En bog, hvor en hjort havde fem ben. En DMJX-rapport om fremtiden, der var fyldt med fejl. Et falsk foto fra Syrien bragt på landsdækkende tv. Et debatindlæg i en lokalavis illustreret med et AI-genereret billede af afrikanske migranter.
En nødhjælpsorganisation, der viser billeder af børn, der ikke findes.
Personer, der har fået afsløret deres hemmelige adresse af regionale medier, fordi deres ejendomshandler blev dækket med AI.
De fejl, som AI forårsager i medie- og kommunikationsbranchen, er ved at blive et selvstændigt stofområde for os på fagbladet Journalisten. Og vi har næppe skrevet om den sidste fejl forårsaget af uforsigtig omgang med AI.
Uforsigtig brug af kunstig intelligens har udløst en kaskade af fejl, som koster dyrt for det enkelte medie eller organisation – og som smitter af på hele branchens troværdighed.
For nylig skete det igen: Berlingske udgav en historie om spildevand med fiktive eksperter og opdigtede citater.
Berlingske hjemsendte medarbejderen bag artiklen, og chefredaktør Tom Jensen forklaret, at AI var brugt i strid med retningslinjerne.
Kort sagt: Medarbejderen blev smidt under bussen, præcis som det skete på Politiken sidste år, hvor de med fejlagtig brug af AI fik fabrikeret en faktaboks, hvor en forfatter blev tilskrevet værker, han ikke havde udgivet.
Det, vi ser lige nu, er det stik modsatte af det, der skete i 1990'erne, hvor medierne var alt for træge til at omfavne internettet af frygt for, at det kunne skade deres guldrandede papiraviser.
Nu er stemningen overivrig, frygtløs og naiv, og i deres forfængelige angst for at blive beskyldt for at være teknikforskrækkede overser mange chefer, at AI også kan blive en renæssance for journalistik og kommunikation: At vi skal være et troværdigt alternativ til robotgenererede sandsynlighedsudfald.
For selvfølgelig skal vi bruge AI. Men vi skal gøre det med omtanke, og her er det ikke nok bare at stange et sæt retningslinjer ud på intranettet.
Lad Berlingske-sagen blive det wakeupcall, der er brug for.
Ledelserne må indse, at der er brug for efteruddannelse og sparring, så alle kommer om bord. Så vi bruger AI til det, Tom Jensen også erklærer, er målet på Berlingske: At lave indhold af bedre kvalitet. Ikke bare at levere mere, hurtigere og billigere.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Derfor er det blevet helt rutine for mig at køre nyheds- og særligt vidensartikler gennem udvalgte AI-modeller (ikke ChatGPT, den er oftest mildest talt elendig til det) for at faktatjekke og finde links fra valide kilder, hvis noget viser sig ikke at holde.
Og jeg må bare sige: Det har været en øjenåbner.
Efter 20+ år som journalist og kommunikatør vidste jeg godt, at der var en del fejl i medierne. Men efter jeg er begyndt at tjekke dem efter, er det helt grotesk så mange faktuelle fejl, der reelt er - også fra meget seriøse medier. Og her er det altså ikke AI'en, der "gætter" - den giver mig links til langt mere troværdige kilder, der siger det stik modsatte + sætter tingene i sammenhænge, der får meget journalistik til at falde sammen.
Så AI kan altså i den grad også bruges til at gøre journalistikken bedre. Vi skal i al fald passe meget på med hurtigt at konkludere, at det er AI'en, der er årsag til flere fejl i medierne. Jeg vil vove at påstå, at AI - hvis den bliver brugt rigtigt! - i den grad kan mindske de mange fejl.