search

Kaptajn Jersild

 

 

Jens Olaf Jersild må efter godt syv års sendetid begrave hjertebarnet Rapporten. Han tabte slaget til DRs ledelse, og en skole i undersøgende journalistik lukkede. DRs blodhund er dog langt fra lusket pibende væk. Jersild skjuler ikke, at han kan sit kram – i hvert fald som journalist. Lederevnerne kniber det derimod med.

Det er en sommerdag i 2001. En lille grøn Peugeot 106 har kurs mod Djursland. Bagsædet er lagt ned for at gøre plads til en flyttekasse proppet med papirer. I bilen er DR-Rapportens vært og redaktør, Jens Olaf Jersild, og journalist Tue Knudsen. De to er på vej ud i et sommerhus for at redde et tv-program.

Dagen forinden opgav Tue Knudsen at omsætte sin research til en udgave af Rapporten. Med en klump i halsen ringede han til Jersild og bad om hjælp.

"Det ordner sig," lød chefens kommentar.

Jens Olaf Jersild afbrød prompte sin ferie, ringede til en medarbejder på sommerhus-ferie og fik hende tændt på ideen om at droppe fridagene for i stedet at danne sig et overblik over historien. Hun accepterede, og Jersild og Tue Knudsen forlod TV-Byen. Det efterfølgende døgns tid gik de tre journalister rundt i et sommerhus på Djursland og sorterede papirer. Jersild var i sit es. Han nød at lægge de første brikker i et stort puslespil, der endte med at blive

Rapporten om sikkerheden i SAS.

Sådan er han, tv-journalisten Jens Olaf Jersild: Han elsker at arbejde, og han forstår at få andre i gang. Den seneste tid har Jens Olaf Jersild dog haft en sur tjans, siger han selv. Han har indædt kæmpet for, at Rapporten skulle overleve. Uden held.

Men hvem er egentlig journalisten Jersild? Manden, der de seneste syv år har stået i spidsen for Rapporten, som hvert år i snit har haft to sager i Pressenævnet. Manden, der var med i opløbet til at blive Ekstra Bladets nye chefredaktør, men måtte acceptere, at Hans Engell løb med jobbet. Og manden, der som ung journalist på TV-avisen var ved at blive sparket ud under prøvetiden, fordi han ikke evnede at skrue et indslag sammen.

"Han er Danmarks bedste tv-mand eller i hvert fald en af dem," siger Jørgen Ramskov, der er tv-direktør i DR.

Samtidig kalder tidligere og nuværende DR-medarbejdere ham for "Kim Il Sung", "nådesløs" og "umenneskelig".

Et kommunist-svin
En far, der ved middagsbordet igen og igen gentog: "Det er løgn, det der står i aviserne", fik Jens Olaf Jersild på sporet af journalistikken.

Drengen gik i 7. klasse, og hans far – reklamemanden Morten Jersild – lavede modstandernes kampagne op til folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af EF.

Kampagnen fik erhvervslivet til at boykotte farens reklamebureau og en galning til at overrække moren en lort i en kageæske. Samtidig blev skoledrengen Jens Olaf Jersild hånet som kommunist-svin.

Følelsen af, at han og familien blev uretfærdigt behandlet, gjorde Jersild politisk bevidst. Han bestemte sig for, at han ligeså godt kunne blive kommunist, når de nu alligevel sagde oppe i skolen, at han var kommunist. Som en anden Profilen-vært klædte han sig på til krydsild ved at læse Das Kapital på tysk. Alle syv bind tyggede han sig igennem.

"Når mine kammerater sagde, at kommunisterne var dumme, så svarede jeg: "Hvad ved du om det? Har du måske læst Das Kapital?" Det havde de jo ikke, og hvis jeg så endelig mødte en, der havde, så kunne jeg jo altid sige: "Har du læst den på originalsprog?" Jeg havde jo ikke forstået halvdelen, men jeg læ-ste den krafteddermame. Det mest absurde er, at jeg på en eller anden måde var bange for at blive afsløret, hvis jeg ikke læste bøgerne rent teknisk.

Det var jo ligesom mit ultimative argument," fortæller Jens Olaf Jersild, der dog kun var kommunist i et halvt års tid.

