Illustration: Thomas Thorhauge
Type 1: Teamplayer
- Illustration: Thomas Thorhauge
Hvordan aktiv: Du poster jævnligt opslag, typisk hvis der er forfremmelser, strategiseminar eller townhall meeting fra din arbejdsplads at berette om. Alt sammen er det slet skjulte anledninger til at sprede din organisations budskaber – hvad enten du lægger linjen som topchef eller følger trop som loyal ansat.
Eksempler: Brian Mikkelsen, Anne Stig Engdal Christensen, Claus Jensen. Tit også ansatte hos for eksempel konsulentbureauer, som myldrer ud på LinkedIn med ros, når virksomheden har søsat ny strategi.
Motto: ”Vi fejrer vores sejre”, #lovemyjob, #stoltafteamet eller simpelthen virksomhedens navn eller slogan.
Fordele: Teamplayer-strategien er win-win for dig og din organisation. Du sætter ansigt på din organisation og kan samtidig ”låne” fra virk-
somhedens brand i opbygningen af dit eget brand.
Risiko: Opslagene bliver nemt for polerede, og andre vil måske mistænke dig for at poste mest for at imponere chefen. Derudover er den største risiko, at dit personlige brand ”smelter sammen” med din organisation.Husk en ”gave” i dine opslag. Hvis I vitterligt er så succesfulde på din arbejdsplads, så udfold, hvordan I er blevet det. Har du lyst, så fortæl, hvordan din arbejdsplads støttede dig i en svær periode med sygdom i familien. Eller hvornår du indså, at søgemaskineoptimering er essentielt for din virksomhed.
Hvis du søger (nyt) job: Fordelen er, at du fremstår loyal og gør dig synlig. Ulempen er, at du over for potentielt kommende chefer ligner en, der har det godt, hvor du er, og måske ikke får vist, hvad du kan.
Type 2: LinkedIn-fluenceren
- Illustration: Thomas Thorhauge
Hvordan aktiv: Du poster jævnligt om alle dine fagligheder og opgavetyper, for eksempel hvis du er #pårejse efter nye kunder eller opgaver. Mange LinkedInfluencer-opslag har også et personligt tvist.
Eksempler: Typisk selvstændige og konsulenter, som er optaget af at vise, hvad de kan.
Motto: ”Jeg er altid åben for ny inspiration”, #følgmedforfleretips eller #tankerfraturen.
Fordele: Du får markeret dig som ”ekspert” på et bestemt område, samtidig med at strategien gør det let at give noget af dig selv. For nogle LinkedInfluencere bliver deres profil en ren annonce-kanal – og det virker. Simpelthen fordi dine opslag minder andre om, at du findes.
Risiko: Strategien koster meget tid, og der er en overhængende risiko for, at dine opslag kammer over i en selvsmagende, tandløs omgang ”se mig”. Folk forventer mere af dine opslag, end at du har holdt et møde eller drukket en kop kaffe. De gode LinkedInfluencere deler ny viden og bruger også sig selv personligt i (nogle af) opslagene. Fortæl for eksempel om, hvordan du gik til en opgave, eller giv følgerne noget at grine af eller reflektere over.
Hvis du søger (nyt) job: Strategien er effektiv til at udbrede kendskabet til dig og gøre dig til ”ekspert” på bestemte områder. For nogle kan det være vejen fra løse opgaver til fast job. Du kan dog også komme til at ligne en, der gerne vil have alting til at handle om dig.
Hvorfor er tonen så glat på LinkedIn?
Tonen er klart mindre konfronterende og mere sober på LinkedIn end på for eksempel Facebook.
For på LinkedIn optræder du i en professionel sammenhæng, og din profil er knyttet sammen med din arbejdsplads. Hvis du skriver ”taber” eller ”idiot” til nogen, peger det tilbage på dit professionelle liv. Dine kolleger, din chef og potentielt kommende chefer kan læse med. Så … det skriver du nok ikke. Det gør de fleste andre heller ikke.
