De kom kørende i traktorer med hornene i bund. De mørkeblå og mosgrønne jakker og veste fyldte Christiansborg Slotsplads, da landmænd og andre fra landbrugets følgeerhverv tirsdag demonstrerede mod den nye gødskningslov, der samtidig blev andenbehandlet i Folketinget.

Bag græsrodsskilte med budskaber som ”No Farmers, No Food, No Future” og lysegrønne kasketter med teksten ”Fyret af staten” var ønsket konkret: Politikerne skulle droppe forslaget om kvælstofregulering.

Landmændene viste sammenhold. Men ifølge kommunikationsrådgiver Henrik Kjerrumgaard fra White Cloud var demonstrationen lidt som "grisens sidste skrig".

”For mig er det mere et symbol på et erhverv, der ikke har omstillet sig,” siger han.

Den omstridte lov er en udløber af den grønne trepart, som landbrugets organisationer også har tilsluttet sig. Men landmændene vil have gødskningsloven udsat, så den ikke træder i kraft ved årsskiftet.

Da Journalisten vil tale med landmændene om, hvad de håber at opnå med demonstrationen, er det tydeligt, at ikke alle på Slotspladsen har lyst til at tale med pressen.

”Dig vil vi ikke tale med”, og ”vi stoler ikke på pressen”, lyder det fra flere af de fremmødte.

Men 26-årige Niels Peter Iversen fra Sønderjylland vil gerne tale.

Han er her for at vise, at landbruget ikke kun består af de store bedrifter, som normalt fylder i medierne.

”Når vi er her, er vi med til at sætte ansigt på, hvem vi er. Der findes også andre end de kæmpe landbrug, man oftest hører om. Vi er mange forskellige folk og følgeerhverv, der bliver påvirket, hvis den her lov bliver stemt igennem,” siger Niels Peter Iversen, der selv drømmer om at få sit eget landbrug.

Niels Peter Iversen peger på sine to kammerater, der også har taget turen til København.

”Vi sidder tre fyre her, der drømmer om at være landmænd i fremtiden.”

Dagens tophistorie

Knud Jeppesen driver et landbrug i Jelling. Han er ligesom mange af sine naboer kommet med bus til hovedstaden.

Det er egentlig meningen, at Knud Jeppesen skal holde en tale på Slotspladsen. Her ville han blandt andet have sagt, at han ikke tror på de tal, der ligger bag gødskningsloven. Men tidsplanen skrider, så han når ikke sin tale.

For ham er det vigtigste ved demonstrationen at synliggøre landbrugets utilfredshed. Han synes, det lykkedes.

”Der kom mange journalister. Og flere politikere kom ud på pladsen for at tale med demonstranterne. Jeg nåede selv at tale med tre. Hvis vi ikke havde været her i dag, så havde dig og mig heller ikke snakket sammen,” siger Knud Jeppesen i telefonen fra bussen på vej hjem.

Demonstrationen var tophistorie i medierne hele dagen. Men kommunikationsrådgiver Henrik Kjerrumgaard mener alligevel ikke, at de mange forskellige ansigter på Slotspladsen har den store politiske gennemslagskraft.

”Det er skønne, spildte kræfter. Selvfølgelig får demonstranterne vist, at de er utilfredse og sure. Men det ændrer ikke på, at der er et politisk flertal for lovforslaget,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Opmærksomhed uden effekt

Han mener, at demonstrationen kom for sent.

”Landbruget skulle for lang tid siden have gjort mere. Og hvad gør grisen, før den bliver slagtet? Den skriger. Så for mig er demonstrationen symbolet på landbrugets dødsskrig,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Han medgiver, at landbruget har fået én dags opmærksomhed. Men han tvivler på, at det kan ændre selve lovforslaget.

”Jeg tror ikke, det har haft nogen effekt, at landmændene har demonstreret i dag. Det er lidt ligesom dengang, fagbevægelsen demonstrerede mod afskaffelsen af store bededag. Dengang var der også et politisk flertal for det, man demonstrerede imod,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Det er dog en del af et partipolitisk opgør, både i Venstres folketingsgruppe og i selve partiet.

”Hvis demonstrationen her kan rykke på noget, så vil det mest af alt være i form af en intern kamp og splittelse i Venstre,” siger han.

Lovforslaget skal efter planen tredjebehandles i Folketinget torsdag. Det bliver i en udgave, hvor grøntsagsproducenter fritages for kvælstofreguleringen i 2027.