Det var lige efter et redaktionsmøde. En klipper kom hen for at spørge, om han var okay. Han var fraværende og hørte ikke efter, hvad kollegerne sagde. Sådan beskriver journalist og forfatter Mikkel Bech den situation, der for fire år siden førte til en sygemelding og senere diagnosen ADHD.

Han var 40 år gammel og havde været sygemeldt med stress to gange tidligere. Men følelsen af stress har han haft med sig gennem hele sit arbejdsliv.

”Jeg har altid haft en følelse af uro, men den blev forværret i tv-branchen,” forklarer han og nævner nogle af årsagerne: Lange vagter, et højt tempo og produktionsplaner, der var umulige at overholde.

Mikkel Bech ved godt, at mange kolleger også får stress. Men har man det, han kalder en ”krøllet hjerne”, kan man blive kronisk udbrændt af dårlige vilkår.

”Min psykiater sagde, at min hjerne havde kørt på 150 procent hele mit liv. Os med ADHD har en Ferrari-hjerne med cykelbremser. Den crasher, hvis den ikke får pauser,” siger han.

Og han er ikke den eneste, der først midt i livet lærer at bremse. A-kassen AJKS oplever et stigende antal henvendelser fra medlemmer, der får en sen diagnose. Mange af dem er over 40 år og har flere stress-sygemeldinger med i bagagen. Og en stor del af dem har det til fælles, at de kommer fra film- og tv-branchen.

”Man føler sig besværlig, hvis man kommer med særlige behov,” fortæller journalist og forfatter Mikkel Bech. Foto: Christian Falck Wolff

Stigende tempo

”Medlemmerne kontakter os, fordi de mistrives. De har svært ved at få arbejdslivet til at hænge sammen. Mange har hængt i med neglene i årevis og er udbrændte,” siger karrierevejleder Søren Cronwald.

I foråret stod han bag et velbesøgt arrangement for medlemmer med diagnoser, der hører under den paraply, der i fagsprog bliver kaldt for ”neurodivergens”. Det gælder for eksempel OCD, ADHD og autisme.

”Vores film- og tv-medlemmer oplever et stigende tempo og høje krav til multitasking. Før i tiden var en journalist, lydtekniker og fotograf på opgave sammen. Nu skal man kunne det hele selv,” siger Søren Cronwald og understreger, at alle kan få stress af dårlige vilkår.

Men for medlemmer med psykiske diagnoser kan det have langvarige konsekvenser.

Producentforeningen, der er arbejdsgiverorganisation for film- og tv-producenter, har ikke hørt om problemet, før fagbladet Journalisten henvender sig. Vicedirektør Charlotte Enevoldsen mener, at et stigende fokus på et rummeligt arbejdsmiljø skal give plads til flere neurodivergente:

”De seneste fem år har vi fået flere lederuddannelser og kurser i blandt andet arbejdsmiljø og forebyggelse og håndtering af stress. Vi har fokus på mangfoldighed, og lederne skal blive bedre til at flytte en medarbejder, hvis tempoet er for højt,” siger hun og understreger, hvorfor det er vigtigt at tage særligt hensyn til medarbejdere med psykiske diagnoser:

”Vi bliver bedre til at fortælle historier, der rammer bredt i samfundet, når vi fortæller historier for alle – fortalt af alle.”

Faste rammer

Tempoet i tv-branchen mærkede 46-årige Cecilie Hastrup på egen krop gennem mere end 10 år. Hun var blandt andet tilrettelægger og redaktionschef. Hun nød de mange deadlines, der holdt hende til ilden. Men arbejdslivet havde sin slagside. Hun var projektansat. Nogle gange i få måneder ad gangen.

”Arbejdet kører i et højt tempo, og samtidig skal du finde tid til at lede efter dit næste job. Man må tage de jobs, der kommer. Det er et pres. Og man ved aldrig, om man kan holde ferie,” siger Cecilie Hastrup.

Hun forlod tv-branchen i 2021. Hun lagde flere stress-sygemeldinger bag sig. Et halvt år senere fik hun diagnosen ADHD.

