Kvinderne overhaler mændene i mediebranchen

Sidste sommer skete der noget opsigtsvækkende i Dagbladet Informations spalter. Noget, som fik daværende indlandsredaktør Anton Geist til at klø sig der, hvor han engang havde hår.

Som regel er der markant flere mænd end kvinder blandt avisens kilder, men pludselig så det anderledes ud. I et par uger hen over sommeren steg andelen af kvindelige kilder i avisens spalter fra de normale cirka 40 procent til magiske 50 procent – for så derefter at falde igen.

”Det stak meget ud og undrede os,” fortæller Anton Geist, der i dag er journalistisk chefredaktør på avisen.

”Indtil det gik op for mig, at indlandsredaktionen i lige de uger tilfældigvis kun var befolket af kvinder, fordi mændene var på ferie. Så det skyldtes efter alt at dømme simpelthen, at der var flere kvinder på arbejde.”

For ham er den lille anekdote et eksempel på, at det ikke er ligegyldigt for den journalistik, der kommer i avisen, om det er mænd eller kvinder, der laver den. Ikke kun i forhold til valget af kilder, men også i forhold til emnerne, der bliver dækket, og måden, de bliver dækket på.

”Selv om vi også har kvinder ansat, der interesserer sig for knaldhård nationaløkonomi, så er der lidt flere af vores kvindelige journalister på indlandsredaktionen med interesse for uddannelse og de lidt blødere emner. Mens vi har flere mandlige journalister, der elsker at efterleve Ulrik Dahlins motto om, at du skal ud og lede efter de dumme svin og smække dem én på trynen,” fortæller Anton Geist og sammenfatter:

”De mandlige journalister kan godt fortabe sig lidt i bureaukratiet og aktindsigterne, hvor kvinder gennemsnitligt har bedre forståelse for de mennesker, historierne handler om.”

Kvinder i overtal

Og hvorfor så egentlig denne snak om forskelle på mandlige og kvindelige journalister i en tid, hvor kønsrollerne er i opbrud og klassiske kønsforskelle udviskes?

Jo, fordi journalistik langsomt er ved at udvikle sig fra traditionelt at have været et udpræget mandefag til – måske i fremtiden – at blive et kvindefag.

Det ser man i Dansk Journalistforbunds medlemsbase, hvor kvinderne er lige på nippet til for første gang nogensinde at overhale mændene i antal, men det ses endnu tydeligere på de studerende, som netop i de her uger myldrer ind på landets tre journaliststudier. Her har kvinderne nemlig i den grad halet ind på mændene og udgør nu 66,5 procent af de journaliststuderende på RUC, mens de på DMJX udgør 53 procent og på SDU 52 procent, set i gennemsnit over de seneste tre års optag.

”Da jeg begyndte at undervise på skolen i år 2000, var der dobbelt så mange mænd som kvinder. I dag er der stort set lige mange. Og det har en stor betydning,” fortæller Jan Dyberg, lektor og underviser på DMJX.

Læg dertil, at de mandlige journaliststuderende på i hvert fald DMJX er dårligere end kvinderne til faktisk at gennemføre uddannelsen. 63 procent af dem, der de seneste fem år er dumpet, droppet ud eller blevet udmeldt på grund af for højt fravær, er mænd. Dermed er kvinderne altså ikke bare i overtal ved uddannelsens begyndelse, men i endnu højere grad, når de fire år senere dimitterer.

”Hvis vi i dag har 20 studerende, som har lidt udfordringer med studiet og gennemførelse, så er langt de fleste mænd. De har simpelthen sværere ved at strukturere og planlægge og komme i gang, end kvinderne har,” fortæller Jan Dyberg.

Det mærker de også på TV 2 Østjylland, hvor to tredjedele af deres praktikansøgere i dag typisk er kvinder, fortæller redaktionschef Karsten Smed.

”Og jeg må bare sige, at der er en tendens til, at de fem mest velforberedte og afklarede også er kvinder. Det gør jo, at de typisk også står lidt stærkere i feltet, og derfor ender vi også ofte med en klar overvægt af kvinder.”

 

Et fag skabt af mænd

”Hold da op!”

Sådan lyder den forbavsede reaktion fra tidligere Cavling-vinder Hanne Dam, da den i dag 74-årige journalist får præsenteret tallene på kvindernes fremmarch i journalistikken. Sådan så virkeligheden nemlig langtfra ud, da hun selv trådte ind i faget i 1970’erne.

”Da jeg som 18-årig blev elev på Dagbladet i Ringsteds Taastrup-Køge Bugt-redaktion, bestod redaktionen af tre mænd og mig. I alle årene var jeg i mindretal overalt i branchen, og det har jeg da altid syntes var træls, for jeg går ind for ligestilling,” fortæller Hanne Dam.

