Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:57 11.10.2022 Jakob Albrecht

Kathrine Abrahamsen stopper som vært på P3

Kathrine Abrahamsen stopper som vært på P3

Kathrine Abrahamsen ankommer på rød løber til ’Zulu Comedy Galla’ 1. september 2022. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

P3-værten Kathrine Abrahamsen har sagt sit job op i DR, fordi hun ikke kan se sig i P3’s fremtidsplaner.

”Det føles både fedt, forløsende og spændende, men også helt vildt angstprovokerende, at stå uden fast arbejde,” skriver hun på Instagram.

Hun forklarer i opslaget, at hun siger op af flere årsager.

”Men blandt andet fordi P3’s strategi for formiddagen i 2023 ikke er et match med, hvad jeg kan se mig selv lave. Alternativet, jeg så blev tilbudt, var heller ikke lige sagen. Nu er tiden altså kommet til at jage og forhåbentligt udleve de drømme og idéer, der bor i mig.”

Kathrine Abrahamsen har været ansat på P3 i fire et halvt år, hvor hun beskriver kollegerne som ”en flok søde, dygtige og hårdtarbejdende mennesker. Det er dem, der ér P3.”

Hun skal nu ud og finde et nyt arbejde.

SENESTE NYT

Flere nyheder