I samme periode lyttede han til radio-reportager om Watergate-affæren. Her vandt de gode – endelig – over de onde, og i Jersilds hoved opstod tanken om at blive journalist.

Som 18-årig og nyudklækket student begyndte han på Danmarks Journalisthøjskole. Som nyuddannet fik han job på Berlingske Tidende, og den 21. juli 1985 stod han som 26-årig medarbejder på TV-avisen bag et indslag, hvor en kilde sagde: "En nigger, det er ikke et menneske, det er et dyr. Det er andre fremmedarbejdere også, tyrkere og jugoslaver – hvad de så hedder alle sammen."

Det citat udløste Grønjakke-sagen, hvor Jersild først med Menneskerettighedsdomstolens dom fik accept af, at det var i danskernes egen interesse at kende Grønjakkernes synspunkter.

I dag er Jens Olaf Jersild i en uvant situation. Ingen sager venter, hverken ved Pressenævnet eller domstolene, men DRs hårdtslående program Rapporten er heller ikke længere et fast tilbagevendende programpunkt på sendeplanen.

I år sender DR kun en udgave af Rapporten. Den sætter punktum for en lang række programmer, hvor Jens Olaf Jersild har stået foran kameraet og snakket om snyd, fusk og fup – alle de ord, der kalder på rets- og Pressenævnssager.

 

På guerillamaner
Rapporten er Jens Olaf Jersilds opfindelse. Første gang, han præsenterede DRs ledelse for programmets koncept, blev det afvist. Men typisk for Jersild så overhørte han misbilligelsen.

"Han er en udfordring at være chef for, for han brænder fuldstændig voldsomt for en ide og kan aldrig tage et nej for et nej. Det kan være enormt anstrengende, men det kan også være voldsomt inspirerende. Det tvinger i hvert fald en til at spidse sin argumentation, for man kommer ikke igennem med halve forklaringer," siger Jørgen Ramskov, der som Jersilds chef både var med til Rapportens fødsel og død.

Da Jens Olaf Jersild arbejdede på at overbevise DRs ledelse om Rapportens kvaliteter, lavede han Profilen, som Jørgen Ramskov var chef for. De to fiflede med Profilens økonomi for at få penge til at lave en dummy.

"På en lille smule guerilla-maner sparede vi lidt på Profilen. Vi samlede nogle penge i en skotøjsæske og lavede en dummy på Rapporten. Så var der nogle, der kunne se, at her var et program, der kunne noget. Der var ikke ret mange andre end Jersild, der kunne have fundet på at lave det der, men jeg tror sådan set nok, at han kunne have fundet en anden makker end mig," siger Jørgen Ramskov.

Den 4. september 1996 blev den første Rapporten vist. Den handlede om pyramidespil, og tre af Rapportens journalister var "under cover" og med skjult kamera til et hvervemøde. Stilen var lagt, og studieværten Jersild blev døbt blodhund, terrier og DRs bussemand.

Århus-vennen Niels-Christian Jönsson, der er afgående redaktionschef på Århus Stiftstidende, siger, at Jersild langtfra er typen, der iskoldt farer af sted med en kamera-mand i hælene. Også journalist Michael Elsborg, der var med til at lave nogle af de første udgaver af Rapporten, mener, at det er uretfærdigt, at Jersild har ry for at være en hård negl, der bryder grænser:

"Han var flere gange i tvivl og stillede mange spørgsmål. Det var ikke ham, der talte redaktionen op til at gå ud og banke på døre," siger han.

Umiddelbart inviterer Jersild dog til at blive beskrevet som en karikatur af den hårdtslående reporter. Under interviewet på en Østerbro-cafe drikker han guld-øl, mens han myreflittigt kæderyger næsten en fjerdedel af sin dagsration på 40 smøger. Derudover afviser han, at de etiske overvejelser af og til efterfølgende har givet skrupler.

Den hårdtslående reporter er dog også en mand, der under interviewet selvbevidst viser sin venstre fod frem og siger for sjov "se jeg har moderigtige sko på", og når det handler om utilfredse kilder, så bruger Jens Olaf Jersild også et fif fra pr-verdenen – læg kortene på bordet, hvis der ikke er andet at gøre.

Han fortæller om dengang, hvor Rapporten med skjult kamera havde optaget en gruppe læger, der fik reklamegaver. Problemet var, at det skjulte kamera var unødvendigt. Det viste sig nemlig, at en anden tv-station tidligere havde bedt om og fået adgang til at filme selvsamme seance – læger, der modtog reklamegaver.

