Udskrivelsen af folketingsvalget var dårligt timet for DR. Hvis valget ikke var udskrevet nu, ville DR have haft gode chancer for at blive en del af en medieaftale uden de store nedskæringer takket være Bjarne Corydons rolige hånd og forsikringer om mere faktabaseret journalistik, verifikation og gennemsigtighed i arbejdet.

Det vurderer Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator på Altinget og tidligere kulturredaktør i DR.

Nu skal DR igennem en valgkamp, hvor de risikerer at skulle starte forfra.

”Medmindre de gennemfører en valgkamp, som de borgerlige vil synes om, vil hele diskussionen om DR’s troværdighed blusse op igen, hvis de borgerlige synes, at Bjarne Corydons nye linje med verificeringer og faktabaseret journalistik ikke er god nok. Det er der i hvert fald en vis risiko for,” siger Niels Frid-Nielsen.

Derfor er det ikke til DR’s fordel, at folketingsvalget kommer nu.

”De havde gjort et rigtig godt forarbejde op til medieforliget, men nu får de endnu en eksamen, og det bliver spændende, om de består, set med borgerlige øjne,” siger Niels Frid-Nielsen.

Tæt på status quo

Ifølge Niels-Frid Nielsen var medieforliget tæt på at blive vedtaget, og hvis det var lykkedes, var DR med det daværende mediepolitiske flertal sandsynligvis kommet ud af aftalen med status quo og uden nedskæringer.

”Det er min absolutte fornemmelse baseret på samtaler med ordførerne,” siger Niels Frid-Nielsen.

Nu tegner der sig et nyt mediepolitisk billede, hvor Socialdemokratiet og resten af rød blok på den ene side ønsker at bevare public service og konsolidere DR, men hvor truslen mod DR kommer fra højre.

”Så længe der var en regering hen over midten med Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, ville de mest højreorienterede partier ikke få stor indflydelse. Men billedet kan blive et andet, hvis Venstre efter et valg er mere afhængige af det yderste højre,” forklarer Niels Frid-Nielsen.

Tilbage til kernen

For Dansk Folkeparti er det vigtigste at bevare et DR med nyheder, drama, gudstjenester og orkestre, der sikrer den nationale identitet. Spørgsmålet er, om partiet vil kunne hente stemmer i en mere kritisk tilgang til DR, siger Niels Frid-Nielsen.

Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti har flere gange ytret, at han mere eller mindre vil nedlægge Danmarks Radio. Liberal Alliance har spillet ud med at ville beskære DR med 2,2 milliarder kroner, som i stedet skal sendes i udbud. Tilbage er 1,7 milliarder kroner til DR’s kerneopgaver.

”Hvis Danmarksdemokraterne også skærper deres mediepolitiske linje, nu hvor den pragmatiske medieordfører Søren Espersen ikke genopstiller, er der tre, måske fire, partier med en kritisk tilgang til DR,” fortæller han,

I det fælles idékatalog fra Borgerligt Konvent ’50 forandringer på 100 dage’ fra Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne blev behovet for at slanke DR også omtalt.

”Det foreslås derfor, at der skal laves en plan for et slankere DR, der fokuserer på kerneopgaverne,” står der i oplægget.

Der er dog ikke sat procenttal på, hvor meget DR skal slankes.

Niels Frid-Nielsen tror dog ikke, at Liberal Alliances krav om at beskære DR med 2,2, milliarder kroner vinder gehør.

”Da Alex Vanopslagh fremsatte forslaget første gang, var der jo også larmende tavshed,” forklarer Niels Frid-Nielsen.

Livline til Radio IIII

Modsat DR kan folketingsvalget vise sig at være en fordel for Radio IIII og give kanalen en form for livline, vurderer Niels Frid-Nielsen.

Radio IIII-chef Nikolaj Thyssen sagde i midten af februar, at han ikke kunne mærke, at de politiske vinde blæste i Radio IIII’s retning.

Ifølge Niels Frid-Nielsen stod Radio IIII til at blive lukket.

”Når jeg talte med medieordførerne, spurgte de om argumenterne for, at Radio IIII skulle fortsætte. Hvad var dokumentationen for, at der var lyttere og en efterspørgsel på kanalen?”

Nu har Radio IIII fået mere tid til at samle skyts i form af egne lyttermålinger, der viser fremgang.

Samtidig kan radiokanalen bruge valgkampen til at vise sit værd, forklarer Niels Frid-Nielsen.

”Valgkampen er Radio IIII’s mulighed for at vise sin eksistensberettigelse, inden medieaftalen skal forhandles på plads. På den måde kan man sige, at det var en fordel for Radio IIII, at der kom et valg.”