Omkring en fjerdedel af de links, AI henviser til Videnskab.dk, er døde, hvilket vil sige, at siden slet ikke findes. Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Trafikken fra ChatGPT og andre AI-tjenester som Perplexity, Microsoft Copilot og Claude til publicistiske medier stiger kraftigt.
For eksempel viste nylige tal fra analysebureauet Similarweb, at trafikken fra ChatGPT til 250 nyhedssider var næsten fordoblet i år fra 123 millioner besøg i januar til 243 millioner besøg i april.
Det ryk har man bemærket på Videnskab.dk, men det sære er, at omkring en fjerdedel af AI-henvisningerne til Videnskab.dk er døde links – altså links til historier, som slet ikke findes.
Fører til fejlside
Vil man derfor finde svar på, om der for eksempel findes en mumieforbandelse, eller om mælkebøtter er sunde for mennesker, så bliver man ikke meget klogere via det link, som AI-modellen Perplexity henviser til hos Videnskab.dk.
De har nemlig aldrig skrevet om det.
Brugerne bliver i stedet mødt af en 404-fejlside hos Videnskab.dk.
Selv om de fejlagtige AI-henvisninger på nuværende tidspunkt ikke udgør en stor andel af trafikken på Videnskab.dk – 90 ud af 320 kliks den forgangne uge – så er det en bekymrende fejlprocent, mener chefredaktør Vibeke Hjortlund:
”Det er ikke særlig meget lige nu, men pointen er, at det skal stoppes, så det ikke kommer til at være udbredt,” siger hun.
At ChatGPT og anden generativ AI opfinder links, skyldes, at den prøver at svare bedst muligt på den opgave, den skal løse. Og nogle gange gætter den sig til et link, der ser mest plausibel ud.
At sprogmodellerne generelt kildehenviser mere til medier, skyldes formentlig, at de vil pynte sig med lånte fjer, mener Vibeke Hjortlund:
”De læner sig sindssygt meget op ad de publicistiske medier og vil rigtig gerne prøve at se troværdige ud. De nasser på den troværdighed, så de selv ser mere pålidelige ud, end de er,” siger hun.
Stillet i et dårligt lys
Problemet er, at det kan stille medierne ringere, forklarer Vibeke Hjortlund.
”Vi risikerer, at brugerne bliver sure på os, når der er et link, der ikke duer, for så bliver man jo irriteret på det pågældende medie for, at de ikke har styr på deres site,” siger hun.
Ifølge Vibeke Hjortlund kan det have den konsekvens, at nogle tænker, at de ikke gider besøge sitet, når det ser ud til, at det er fyldt med forkerte 404-sider.
”Det er et stort problem, når AI laver noget, der går ud over troværdigheden på de publicistiske medier,” siger hun.
Vibeke Hjortlund håber, at det er noget, der bliver fikset snart, da hun formoder, at dem, som sidder og arbejder med AI, har opdaget problemet – og kan og vil løse det.
Videnskab.dk vil prøve at gribe de tomhændede brugere med sjove 404-fejlsider og gøre opmærksomme på, at de er bekendte med de opdigtede links, så det forhåbentlig ikke kommer til at genere brugerne for meget.
Bekymret for fremtiden
Vibeke Hjortlund tilføjer, at de døde links kan blive endnu en hovedpine for en i forvejen presset mediebranche med faldende annonceindtægter og opmærksomhedskrig fra sociale platforme.
Hun har ikke lyst til at se sig sur på teknologien, som hun i mange aspekter mener er brugbar, men er bekymret over den seneste udvikling.
Hun ved, at der i flere AI-værktøjer, såsom Googles nye AI-overblik, stilles generelt få links til oprindelige kilder til rådighed, hvor få ulejliger sig med at klikke videre til ophavskilden og lader sig nøje med det AI-genererede indhold.
”Vi kan allerede se, at Google-trafikken falder, og det bliver til skade for os, ligesom det er til skade for de fleste andre medier,” siger Vibeke Hjortlund.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mvh.