"Det her ville vi ikke slås for, og så læste jeg en tekst op i forbindelse med Rapporten. Jeg føjede oven i købet til for egen regning, at "det her vil nogen sige er en undskyldning. Det er det også, for sådan en skal man ikke være for stor til at give, hvis der er noget om snakken." Med den undskyldning gik jeg langt videre, end jeg skulle," siger Jens Olaf Jersild.

Alt gør han dog for at undgå fejl. Den jersildske gennemgang af en research oplevede flere tidligere Rapporten-medarbejdere som mentalt meget udmarvende.

 

En stenvask
Redaktionen bag Rapporten er blevet sammenlignet med Fulton, og Jersild selv opfattede sig som redaktionens kaptajn. Med blik for detaljen og en nærmest autistisk hukommelse kontrollerede han sine medarbejderes arbejde.
Skulle en research blive til en udgave af Rapporten, måtte de blandt andet igennem "en stenvask", som det hed i redaktionens egen jargon. Her gennemgik Jens Olaf Jersild minutiøst researchen for huller, han tjekkede datoer og analyserede persongalleriets motiver. Overlevede researchen stenvaskningen, vendte Jersild jævnligt tilbage med nye spørgsmål. "Bang, du er død," kunne han finde på at råbe, når han fandt et svagt punkt.

"Det var hårdt hele tiden at have det der pres med, at man kunne blive udsat for de mest afsindige spørgsmål til en historie. Detaljer, man ikke engang selv kunne huske, huskede Jersild, og han blev ved med at spørge til det," fortæller Tue Knudsen.

Michael Elsborg, tidligere journalist på Rapporten, husker en gang, hvor Jersild gik for vidt. Sammen med en kollega havde Elsborg siddet "dage og nætter" og researchet på et program om sidegade-vekselerer.

"Da vi skulle have efterprøvet historien, gik han helt ud i det rene tankespind og flueknepperi. Der var et eller andet, vi ikke kunne svare på, og så siger han ordret: "Et minimum af research kan man vel forlange". "

Så vidt Michael Elsborg erindrer, sluttede mødet der. Bemærkningen var ikke til at bære ovenpå en omfattende research. Senere blev ordene – et minimum af research kan man vel forlange – en intern joke på redaktionen.

Jersilds facon har til tider været mere nedbrydende end konstruktiv, lyder nogle tidligere medarbejderes dom.

Lene Nording-Grooss, der var journalist på Rapporten, oplevede, at Jersilds kritik af og til var ude af proportioner og ødelagde nogle medarbejderes motivation, fordi han skræmte folk i stedet for at stive dem af. Og Rune Holm, der i dag er fotograf og redigeringstekniker på TV2/Bornholm, siger, at i de godt tre år, han arbejdede på Rapporten, fornemmede han, at dygtige folk rejste, fordi Jersild forlangte for meget.

"Lige pludselig gik han ud og blev umenneskelig og forventede bare, at man sad der for evigt," fortæller Rune Holm.

Tidligere medarbejdere beretter om arbejdsuger helt op til 120 timer og om 60 timers konstant redigering kun afbrudt af fire timers søvn på gulvet i redigeringsrummet.

Andre igen fortæller, hvordan deres arbejde i perioder gik i stå, fordi Jersild ikke var tilstede, og de manglede hans indspark. Når Jersild så mødte op, trippede journalister for at komme til at tale med ham. Sarkastisk beskrives han som en fraværende far. På redaktionen blev han også kaldt for landsfaderen Kim Il Sung.

Hvad synes du om dine evner som leder?

"Det ved jeg sgu ikke," siger Jersild først.

Og dog.

De lange arbejdsuger har han det fint med, fordi medarbejderne efterfølgende har afspadseret i måneder. Og har nogle medarbejdere savnet ham som coach, så har det – ifølge Jersild – været fordi han har haft travlt med fire-fem udsendelser og derfor ikke kunne imødekomme alles behov. På Rapporten var det derfor en fordel at være selvkørende.

