Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:33 17.10.2024 Steffen Villadsen

Katherine Diez-interview er årets mest lyttede podcast

”Okay Katherine, Hvordan har du det?”

Sådan begynder interviewet med stormombruste Katherine Diez i DR-podcasten 'Genstart', der blev sendt den 1. oktober i år.

Men sådan begynder årets indtil videre mest lyttede podcastepisode også.

En gennemgang af tal fra Podcastindex viser, at episoden med titlen 'Diez og bedraget' er blevet streamet eller downloadet 211.329 gange i uge 40.

Det er flere end nogen anden episode af nogen anden podcast herhjemme i år.

Normalt slås 'Genstart' med 'Mørkeland' om at have ugens mest lyttede podcastepisode med i omegnen af 140-150.000 streams eller downloads. Dermed kommer Diez-interviewet ind på en suveræn førsteplads.

I interviewet i brød den tidligere debattør og kulturanmelder på Berlingske tavsheden, efter hun forsvandt fra offentligheden som resultat en sag om plagiat og et efterfølgende brud med partneren Adam Price.

I forbindelse med udgivelsen af hendes kontroversielle bog "I egen barm" gav Katherine Diez kun to interviews.

Et til Politiken og et til Genstart.

 

 

 

 

SENESTE NYT

Flere nyheder