Kongehuset
På et ukendt tidspunkt i november er fotopolitikken i Kongehuset blevet uddybet og opdateret.
Det oplyser Kongehusets kommunikationschef, Nina Munch-Perrin, i et skriftligt svar til Ritzau, hvor hun understreger, at Kongehuset ”allerede offentliggjorde en fotopolitik på hjemmesiden i august 2025”:
”Men vi kunne konstatere, at den ikke var udførlig nok. Derfor har vi i vores bestræbelser på at være meget transparente omkring vores fotos brugt tid på at gøre det helt klart, hvad vi i kongehuset mener med for eksempel billedmanipulation,” skriver hun.
Blandt andre fotos af kronprins Christian er blevet kritiseret for at være retoucheret i sådan en grad, at hans hud mindede om ”marcipanhud”.