Jens Olaf Jersild kan kun komme i tanke om en eneste gang, hvor han i egne øjne opførte sig dårligt som redaktør. Det var engang, hvor en medarbejder insisterede på, at en oplysning ikke fandtes, og Jersild snuppede en akt-indsigt på et skrivebord og fandt informationen på side tre.

"Så råbte jeg: "For helvede, hvor er det dårligt." Det sidder alle kollegerne og lytter på. Jeg fortrød sgu, at jeg blev sur offentligt," siger Jersild.

Med en anekdote beskriver Jens Olaf Jersild en personalepolitik, der matcher hans temperament:

"Da jeg startede som praktikant på Berlingske Tidendes politiredaktion, sagde redaktøren: Jeg er fuldstændig ligeglad med, om du kommer nøgen på arbejde. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om du har badebukser på. Jeg er fuldstændig ligeglad med alt. Det, jeg ikke er ligeglad med, er, om du afleverer nogle gode historier. Så længe du afleverer gode historier, kan du gøre lige, hvad fanden du vil. Slut."

Jens Olaf Jersild lægger ikke skjul på, at han blev Rapportens redaktør uden at have de store ideer om ledelse:

"Den eneste grund til, at jeg blev leder, var fordi det var nødvendigt, ellers ville Rapporten ikke have haft sine penge i fred."

På trods af de manglende leder-ambitioner var Jens Olaf Jersild kandidat til jobbet som Ekstra Bladets chefredaktør. Til gengæld havde han ideer til avisens journalistiske indhold.

"Men det viste sig jo, at bestyrelsen gik efter en meget anderledes løsning. Jeg ved så ikke, om man kom frem til Hans Engell, fordi man syntes, at jeg var pløk-åndssvag at høre på. Det tror jeg nu ikke, for det var en strategisk helt anderledes beslutning. Jeg ville dog have været meget, meget, meget irriteret og skuffet, hvis det var en anden klassisk, dybdeborende journalist, der havde fået jobbet, men jeg kan nu bare konstatere, at man gik en anden vej med valget af Hans Engell," siger han.

Og så vil DR-medarbejderen Jens Olaf Jersild ikke tale mere om den sag.

 

Børneven og Mus
Jens Olaf Jersilds profil er dog kun halvt tegnet, når medarbejdere beskriver ham som en mand, der ikke spilder krudt på diplomati og pædagogik. Plusord hører også med i et portræt af Jersild.

Cecilie Beck, tidligere Rapporten-medarbejder, siger, at han er "vildt god til at lure sociale relationer", og samtidig har han børnetække. Lene Nording-Grooss tilføjer, at en arbejdsdag i selskab med Jersild er ensbetydende med 10-20 latterkramper, mens Rune Holm fortæller om en redaktion og en redaktør, der redigerede med pap-konge-kroner fra Burgerking på hovedet. Rapporten-medarbejderne udstyrede deres krone med det navn, kæresten gav dem i kærlige øjeblikke. Jersild skrev Mus på sin krone, en anden skrev Tigerdyret.

"Det var simpelthen for at gøre det hårde redigeringsarbejde mere menneskeligt. Man sidder jo krafteddermame i sådan et redigeringsrum i 36 timer i træk og lugter til hinanden. Jeg kan godt fortælle dig, at det er ligesom at være gift," siger Jersild.

Jens Olaf Jersild vil ikke tale om børn, bolig og ægteskab. Han er så lukket om sit privatliv, at han selv til Kraks Blå Bog har opgivet TV-Byens adresse i Søborg i stedet for sin bopælsadresse.

Jens Olaf Jersild synes ikke, at hans privatliv rager andre end ham selv. Frygten for ikke at kunne afvise pressen, herunder JOURNALISTEN, den dag, der er krise i Jens Olaf Jersilds liv, holder ham også fra at lade journalister få et kig bagom arbejdsmennesket Jersild. Jens Olaf Jersild vil dog ikke afvise, at han har en kæreste. Heller ikke, at privatlivet af og til lider under arbejdslivet.

"Det er da klart, at når du arbejder så meget, så er det ikke altid, at kæresten er helt glad for det. Det har været en af priserne ved at arbejde med noget, jeg var utroligt glad for," siger Jens Olaf Jersild.

 

Journalistikkens elitesoldat
Jens Olaf Jersild har arbejdet så meget, at tidligere medarbejdere undrer sig over, at hans krop og hoved har kunnet holde til at lave Rapporten i syv år. Han er den eneste, der har været med i alle årene.

