Indgangen

Velkommen til Nørre Søgade ved søerne i København. Vores hovedperson bor sammen med sin hustru og deres to drenge på 14 og 11 år i en femværelses lejlighed. Han løber to-tre gange om ugen rundt om søerne for at holde kroppen ved lige.

Byager: ”Nørre Søgade er et meget attraktivt sted at bo i København. I det her område kan det kun blive bedre, hvis du bor enten i Kartoffelrækkerne eller ovre på Nørrebro-siden af søerne, hvor de har mere sol. Lejligheden ligger samtidig i et område, som kan betegnes som et journalisthood. At have en lejlighed på Nørre Søgade trukket tilbage fra vejen viser flere ting om hovedpersonen.

For det første er det en dyr adresse, hvilket peger i retning af, at hovedpersonen enten har købt lejligheden på et godt tidspunkt, eller også tjener hovedpersonen mange penge. Hovedpersonen har nok haft tid til at tjene penge, for der er ikke mange nyuddannede, der vil have råd til en stor lejlighed i dette kvarter.”

Entréen

Vi starter med at gå ind i lejlighedens entre. Her ligger to børneværelser – et på hver side af gangen.

Byager: ”Vi er trådt ind i det aktive børnehjem. Her er rart, imødekommende, og lejligheden byder os indenfor. Standen på lejligheden viser mig, at det ikke er her, vores hovedperson bruger mest krudt. Her er pænt og ordentligt, men lejligheden bærer præg af, at livet bliver levet. Et eksempel er hattehylden, der hænger lidt, og for hovedpersonen er det sikkert helt fint. Så jeg tvivler på, at det er en journalist fra Bo Bedre, der bor her.

På opslagstavlen kan jeg se en lille kalot med en jødestjerne på toppen, og på væggen hænger en tegning med freedom of speech. Når vi taler journalistik, tænker jeg, at vi er ovre i noget med Mellemøsten. Hovedpersonen kan være en korrespondent eller en, der arbejder med de store værdier og de store slagsmål i denne verden. Det kunne være en journalist fra Kristeligt Dagblad.”

Køkken-alrum

Køkken-alrummet ligger i midten af lejligheden. Rummet af domineret af et stort spisebord.

Byager: ”Nej, hvor er her hyggeligt. Spisebordet er helt klart hjertet af lejligheden, og jeg kan se, at der er lagt meget krudt i, at man hygger sig. Jeg er sikker på, at bordet er udgangspunkt for mange dejlige middage. 
Rummet bærer ikke præg af dyre ting. Hårde hvidevarerne er gode, men selve køkkenet og køkkenbordene er ikke high end, men det er pænt og charmerende lavet. 

Kaffemaskinen er en Pavoni, som er et godt mærke. Kaffe er jo journalisters brændstof, og har man en Pavoni, viser man, at kaffen er vigtig. Danskerne har i øvrigt ændret kaffe-vaner de seneste 10-15 år. Vi er gået fra kaffemaskinen, der pruttede i hjørnet – også på redaktionerne – til at vi nu vil have en rigtig god kop kaffe. Jeg tror, at Pavonien her er gammel, så vores hovedperson har været med på kaffe-bølgen tidligt. 

Mellemøst-temaet fra entréen går igen på væggene, så jeg skal måske tænke bredere end en kornblå dansker? Måske vores hovedperson kommer fra Mellemøsten.” 

Stuen

Hele stuens ene væg domineres af en stor reol. 

Byager: ”Store bogreoler kan sige mange ting: De kan for eksempel være en dekoration, der skaber en flot effekt, eller et intellektuelt showroom som i dette tilfælde. Jeg kan se alle de store værker lige fra Platon over Thomas Mann til Melvilles ’Moby Dick’. Her er ingen knaldromaner – den slags bøger taler ikke til vores hovedperson.

Bøgerne handler om verdens store temaer: Filosofi og politik. Og selvfølgelig – er jeg lige ved at sige – er der også bøger om Damaskus, Syrien og islam. Vores hovedperson er altså en litteraturmand, der dyrker fordybelsen. Han tager sig tid til den – både privat og i sit arbejde. Måske han laver radio? Han er i hvert fald til det lange format. 

Generelt set har journalister ikke tid til at være belæste. De synes dog ofte, at de er det. Journalister er dårlige læsere, der stopper med at læse, hvis bogen ikke er spændende. I stedet læser de mange nyheder og feeds og lytter til podcasts. Specielt det sidste er meget oppe i tiden, fordi journalisterne kan lytte, mens de laver noget andet. Angsten for ikke at være opdateret ligger i journalisternes dna. De vil gerne være lidt klogere end andre mennesker.

Journalister generelt ser deres arbejde som en identitet – det gør vores hovedperson også. De kan godt gå i byen – og det er de gode til – men de er altid lidt på arbejde. Ofte er journalister gift eller kæreste med en journalist eller folk i lignende fag.

I deres hjem kan journalister lide at demonstrere en smag, der viser deres tilgang til verden – gerne referencer til deres arbejde. Mange kan lide at have en designlampe eller en superlækker stol. Her i stuen har bøgerne kostet flere penge end møblerne, men der er alligevel en lampe fra Bestlite. Vurderet på stuen er vi på vej over til klogeågerne på Politiken, Kristeligt Dagblad, DR eller et magasin. Det vil undre mig meget, hvis det var en motorjournalist. Samtidig er de fleste af bøgerne på dansk, hvilket kunne pege i retning af, at hovedpersonen er etnisk dansk.”

Arbejdsværelse

Arbejdsværelset er domineret af bøger. I vindueskarmen står forskellige pyntegenstande, blandt andet et frihedsbind fra befrielsen og et lys formet som Lenin.

