Det er meget nemt at komme til at ringe til nogle af de meget dygtige mænd, vi kender i forvejen.

Sådan siger Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten, efter avisen har gennemført en optælling af køn på avisens kilder med udgangspunkt i 31 tilfældige printaviser fra 2021.

Det er kun lige akkurat en tredjedel af avisens kilder, der er kvinder.

”Det er en alvorlig skævhed, eftersom Danmark udgøres af omkring 50 procent kvinder. Det er en stikprøve, men jeg tror, at den er rimelig retvisende,” siger Marchen Neel Gjertsen, der understreger, at Jyllands-Posten gerne vil repræsentere samfundet, som det ser ud.

En del af forklaringen er ligetil. Nemlig at universiteter indenfor nogle områder stiller flere mandlige eksperter til rådighed for journalister på deres ekspertlister, og at der er flere mandlige ordførere i Folketinget end kvindelige.

Men det er ikke hele forklaringen, erkender Marchen Neel Gjertsen.

”Jeg er ret overbevist om, at der hos os er en grad af vanetænkning. Jeg tror ikke, at der er nogen, der sidder og tænker, at de ikke vil ringe til en kvinde, men det er meget nemt at komme til at ringe til dem, vi kender i forvejen,” siger hun.

Der skal ruskes op i vanetænkning

Hun peger på en række eksperter, der ofte bliver citeret i medierne. Roger Buch, der er ekspert i kommunalpolitik. Allan Randrup, der er blevet hyppigt brugt i mediernes corona-dækning og Hans Jørgen Bonnichsen, der gerne udtaler sig om anliggender i PET.

”De eksperter fejler ingenting. Men vi skal være bedre til at overveje, om de er de bedste kvalificerede,” siger hun.

Ifølge chefredaktøren er det nemlig vanetænkning, der er en del af grunden til, at det er de samme eksperter, der bliver ringet op om og om igen.

”Vi har brug for at ruske op i vores vanetænkning og sørge for, at vi ringer til den dygtigste. Hvis vi gjorde det, tror jeg også, at der ville komme flere kvinder. Fordi kvinder har gjort deres indtog på universiteter de seneste år,” siger Marchen Neel Gjertsen.

Marchen Neel Gjertsen ser gerne, at opmærksomheden vil vise sig, når Jyllands-Posten gennemfører den samme optælling til sommer:

“Min ambition er mere ligelig kønsfordeling. Men også færre kilder, der går igen. I vores coronadækning er der mange, der går igen.”

Skal i det hele taget have nyere viden på banen

Det betyder ikke, at Jyllands-Posten nu indfører kvoter for, hvor mange af avisens kilder, der skal være kvinder. Resultaterne af optællingen er blevet taget op til en efterkritik i sidste uge, og det vil være noget, der bliver diskuteret på redaktionerne.

”Man skal gøre sig den ulejlighed at spørge sig selv, om det er den optimale kilde til at besvare et spørgsmål. Man skulle tro, det var naturligt, men med travlhed og kildenetværk kan man være tilbøjelige til at ringe til den, man kender i stedet for at stoppe op og spørge sig selv, om der kunne være en anden, der kan være bedre,” siger Marchen Neel Gjertsen.

Det vil ifølge chefredaktøren ikke kun gavne repræsentationen af kvinder i medierne, men i det hele taget gøre, at Jyllands-Posten lever op til sit eget slogan, der hedder ’hvis du vil vide mere’.

”Problemet med at spørge de samme er, at du får de samme svar. Vi er ikke interesseret i at skrive det samme. Vi skal stræbe efter at høre om de nye løsninger og perspektiver, som også fordrer, at man tale med nye kilder hele tiden,” siger hun.