Hvis du vil skrive et opslag om, hvordan du overkom en dårlig chef, vil den klassiske LinkedIn-stil være at skrive: ”Blandt mine mange jobs i min lange karriere var der et – og jeg nævner ikke hvilket – hvor jeg havde nogle udfordringer med min chef …” Så ex-chefen er anonymiseret, og du undgår at hænge nogen ud.
Type 3: Aktivisten
- Illustration: Thomas Thorhauge
Hvordan aktiv: Du poster jævnligt opslag, men kun om en bestemt mærkesag, som du brænder ægte for. For mange har mærkesagen et delvist overlap med deres arbejdsplads. De klassiske mærkesager for LinkedIn-aktivister er: Work life-balance, ligestilling og diversitet, grøn omstilling og skærmfri tid.
Eksempler: Imran Rashid, Anders Morgenthaler, Frederikke Antonie Schmidt.
Motto: ”Hjælp med at sprede budskabet” eller #handlingnu.
Fordele: Du står for noget og har et tydeligt personligt brand. Strategien gør det nemt for dig at poste opslag, som har kant og lægger op til interaktioner. Det giver dig synlighed på en dagsorden, du gerne vil have ejerskab til.
Risiko: Du risikerer at blive sagen og male dig selv lidt op i dit hjørne. Og hvad gør du så, hvis du pludselig vil fokusere på nye emner?
Hvis du søger (nyt) job: Aktivist-strategien kan være en stor fordel, hvis du søger videre inden for samme område eller emne. Omvendt kan det blive en ulempe, hvis du helt vil skifte sti. Hvis du står meget hårdt på en bestemt sag, kan det virke skræmmende for arbejdsgivere på andre områder.
Type 4: Kommentatoren
- Illustration: Thomas Thorhauge
Hvordan aktiv: Du holder dig fra at skrive opslag, men er til gengæld flittig i andres kommentarspor.
Eksempler: Kommentatorerne går typisk lidt under radaren og er derfor ikke så kendte. Men der er mange.
Motto: ”Tak for at dele”.
Fordele: Alle elsker kommentatorerne. De giver reach til dem, der poster og er generøse med at dele ud af erfaringer og ny viden. Hvis det er det, du har det godt med, så kommenter andres opslag med uddybende spørgsmål, nye input, eller skriv det, hvis du ikke er enig. LinkedIn-algoritmen belønner din profil, hvis du kommenterer konsistent og flittigt. Og så koster det mindre tid, end hvis du selv skal kreere originale opslag.
Risiko: Du får ikke tilnærmelsesvist samme synlighed, som hvis du poster dine egne opslag. Pas på med at køre ren ”hørt, hørt” og ”ih hvor flot”-stil. Det bliver hurtigt ligegyldigt. Det er OK at være uenig, så længe du er det på en sober måde.
Hvis du søger (nyt) job: Kommentator-strategien kan hjælpe dig med at udvide dit netværk og hægte dig på hos arbejdspladser og profiler, hvor du gerne vil gøre dig interessant.
Personlig branding
Husk! Personlig branding er meget mere end din profil og de opslag, du poster eller ikke poster. Det er også dine kommentarer, hvad du liker, hvem du taler med, og hvor stort dit netværk er.
Type 5: Studerende
- Illustration: Thomas Thorhauge
Hvordan aktiv: Du poster typisk, når du har afleveret en stor opgave eller har præsteret en større landvinding i forbindelse med praktikken eller studiejob. Mange studerende ser LinkedIn som en ”voksenkanal”, hvor de færdiguddannede boomere har førsteret til at poste. For dem er LinkedIn et nødvendigt onde for at få job, og de poster ofte mere af pligt end af lyst.
Eksempler: Studerende.
Motto: ”På rejse mod nye udfordringer” eller #fordijegskal.
Fordele: Hvem vil ikke gerne i kontakt med fremtiden? Den repræsenterer du. Du får hele tiden ny viden, og det er i bund og grund det grundstof, LinkedIn lever af. I mange jobs er det en kompetence at kunne netværke. På LinkedIn kan du demonstrere, at det mestrer du.
Risiko: Ikke rigtigt nogen. Ud over at LinkedIn selvfølgelig tager tid og tjener penge på dine data. Det er ok at signalere, at du ikke ved alt.
Hvis du søger (nyt) job: LinkedIn kan være et redskab til at udvide dit netværk og også række ud til nye kontakter. Jo større synlighed og netværk du har oparbejdet, jo nemmere er det at komme igennem til nye arbejdsgivere. Så … velkommen til voksenkanalen.
Type 6: Det tavse flertal
- Illustration: Thomas Thorhauge
Hvordan aktiv: Du er alene på LinkedIn for at holde dig opdateret og læse med, men du laver ikke posts og deler ikke erfaringer og viden.
Klassisk opslag: Det autogenererede ”Ønsk [XX] tillykke med den nye stilling som [YY]”, som LinkedIn selv poster, hvis du skifter job og ikke har slået notifikationer om dit jobskifte fra i dine personlige indstillinger
Hvem/eksempler: Du er på ingen måde alene, hvis du ikke poster på LinkedIn. Ifølge ”LinkedIn insights 2024” laver 57 procent af LinkedIn-brugerne aldrig posts. Tallet er ikke nødvendigvis repræsentativt for danske LinkedIn-brugere.
Motto: [tavshed].
Fordele: Du følger med, får inspiration, præsenterer dit CV og sparer tid. Og undgår med garanti kritik for at sige noget kontroversielt.
Risiko: Du får slet ikke fuld valuta for den tid, du lægger på platformen, fordi du ikke får fortalt, hvad du laver, og hvad du kan. Og andre LinkedIn-brugere bliver snydt for dine tanker.
Hvis du søger (nyt) job …: Kan du få ny viden og måske finde jobopslag sådan her, og du har mulighed for konstant at have et lækkert og opdateret CV liggende.
LinkedIn-kutyme
1. Hvornår skal du tagge andre?
Mange kan lide at tagge på LinkedIn – og mange tagger meget. Men du skal som tommelfingerregel kun tagge, hvis der er en særlig grund til, at personen ser netop dit opslag. Det er dårlig stil, hvis du tagger alene for at få mere reach. Og det er ok at skrive et navn eller nævne en virksomhed uden at tagge dem.
2. Hvornår skal du poste selfies?
Av, av, av, her står du med et ægte LinkedIn-dilemma. Algoritmen belønner selfies med mere reach. Problemet er bare, at du så nemt kommer til at virke selvsmagende. Brug selfies, hvis du er komfortabel med det, og hvis det giver mening i konteksten med dit opslag. Men husk, at på LinkedIn kan du også poste rene tekst-opslag.
3. Hvornår er det ok at bringe det personlige ind i mine opslag?
Det er blevet en ting at inddrage personlige forhold i LinkedIn-opslagene. At skrive om børns skolevægring eller at lave paralleller fra morgenvinterbadningen til det teamwork, som senere på dagen skal ske på jobbet.
Undgå at blive privat og undgå, at det bliver søgt. Det er for eksempel ok at skrive, at du har mistet en ægtefælle, hvis det handler om at forklare, hvorrfor du drosler ned på arbejdet i en periode. Skriver du om skolevægring, skal det ikke være for at få opmærksomhed, men fordi du vil sætte fokus på en vigtig sag.
Kilder: Katrine Thielke, digital rådgiver og ekstern lektor. Trine Riis, seniorkonsulent hos Rud Pedersen, rådgiver bl.a. om LinkedIn. Astrid Maria Bigoni, selvstændig digital kommunikationsrådgiver. Søren Cronwald, karriererådgiver hos AJKS. Thorleif Gotved, karriererådgiver hos Djøf og selvstændig LinkedIn-rådgiver. Line Gerner Henriksen, seniorkonsulent hos Human Capital Group. Richard van der Bloms ’Algorithm Insights 2024’.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.