Hvis du er en desillusioneret vælger, som går rundt og tror, at politikerne løber fra alle deres valgløfter, så er der opløftende nyt i et netop offentliggjort studie fra Aarhus Universitet.

Ifølge forskningsprojektet bryder danske politikere nemlig langt fra så mange valgløfter, som vælgerne tror.

Og den fejlopfattelse blandt vælgerne skyldes i høj grad mediernes dækning. Det vurderer Carsten Jensen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har ledet forskningsprojektet.

”Mediedækningen efter et valg er helt overvejende fokuseret på negative historier om løftebrud. Og derfor er det måske heller ikke så underligt, at man som almindelig borger kan få den opfattelse, at politikernes valgløfter ofte ikke bliver holdt,” siger han.

Løftebruddene løber med opmærksomheden

Konkret har forskerne registreret og fulgt Socialdemokratiets 112 løfter fra valget i 2019 og spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvilke de forventede ville blive opfyldt.

De konkluderer, at mens to tredjedele af løfterne faktisk er blev holdt, så er det kun omtrent en femtedel af løfterne, som vælgerne forventede ville blive indfriet.

”Alle gætter for lavt og bliver overraskede. Men nogen gætter helt ved siden af og bliver meget overraskede, og det er især dem, der har en kynisk opfattelse af politik,” fortæller Carsten Jensen.

Han vurderer, at politikernes ry som løftebrydere langt hen ad vejen skyldes pressens massive fokus på brudte valgløfter frem for alle dem, der faktisk bliver indfriet.

”Et løftebrud er jo en klassisk nyhedshistorie. Det lever op til en række klassiske nyhedskriterier – der er konflikt, der er skurke, og det går ud over nogen,” siger han og tilføjer, at den modsatte historie typisk opfylder færre nyhedskriterier.

”For eksempel var Poul Nyrup Rasmussens brudte løfte om at bevare efterlønnen jo en meget, meget større mediebegivenhed, end Arne-pensionens gennemførelse var.”

Efterlyser bedre balance

Carsten Jensen understreger, at især nichemedier som Mandag Morgen og Altinget er gode til at sikre balancen og også fortælle historien om alle de løfter, der bliver overholdt.

Men der er jo trods alt også stadig en hel del valgløfter – altså omtrent en tredjedel – som bliver brudt. Er det ikke pressens rolle som demokratiets vagthunde at holde politikerne op på netop de brudte valgløfter?

”Jo, helt klart. Men når vælgerne har den oplevelse, at politikerne helt overvejende ikke holder løfterne, så er der jo et eller andet, som er gået galt. Det betyder selvfølgelig ikke, at medierne ikke skal være kritiske. Men det kan jo også kamme over. Hvis det er en kritik, der gør, at folk næsten ikke stoler på det repræsentative demokrati, så er der jo en mekanisme, som ikke fungerer,” siger Carsten Jensen.