Selv om hun kun har pæne ting at sige om de tre mænd på redaktionen, hvor hun startede, husker hun det som en befrielse, da hun senere i sin elevtid blev rykket til Roskilde-redaktionen og begyndte at køre til arbejde med kollegaen Karen Thisted.

”Bare den der lille køretur, hvor man kunne snakke om øreringe og om den bøse redaktør i Roskilde, som vi alle sammen var lidt bange for. Det var et lille frirum, hvor man kunne være sig selv som kvinde,” husker Hanne Dam.

Sværere var det, når der skulle laves kritiske interviews efter den opskrift, som de mandlige læremestre og magthavere i faget havde udstukket, fortæller Hanne Dam.

”Hold da op, hvor har jeg været nervøs mange gange, når en eller anden mand bad mig lave et kritisk interview. At være kritisk er ikke noget, kvinder er født og opdraget til.

Det har muligvis ændret sig lidt med årene, men kvinder bliver stadig i langt højere grad end mænd opdraget til at være søde og sørge for at få det hele til at gå godt. Derfor slås kvinder stadig i det her fag, fordi det er mændene, der har skabt faget og defineret den entydigt krigeriske og kritiske journalistik som den bærende værdi,” mener hun.

Selv fandt Hanne Dam sin egen vej. I 1978 blev hun kønspolitisk medarbejder på Information – noget, hun den dag i dag beskriver som et karrieremæssigt scoop, der i 1980 sikrede hende Cavlingprisen:

”Som kvinde på Information dengang skulle man simpelthen finde sig i, at mændene var imod en. De syntes, vi lavede blød og kedelig journalistik og var dummere end dem. Men med det kvindepolitiske stof kunne de jo dårligt sige sådan, for som kvinde vidste jeg jo alt om at være kvinde – det var min hjemmebane.”

Hanne Dam tror, at kvindernes indtog i journalistikken har haft stor betydning for fagets udvikling.

”Dengang arbejdede mændene, som man altid havde gjort, hvor kvinderne – nogle af dem i hvert fald – eksperimenterede mere. Vi prøvede at tale mere lige ud af posen med vores interviewpersoner, og vi prøvede at skrive anderledes og få det menneskelige aspekt med,” siger hun og tilføjer:

”Der er jo mange andre måder at lave journalistik på, og jeg har altid ment, at man kan være kritisk på andre måder end den bombastiske, hvor man farer frem og stiller to kritiske spørgsmål og tager dem med i teksten, bare for at vise det.”

Pas på med stereotyper

Spørger man rundt på redaktionerne i dag, er der da også bred enighed om, at det er godt for journalistikken, at kvinderne er på fremmarch i faget.

”Det er meget opløftende,” siger Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten.

”På Jyllands-Posten har vi desværre stadig en ret tung overvægt af mænd, når vi kigger på redaktionens sammensætning. Men det arbejder vi systematisk med, for vi vil gerne have flere kvinder ind.”

Selv om der er sket meget siden dengang i 70’erne, hvor Hanne Dam var ung journalist, så tøver Marchen Neel Gjertsen ikke med at slå fast, at der også i dag er forskel på mandlige og kvindelige journalister. Til gengæld er hun mere forsigtig, når det kommer til at forsøge at beskrive forskellene.

”Det er svært at tale om det, uden at man forfalder til halvkedelige stereotyper,” begynder hun.

”Mænd kan også sagtens bage en kage og tage den med på redaktionen, og kvinder kan sagtens være først med aktindsigten eller sidde og arbejde til sent.”

Sikkert er det dog, at vi i dag ikke kan nøjes med den stereotype ’hård i filten’-journalisttype, der – som Marchen Neel Gjertsen beskriver det – ”kan lave konfronterende interview og drikke mange bajere”.

”Vi har også brug for journalister, som er virkelig dygtige til at tale med kilder, og som besidder en høj grad af empati og er detaljeorienterede. Der er måske egenskaber, du traditionelt vil beskrive som feminine værdier, men heldigvis ser jeg dem både hos mænd og kvinder i dag,” fortæller Marchen Neel Gjertsen.

SoMe-kvinder og nyhedsmænd

For Marchen Neel Gjertsen er den vigtigste pointe, at mangfoldighed på redaktionerne er vigtigt. Det gælder ikke bare i forhold til køn, men også i forhold til alder, geografi, etnicitet og socialklasse.

”Man får sjældent et godt resultat af, at alle er ens. Det ville være et lige så stort problem, hvis alle var kvinder – det er blandingen i sig selv, der er god, mere end det enkelte køn, der har særlige egenskaber,” siger hun.

Og den pointe går igen blandt de redaktører, Journalisten taler med.

”Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det er godt for vores fag, at der kommer flere kvinder og mere ligevægt. Men det er jo ikke et mål, at der er flere kvinder end mænd – det er lige så skidt med overvægt af kvinder, som da der var overvægt af mænd,” siger Inga Vind, direktør på TV 2 Østjylland.