Byager: ”Tingene i vindueskarmen er ting, han sætter pris på, og som minder ham om, hvem han er, og hvor han kommer fra. Frihedsarmbindet kan for eksempel være noget fra familien. Han har stearinlys, der forestiller Lenin, stående. Hovedpersonen er ikke tilhænger af Lenin, men han har måske flirtet med kommunismen. At han har børn på 14 og 11 år, betyder nemlig ikke nødvendigvis, at han er ung. Flere mandlige journalister stifter ofte familie nummer to efter en skilsmisse.

Med hensyn til stearinlyset tror jeg dog, at han har et analytisk ironisk forhold til det. Her er mange bøger om Anden Verdenskrig og hele dens sammenhæng – herunder russernes rolle. Vores hovedperson synes, det er vigtigt, at vi alle kender mere til de store temaer i verden. Han er absolut ikke historieløs, men det synes han, at verden er. Børnene lærer for lidt i skolen. Og det er han træt af.”

Badeværelse

Hovedpersonen og hans hustru har selv designet badeværelset. Klinkerne i brusekabinen er hjembragt fra en rejse til Marokko.

Byager: ”Et enkelt badeværelse, hvor der ikke er brugt mange penge på hylder, skabe, vaske, lamper. Fliserne giver god atmosfære, der passer til hovedpersonens univers. Hovedpersonen vil ikke have et hjem som en coffeetablebog, men han vil gerne have, at hans hjem fortæller en historie. Skåret over en kam elsker journalister at rejse. Hvilket egentlig giver ret god mening, for beskæftiger du dig med verden, bliver du også nysgerrig på den.

Vores hovedperson har internationalt udsyn, så han bor i Danmark, fordi det er hyggeligt og trygt med børnene. Men Danmark som sådan interesserer ham ikke. Han går ikke op i, om skatteprocenten skal være 53 procent eller 48. Det er ligegyldigt i forhold til alle de ting, der er galt i verden. Han er sikkert meget bedrevidende og belærende. Det er mange journalister i øvrigt.

Holder du en middag med tre journalistpar, en sygeplejerske og en lærer, vil de sidste tænke, at journalisterne er uudholdelige, selvoptagede og kun taler om sig selv. Det har de helt ret i: Journalister ser sig selv som vigtigere end alle andre mennesker – det er en større nyhed, at Politiken fyrer to journalister, end at der lukkes en kaserne med 300 arbejdspladser i Holstebro. Der er vi kun i konkurrence med læger.” 

Hvem mon det er?

Rasmus Tantholdt, korrespondent på TV 2

Henrik Byager: ”Rasmus Tantholdt er rockstjernen, der har skabt en karriere på TV 2 efter en simpel recept: Gå ud i verden og vis, hvordan den hænger sammen. Tantholdt er blevet et brand, så bare det, at han er på et sted, giver historien og begivenheden en kvalitet. Det kan være ham, men jeg tror det ikke.”

Carsten Werge, kommentator og vært på TV3 Sport/Viasat

Henrik Byager: ”Carsten Werge er en ekstremt dygtig fodboldkommentator og analytiker. Han og TV3 Sport/Viasat har løftet fodboldjournalistikken og formidlingen til et højt niveau, og han har været medvirkende til, at det er blevet eftertragtet at være sportsjournalist. Men jeg er helt sikker på, at Carsten Werge ikke bor i denne lejlighed.” 

Adam Holm, tidligere nyhedsvært på ’Deadline’. Nu freelance

Henrik Byager: ”Adam Holms varemærke er alt det, vi ser i lejligheden her: Den intellektuelle verdensjournalist. Adam Holm har gennem sit arbejde på blandt andet ’Deadline’ fået sin bogreol ud i verden. I hans optik er livet kort, og verden er vigtig, så vi skal have formidlet så meget som muligt. Mit svar er, at Adam Holm bor her.” 

SVAR:

Henrik Byager gættede rigtigt.

Adam Holm: ”Imponerende, hvor godt Henrik Byager rammer. Han siger, at jeg orienterer mig ud af Danmark, hvilket er fuldstændigt korrekt. Han har også ret i, at jeg ikke mener, børnene lærer nok i skolen. 

Lenin-lyset har jeg fået af Bent Blüdnikow fra Berlingske. Jeg er et barn af venstrefløjen og har fået en dosis revolution med i bagagen. At jeg har haft tændt lyset, handler om, at jeg så har følt, at jeg i det mindste har lidt magt over en af det 20. århundredes store ideologer. Jeg kan futte Lenin af, hvornår det skal være!

Jeg elsker arabisk kaffe med kardemomme, som jeg laver på komfuret. Kaffemaskinen har jeg stort set ikke brugt, og jeg anede ikke, at det var et godt mærke. 

Jeg er ikke uddannet journalist, men det kan da godt være, at jeg alligevel er lige så bedrevidende som mange andre journalister. Forhåbentlig ikke alt for meget. Det er virkelig et træk, jeg afskyr. 

Min hustru og jeg er begge freelancere – jeg som journalist, hun som operasangerinde. Vores lejlighed ligger et godt sted, men vi var heldige at finde en billig andel. Den ligger ud til en af Københavns mest forurenede gader, så hvad vi vinder i udsigt og beliggenhed, taber vi i livslængde. Henrik Byager er bestået i fornem stil med pil op.”

Svar på quiz om Adam Holm: 
1. Dadler. 
2. ’Job – roman om et enkelt menneske’. 
3. Weekendavisen. 
4. Taleradio-podcast.  
5. På langrendsski i egen hytte uden el og vand på fjeldet i Norge.
6. Egne hjemmelavede boller (ristede), frugt og et hjemmelavet ingefærshot.

Artiklen er inspireret af DR-programmet 'Kender du typen?'