svold.

”Det er ekstremt privilegeret at få lov at arbejde på den måde. I en tid, hvor det skal gå hurtigt, og hvor der er KPI’er og så videre, så er det et sjældent syn, at man prioriterer at lave de her ting. Så det er et stort privilegium at få lov at udfolde sig,” siger han.

Fik idéen fra rapport om biodiversitet

Det var Mathias Svold, der fik idéen til den visuelle fortælling, hvor fotos, video og sarte stregtegninger fylder langt mere end teksten.

Tanken opstod, da han læste en årsrapport fra Biodiversitetsrådet, hvor rådet selv fremhævede eksempler på infrastruktur, skovbrug og landbrug i de beskyttede naturområder.

”Siden dengang har jeg bare gået rundt og tænkt, at det da kunne være vildt relevant at se, hvad det mere konkret er, der er i de her områder, hvis det ikke er beskyttet natur. Det var den nysgerrighed, der var afsættet,” siger Mathias Svold.

Berlingske-fotografen tog sin idé med til kollegerne Michael Lund og Asger Ladefoged, der greb den og bakkede op.

Lavede liste over mærkelige steder

Mathias Svold satte sig derfor til at studere et kort fra Miljøstyrelsen over de danske Natura 2000-arealer og fandt luftfotos over områderne frem.

”Og så lavede jeg egentlig bare en liste over alt, hvad der så mærkeligt ud og ikke lignede natur, og smed det ind i et Excel-ark og fik på den måde lavet en rute,” fortæller Mathias Svold.

Gennem et halvt år fra marts til september kørte fotograferne Mathias Svold og Asger Ladefoged landet tyndt og fik fotografierne i kassen.

På flere af turene deltog også Berlingskes chef for gravergruppen, Michael Lund.

”Det var jo enormt meget mere bøvlet og besværligt end at lave det som en klassisk artikel. Ikke mindst brugte vi virkelig meget tid på at sikre os, at vi nu også tog billederne de rigtige steder, og at de afspejlede den konkrete udfordring i netop det Natura 2000-område,” siger Michael Lund.

Til gengæld har resultatet også vist, at det har været indsatsen værd at satse på det visuelle format, mener graverchefen:

”Vi har fået det undersøgt, og det bliver læst sindssygt meget. For os er det også spændende, at vores analyser viser, at det har en helt ekstraordinær lang læsetid, hvilket altså vil sige, at læserne hænger i hele vejen igennem.”

Man kan mærke den i maven

Også fotografen Mathias Svold oplever, at den billedbårne formidling af naturproblematikken har gjort indtryk på en del læsere.

”Der er mange, der sætter pris på, at vi har gjort os umage med at fortælle en ellers lidt tør historie, der hurtigt kan drukne i statistikker og procenter, på en måde, så man kan mærke den i maven,” siger han.

De gode tilbagemeldinger giver Mathias Svold håb om, at holdet på Berlingske kan blive ved med at lave lignende store projekter i fremtiden, hvis den gode idé opstår.

”Men øvelsen er jo, at vi ikke har ressourcerne til at få sådan noget her ud over rampen hele tiden, så en del af processen bliver også at finde ud af, om vi kan begynde at bruge brudstykker af den her måde at arbejde på og så integrere det i artikler som nogle fede supplementer til teksten,” siger han og fortsætter:

”Og så kunne man måske gøre sig håb om at lave det helt store udtræk med en stor visuel fortælling en gang om året.”

Ud over fotograferne og graverchefen har Maria Thykjær og Jette Holm bidraget til fortællingen om det døde land i Natura 2000-områderne som henholdsvis grafisk designer og redaktør.