TV 2's USA-korrespondent, Lotte Mejlhede, nåede som en af de eneste danske journalister at råbe et spørgsmål til USA's præsident, Donald Trump, da han og den danske og grønlandske regeringsleder i sidste uge havde skrevet under på aftalen om Grønland.

”Hr. præsident, De virker glad og tilfreds med aftalen, men De fik ikke ejerskab over Grønland, så hvorfor er De tilfreds? Er kravet om ejerskab taget af bordet?

Hun fik ikke rigtig noget svar. Og de næste mange timer var det bare "levér, levér, levér".

Så det var først to dage senere, Lotte Mejlhede fandt vej til det brandvarme kommentarspor på TV 2's Facebook-side, hvor hun ellers sjældent kommer. Enkelte beskyldte hende for "nærmest landsskadelig virksomhed". Men hun blev overrasket over en mestendels sober og saglig tone. Og over, hvad mange kritikere så som et problem.

”Jeg havde faktisk ikke forestillet mig, at nogen ville sætte spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet skulle stille det spørgsmål,” siger Lotte Mejlhede.

”Når jeg hører argumentationen, der er saglig og bygger på dyb nervøsitet over for, hvad man kan finde på herovre, så forstår jeg jo sagtens bekymringen. Det er jo en god debat, og det meste er sobert,” siger Lotte Mejlhede, der bor i Washington.

Følte sig nødsaget til at svare

De reflekterede bekymringer fik hende tirsdag i denne uge til at lave et af sine sjældne opslag på hendes egen Facebook-side.

”Jeg forstår det jo godt. Det er meget specielt at opleve, at ens eget land er under beskydning. Det her er et af de mest intense øjeblikke, jeg har dækket som journalist. Jeg har aldrig været med til at dække noget, der berører kongeriget og mit eget fædreland så meget,” siger hun.

Men det ændrer ikke på hendes opfattelse af, hvad hun skal som journalist.

”Jeg havde ikke skrevet noget ned. Men jeg vidste, at jeg blev nødt til at spørge om det med ejerskab, for det har Trump jo ikke adresseret. Hvis der kun var ét spørgsmål, så var det nok det, de fleste danskere og grønlændere ville have en afklaring af,” siger hun.

I Facebook-opslaget forklarer Lotte Mejlhede, at hvis ikke aftalen kan tåle den tryktest, som det spørgsmål udgør, så vil hun påstå, at den ”er den så skrøbelig, at vi ikke kan være sikre på, at den er det papir værd, den er skrevet på”.

Spørgsmålet var for hende en nødvendighed. Det blev hendes efterfølgende Facebook-opslag også. Selv om hun godt vidste, at hun her en uge efter pressemødet risikerede at genstarte en debat, der var ved at falde ned.

”Jeg tog lige en dyb indånding, inden jeg lavede mit opslag. Men hvis jeg ikke tog til genmæle, kunne man måske tro, at jeg stiltiende accepterede, at jeg ikke skulle have stillet det spørgsmål.”

”Men det var et velovervejet og velbegrundet spørgsmål. Det skulle stilles, hvis vi overhovedet mener noget med pressefrihed, ytringsfrihed og det at gå kritisk til magthaverne. Jeg ville sidde med en dårligere fornemmelse i dag, hvis ikke jeg havde gjort det,” siger hun.

Klar rollefordeling

Lotte Mejlhede siger, at hun ikke har oplevet, at det danske embedsværk har forsøgt at styre hende og for eksempel få de danske journalister til at undlade at stille spørgsmål. Og mens der efterfølgende har været hård kritik i kommentarfeltet, mødte hun heller ikke modstand fra den danske delegation efter underskriftsceremonien.

”Der var nogen, der med et smil på læben sagde: ’Ja, selvfølgelig var det dig, der skulle stille det spørgsmål’”, siger hun.

Hendes oplevelse har været, at politikere, embedsfolk, diplomater og journalister kender og respekterer hinandens roller.

”Det har det her ikke ændret på,” siger hun.

Men rammer det dig, når du bliver beskyldt for at have udført noget, der grænser til landsskadelig virksomhed?

”Nej. Det har overrasket mig, at der kunne være så mange forskellige holdninger til det at stille et spørgsmål. Det er jo voldsomme ord. Men det fortæller jo bare, hvilke store følelser det har ramt. Det ville måske have ramt mig, hvis jeg selv havde været i tvivl.”

Og her kan det også godt blive lidt personligt for Lotte Mejlhede, der selv er datter af en modstandsmand.

”Jeg kender det der med ’kæmp for alt, hvad du har kært’. Derfor har jeg også sendt min salig far en tanke. Og jeg er overbevist om, at han ville være enig med mig. Det er de helt store principper, der er på spil her,” siger hun.

Det handler med hendes ord om, at vi lever i en tid, hvor ytringsfriheden, pressefriheden og demokratier er under pres, og den regelbaserede verdensorden er under udhuling.

”Så jeg synes ikke, man kan cherrypicke og sige, at vi ikke går så meget op i dét lige den tirsdag. Det er virkelig en kamp på principperne, så hvis først vi lader noget skride, så risikerer vi, at det hele skrider,” siger hun.