"Det er mig en gåde, hvordan han har bedrevet det han har rent journalistisk og så samtidigt har kunnet holde røven oppe på programmet – det vil sige forsvare programmet, sig selv og sine medarbejdere, når der var ballade med

Pressenævnssager og sagsanlæg. Han må være drevet af en hellig ild – for der er ikke andet end narkotiske stoffer, der ville kunne holde ham kørende, og jeg er helt sikker på, at han ikke tager stoffer," siger Tue Knudsen.

Jersild siger selv, at han ikke kunne være fortsat i det uendelige med et uændret koncept for Rapporten. Hans forslag til DRs ledelse var da også en modernisering af programmet, hvor han blandt andet skulle afla-stes af en medvært. Med Jersilds sans for iscenesættelse havde han udtænkt, at programmet skulle udvikles ved hjælp af en jævnbyrdig kvindelig vært – klædt i rødt som stilmæssigt modstykke til hans eget sorte jakkesæt.

"Jeg forstod ikke, hvorfor de ikke tog imod det med kyshånd. Dogmatismen var kommet ind i DR, det skulle være en times dokumentar for enhver pris," siger Jens Olaf Jersild.

Både DRs ledelse og Jersild var enige om, at Rapporten ikke kunne leve op til ledelsens krav om en times programmer. Rapporten var høj intensitet og ikke et en-times-fordybelsesprogram, forklarer Jersild.

Det tog dog omtrent halvandet år med møder, inden Rapportens skæbne endelig blev afgjort.

"Fuldstændigt ulideligt og fuldstændigt latterligt," kalder Jersild de utallige, interne møder på DR.

 

Autonom enklave
Når Jens Olaf Jersild taler om sig selv og DR, bruger han krigs-terminologi. Jersild er i skud-dueller, han fører guerilla-krig, og han forsvarer indtaget land.

Arne Ullum, der som programchef i DR har været chef for Jersild, beskriver ham som nådesløs i sin kamp for penge. Engang truede Jersild endda med at lukke Rapporten.

"Jeg gad ikke være med til den lystløgn, DR frygteligt gerne vil bilde seerne ind, nemlig at de bruger mange penge på afslørende journalistik," forklarer Jersild.

Truslen endte med, at Rapporten fik sin helt egen forsøgsordning. I et lille års tid var redaktionen et selvstændigt produktionsselskab i DR. Jersild havde selv ansvar for økonomien og var ikke underlagt mellemledere, men havde i stedet direkte reference til tv-direktøren.

"Jeg er fuldstændigt overbevist om, at ingen andre i DR end Jersild ville kunne få gennemtrumfet en autonom enklave med direkte adgang til tv-direktøren," siger Michael Elsborg.

Men Jersild tabte til DRs ledelse. Selv siger han, at det er et spørgsmål om tid, inden DR indser, at der mangler folkeligt tv som Rapporten. Jersild giver ikke op. Sådan er han.

"Han lever et hårdt liv, fordi han er kompromisløs, men han er på det rene med, at det slider på ham," siger Niels-Christian Jönsson – Jersilds ven gennem 19 år.

-Hvilken dansk journalist beundrer du?

"Jeg beundrer folk, der kan blive ved, og en mand som Poul Martinsen har jo præsteret et helt utroligt livsværk. I mange år har han lavet nogle utroligt gode programmer."

-Hvilken historie ville du gerne have lavet?

"Farum-sagen. På Rapporten lavede vi jo faktisk et lille bitte hjørne af den sag, så jeg ville gerne, at vi havde haft det hele."

-Hvilket tv-dogme vil du gerne gøre op med?

"At reklamer ikke må afbryde programmer. Jeg så gerne, at TV2 blev privatiseret, så det blev muligt for dem at afbryde journalistiske programmer med reklamer. Reklame-indtægterne skulle så bruges til at lave dybdeborende journalistik. Min store frygt er et TV2, der bliver ude af stand til at konkurrere. Sker det, så tror jeg, at DR for alvor bliver elitær. Der er jo meget symbolik i lukningen af Rapporten, nu skal det jo kun være fine, højpandede dokumentar-programmer for Weekendavis-læserne."

Læs kommentaren: "re: Kaptajn Jersild"

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen