Præstationsangst

Lars har sluttet fred med, at åndenød og hjertebanken altid følger ham på scenen

Selv om oplæg og præsentationer er en stor del af Lars K. Jensens job som specialist i Audience Development hos Berlingske Media, bliver han altid nervøs, når alles øjne retter sig mod ham.

”Jeg bliver altid nervøs, når jeg skal holde et oplæg eller en præsentation. Det kan lyde fjollet, for det er faktisk en ret stor del af mit job – og paradoksalt nok kan jeg også godt lide det. Men min nervøsitet har til tider virkelig gjort det svært for mig at komme op på scenen og gennemføre en præsentation.

Første gang, jeg oplevede det, var jeg 25 år. Jeg var med i en forening for online-medier og skulle ud på IT Universitetet og holde et oplæg om at bruge Facebook Connect. Det var i 2008, og Facebook og brugerinddragelse var jo kæmpestort dengang.

Jeg havde haft det helt fint i løbet af dagen, men da jeg kom derud, satte alle flugtreaktioner pludselig ind. Jeg fik bare akut lyst til at komme væk og mærkede alle de fysiske symptomer på stor nervøsitet – også dem, som involverer toiletbesøg. Jeg havde det virkelig helt ad helvede til.

Når alle ansigter vender sig mod mig, kan det pludselig risle ned ad rygraden.
Lars K. Jensen, specialist i Audience Development hos Berlingske Media

Jeg kan huske, at jeg i panik ringede til min mor. Jeg kunne ikke slippe tanken om, at jeg jo kunne få det hele til at stoppe, hvis jeg bare skred. Men hun fik overbevist mig om, at jeg jo bare var nervøs, og at jeg nok ville fortryde det, hvis jeg ikke gennemførte. Og efter en svær start kom jeg heldigvis igennem.

Siden dengang har jeg oplevet det flere gange. Jeg kan få åndenød, hjertebanken og svedige håndflader af alt fra at være keynote-speaker på en stor scene til bare at stille et spørgsmål til Anders Krab på et internt møde i Pilestræde. Når alle ansigter vender sig mod mig, kan det pludselig risle ned ad rygraden.

Grundlæggende er jeg nok bange for ikke at være god nok – jeg tror, vi er helt nede på dét plan i psykologien. Jeg er bange for, at jeg falder helt igennem på scenen. For at folk sidder og hvisker og peger og tænker, at det er spild af tid at høre på mig.

Jeg er bange for, at jeg falder helt igennem på scenen.
Lars K. Jensen, specialist i Audience Development hos Berlingske Media

Jeg har arbejdet meget med min nervøsitet og også fået godt styr på den. Men den går aldrig helt væk – og det er også okay. Det har faktisk været vigtigt for mig at slutte fred med, at det er en del af den person, jeg er. Hvis man først begynder at skamme sig over at have det sådan, kan det blive værre. Så føles det som et nederlag, hver gang man mærker de svedige håndflader.

Det har hjulpet meget at skabe nogle ritualer og små tricks, som giver mig ro. Et af dem er at have noget i hånden, når jeg går på scenen, en tusch for eksempel. Det grounder mig. Det hjælper også at bevæge mig rundt på scenen og mærke, at jeg faktisk godt kan bruge mine knæ, selv om de føles bløde.

Et andet vigtigt trick er at komme tidligt. Jeg skal helst op omkring scenen og se publikums ansigter, inden jeg skal på – bare for at fornemme rummet og crowden. Og så prøver jeg at minde mig selv om, at jeg jo er inviteret, fordi jeg har noget at byde ind med. Det kan lyde lidt cocky, men det hjælper på nervøsiteten.”

Seks gode råd til at takle nervøsitet

1) Giv det plads
Forvent ikke, at du kan få din nervøsitet til at forsvinde. For mange er det et vilkår, vi må leve med, men som vi kan lære at håndtere. Og jo mere du kæmper imod det, jo værre kan det blive.

2) Flyt dit fokus
Med stor nervøsitet følger øget selvfokus. Et vigtigt råd er derfor at styre dit fokus væk fra, hvordan du fremstår, og over på dit budskab. Hvad er det for en gave, du skal give lytterne? På den måde flytter du fokus fra frygten for at blive bedømt til lysten til at give.

3) Pas på overforberedelse
At overforberede sig – for eksempel ved at skrive manus ord for ord – er en klassisk reaktion på præstationsangst. Men det risikerer at forstærke angsten, fordi du fodrer frygten for at fejle og bliver låst og anspændt. Vis i stedet dig selv tillid, fokuser på budskabet og slip detaljerne.

4) Husk din vejrtrækning
Det kræver øvelse, men ved at trække vejret dybt ned i maven og puste langsomt ud kan du hjælpe hjernen til at få ro på nervesystemet. Det sænker dit stresshormon og får kroppen til at producere mindre adrenalin.

5) Begræns evalueringen
Alt for lange og selvkritiske efterevalueringsforløb kan betyde, at du bliver endnu mere nervøs næste gang. Prøv at fokusere på de 90 procent, der gik godt, fremfor de 10 procent, der kunne være bedre.

6) Sig det højt
Det kan være skamfuldt og forbundet med svaghed og autoritetstab at indrømme, at man kæmper med nervøsitet. Men siger du det højt, vil du opleve, at mange kender det – og at du kan få hjælp.

Rådene bygger på interviews med Melissa Elveberg, psykolog med speciale i præstationspsykologi, og Lise Mygind Mühlhausen, kommunikations- og performancecoach og rådgiver (cand.mag. i psykologi og formidling).

 

0 Kommentarer