Her er kønsfordelingen blandt stationens knap 60 journalister meget tæt på at være fifty-fifty. Men ser man på de enkelte redaktioner, er der bemærkelsesværdige forskelle. På SoMe-redaktionen er der for eksempel overvægt af kvinder, mens web-redaktionen mest består af mænd.

”Det er lidt pudsigt, men der er nok bare forskel på, hvad der appellerer til mænd og kvinder,” vurderer Inga Vind og fortæller, at TV 2 Østjylland generelt har sværere ved at rekruttere kvinder til ”hardcore nyhedsjournalistik”.

”Nyhedsjournalistikken er nok bare ret testosteronfyldt,” konkluderer hun.

Redaktionschef Karsten Smed, der er ansvarlig for web-teamet, supplerer:

”Det er selvfølgelig en grov generalisering, og der er masser af undtagelser, men jeg tror, der ligger noget i det med at være hurtig og først og have gode tal, som oftere tiltaler mænd. Hvor det mere legende SoMe-indhold, der taler til maven og fokuserer på personhistorier, appellerer mere til kvinder,” siger han.

Hvorfor sakker mændene bagud?

At kvinderne stikker af fra mændene, er langtfra kun isoleret til journalistikken, men ses i hele skole- og uddannelsessystemet.

På landets gymnasier er karakterforskellen mellem mænd kvinder firdoblet fra 2005 til 2022, og sidste år havde 51 procent af de 30-35-årige kvinder fuldført en videregående uddannelse, mens det samme kun gjaldt for 36 procent af mændene. Samtidig scorer kvinderne de højeste karakterer på tværs af fag, institutioner og fakulteter.

”Jeg har undervist i journalistik på RUC siden 2008, så for mig er det ikke nogen overraskelse, at kvinderne er kommet i overtal. Det er noget, vi tit har talt om på studiet,” siger Jannie Møller Hartley, lektor og underviser på journalistik på RUC.

Hun tror dels, at de seneste års markante overvægt af kvinder på kandidaten i journalistik på RUC kan forklares med, at det er landets eneste journalistuddannelse, der optager på karaktergennemsnit og ikke via optagelsesprøve.

”Men jeg tror også, det har noget med lønudviklingen at gøre. Den gennemsnitlige startløn er faldet de seneste år, og vi ved strukturelt, at det typisk betyder, at færre mænd søger den vej, fordi mænd i højere grad end kvinder søger magtpositioner,” siger hun.

På DMJX lufter lektor og underviser Jan Dyberg en anden teori. Han tror, at mændenes halten bagefter kvinderne på studiet hænger sammen med en anden markant udvikling, der har fundet sted, siden han begyndte på skolen som lærer i år 2000. Dengang var halvdelen af de studerende 22-25 år ved studiestart, mens hver tredje var endnu ældre. I dag er de 26+-årige til sammenligning stort set forsvundet, mens gruppen af 18-21-årige til gengæld er vokset fra at udgøre 17 procent i 2000 til 46 procent i 2020.

”Det har især en betydning for nogle af mændene,” vurderer Jan Dyberg og uddyber, at de simpelthen kan være bagud på point, fordi frontallapperne i hjernen er senere færdigudviklede hos mænd end hos kvinder.

”Jeg er ikke hjerneforsker, men det påvirker for eksempel intellektuelle funktioner, planlægning og motivation. Og mænds frontallapper er generelt senere udviklede.”

Ifølge hjerneforskere er det svært at sætte præcis alder på, hvornår henholdsvis mænd og kvinders frontallapper er færdig-­udviklede. Men sikkert er det, at mænds hjerner modnes senere end kvinders, og at kvinders sproglige evner og empati gennemsnitligt set både er bedre og hurtigere udviklet end mænds.

Ansætter ikke på køn, men …

Ude på medierne understreger cheferne, at de aldrig ansætter alene ud fra køn. Men samtidig er det ét af de parametre, de holder øje med. Det gælder også, når de skriver deres stillingsopslag, fortæller Inga Vind fra TV 2 Østjylland.

”Jeg har en ledergruppe nu, der kun består af mænd. Og det er ikke med vilje. Det gør, at man er nødt til at være mere opmærksom på sin bias, når man kun er det ene eller det andet køn i rummet. Derfor taler vi også meget om at lave vores stillingsopslag, så de på en måde er mere tiltalende for kvinder,” siger hun.

Det samme gør de på Dagbladet Information, fortæller journalistisk chefredaktør Anton Geist.

”Jeg tror ikke, det er helt forkert, når man siger, at kvinder ofte er lidt mere optaget af godt arbejdsmiljø og samarbejde og den slags. Derfor er vi også ret opmærksomme på at skrive, hvor vigtigt samarbejde på redaktionen er, når vi laver jobopslag. Og hvis en mand og en kvinde er lige gode, vil vi typisk vælge kvinden,” siger han.