”Jeg har ofte haft nedsmeltninger, men sjældent på arbejdspladsen. Jeg tog maske på, og når jeg kom udmattet hjem, gik det ud over mine nærmeste,” siger Cecilie Hastrup og forklarer, at faste rammer er nødvendigt, når man har en psykisk lidelse.

Også Mikkel Bech har mærket hjernen krølle sig helt sammen, når rammerne blev for løse. Når han i tv-branchen ”blev kastet ind på et hold og dårligt kunne nå at finde toiletterne, før han skulle videre”. Men det har været svært for ham at sætte ord på.

”Hvis man er ny freelancer, bud­­getterne er pressede, og der står andre i køen, føler man sig besværlig, når man kommer med særlige behov,” siger han.

”Jeg har ofte haft nedsmeltninger, men sjældent på arbejdspladsen. Jeg tog maske på, og når jeg kom udmattet hjem, gik det ud over mine nærmeste,” fortæller Cecilie Hastrup. Foto: Christian Falck Wolff

Krise i film- og tv-branchen

Men de pressede vilkår er svære at ændre, mener Producentforeningens vicedirektør:

”Vores arbejdsmarked har altid været usikkert. Men det forstærkes af, at branchen er i krise. Annoncemarkedet er faldet, og DR og TV 2 bestiller mindre indhold. Derfor er der ikke opgaver nok til at fastansætte flere,” siger Charlotte Enevoldsen, der erkender, at det kan hænge sammen med, at mange kun kortvarigt gør karriere i branchen.

”Den typiske medarbejder er en ung, hvid kvinde fra København,” siger hun og henviser til tal fra Danmarks Statistik, som Producentforeningen har brugt i en ny guide til mere diversitet og inklusion i branchen.

”Måske forlader mange branchen, fordi de får familie og flere forpligtelser, og så kan det virke stressende med korte ansættelser,” uddyber Charlotte Enevoldsen.

Cecilie Hastrup er ledig. Tempoet i branchen får hende til

at søge bredt. Hun drømmer om ­­et arbejdsliv, hvor der er mulighed for hjemmearbejde. Og

om en chef, der forstår, at hun knokler, når energien er der:

”Nogle dage laver jeg en uges arbejde på en halv time. Andre dage får jeg ingenting gjort. En arbejdsgiver skal forstå, at jeg har en energisygdom,” siger hun.

Vær åben over for chefen

Mikkel Bech har søgt væk fra tv-branchens tempo. I hvert fald for en periode. Han holder foredrag om ADHD og udgav i foråret bogen ’Min (u)perfekte hjerne – En personlig guide til et godt liv med ADHD’. Og han har efterhånden lært at sætte ord på sine behov på en arbejdsplads.

”Jeg er hurtig og kan skyde otte idéer af, mens jeg vasker op. Det er min styrke. Men min hjerne skal have pauser,” siger Mikkel Bech, der talte med sin daværende chef om sine behov, da han fik diagnosen, og opfordrer andre til at gøre det samme.

”Vær åben over for din chef. Sørg for at få nogle faste rammer, så du kan bruge din tankekraft på andre ting,” siger han.

Samme råd giver a-kassens karrierevejleder til medlemmerne. Men det er svært for dem, der har et langt arbejdsliv bag sig.

Forskelsbehandling forbudt

”Det er naturligt for de yngre at være åbne om psykiske lidelser. Men for dem over 40 kan det stadig være tabu,” siger Søren Cronwald fra AJKS.

Fører åbenheden ikke til bedre rammer, er det værd at undersøge, om man kan bruge Ligebehandlingsloven som løftestang, mener socialrådgiver Camilla Beyer-Nielsen fra Dansk Journalistforbund.

”Arbejdspladser må ikke forskelsbehandle. De skal lave rimelige tilpasninger. Det kan være mulighed for at arbejde hjemme eller deltage i møder online,” siger hun.

Har man brug for mere hjælp, kan man søge om rådgivning og økonomisk støtte hos kommunen. Måske er man i målgruppen for et fleksjob.

- Foto: Christian Falck Wolff