For forsker Marie Münster var det nedslående at se DM’s opgørelse over de mest anvendte eksperter i 2024, som igen i år har meget få kvinder med.

Hun er professor i energisystemer ved DTU og er en af de kvindelige eksperter, som er fremhævet på den alternative liste udarbejdet af Diverseeksperter.dk i et forsøg på at fremme repræsentationen i medierne.

”Det er deprimerende at se, at den første kvinde, der optræder, hun er nummer 22, og der er kun fem kvinder ud af 50 på listen. Det er jo en ærgerlig statistik,” siger Marie Münster.

”Jeg havde da håbet, at vi var kommet længere i forhold til diversitet,” siger hun.

Bliver dømt hårdere

Udover at medierne bruger de samme kilder igen og igen, så tror hun også, det handler om, at kvinder bliver dømt anderledes, når de stiller op i medierne. Det kan være med til at afholde kvindelige eksperter fra at stille op, siger hun.

”Der er forskning, der viser, at kvinder bliver dømt anderledes, når de optræder i medierne, end mænd gør," siger hun.

”Gøre det lidt mere som Peter Viggo”

Oplevelsen af, at hun som kvindelig ekspert bliver bedømt hårdere end sine mandlige pendanter, genkender forsker Amelie Theussen. Hun er lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier og har ageret ekspertkilde i medierne siden 2016.

Samtidig fortæller hun, at hun jævnligt siger nej til at stille op. For eksempel hvis hun ikke føler, hun kan levere godt nok på det, hun bliver spurgt om.

”Er det faktisk inden for min ekspertise? Eller føler jeg der var andre, der var bedre egnet end mig til at besvare det her, så sender jeg dem videre,” siger Amelie Theussen.

Hun var glad for at blive fremhævet på den alternative liste, men samtidig også lidt overrasket over at blive stillet op som alternativ til lektor Peter Viggo Jakobsen, som i år blev den mest anvendte forsker i medierne.

”Jeg ville nok ikke sælge mig selv som alternativ til Peter Viggo Jakobsen, som jo er en af mine gode kollegaer og en, jeg ser op til i forhold til hans medieoptræden. For mig har det været sådan lidt: Prøv at gøre det lidt mere som Peter Viggo, ikke?” siger hun og griner.

Det lyder lidt som om, at du ikke synes, du er lige så god som ham, eller handler det mere om erfaring?

”Jeg tror, det handler om erfaring selvfølgelig, men der er måske også lidt en forskel i personlighed. Jeg er forsker, fordi jeg godt kan lide nuancerne, og det kan jo nogle gange være svært at få formidlet på ti sekunder. Det skal være meget kort og meget én nøgle-sætning, man skal levere på,” siger hun og tilføjer:

”Der har min personlige frygt været, at jeg ikke kan få nuancerne med, og at en meget skarp sætning hurtigt, kan blive misbrugt eller taget ud af kontekst.”

Tror du dine mandlige kolleger har nemmere ved at levere til det format?

”Ja, jeg tror en del af mine mandlige kollegaer har en tendens til bare at gøre det, og så ikke tænke videre over det. Hvorimod jeg ofte hører fra mine kvindelige kolleger, at de bekymrer sig resten af dagen, hvis de føler, de har sagt noget, der var lidt upræcist,” siger hun.

Ligesom Marie Münster kan hun have en følelse af at blive hårdere bedømt på det, hun siger. Det gør, at hun er mere forsigtig med, hvad hun stiller op til. Derfor undgår for eksempel debatprogrammer, fordi hendes budskaber nemmere kan blive taget ud af kontekst i det format.

Blev sammenlignet med Irma-pigen

Forsker Isabel Bramsen har også en række forbehold, når det kommer til at stille op i medierne. Hun er lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik ved universitetet i Lund, og har i flere år stillet op som ekspert med fokus på diplomati og fred.

”Jeg har som regel, at jeg skal bidrage med analyse, og ikke bare hvad sker der faktuelt. Det må man spørge en reporter om,” siger hun og tilføjer, at hun heller ikke vil lege fremtidsforsker:

”Jeg prøver at afholde mig fra at forudsige noget som helst om fremtiden. Der kan jeg se nogle af mændene på den her liste, er mere åbne for at forudsige fremtiden, også selvom de tager fejl igen og igen,” siger hun.

Hun medgiver, at de forbehold godt kan spille ind i, hvor ofte hun bliver citeret, men hun tror også, det handler om, at medierne ikke er lige så interesserede i nuancer.

”Det kan helt sikkert godt spille ind. Det er klart. Medierne vil ofte gerne have en svesken på disken-forklaring om, hvad der kommer til at ske. Fremfor en nuanceret på den ene side-på den anden side forklaring,” siger hun.

Hun genkender billedet af, at kvinder bedømmes anderledes i medierne.

Hun husker for eksempel en optræden i Go’ Morgen Danmark, hvor hun optrådte i kjole, og efterfølgende blev sammenlignet med Irma-pigen.

”Der var der nogen, der postede et screenshot fra interviewet og skrev: ”siden hvornår er Irma-pigen blevet krigskommentator”. Først blev jeg nok lidt usikker og tænkte, øv jeg skulle aldrig have haft den kjole på. Men bagefter tænkte jeg: Fandme nej, hvis Peter Viggo må kommentere på krig og fred i shorts, så må jeg også have en 20’er kjole på,” siger hun.