I de forgangne uger har Information og Politiken hver især lanceret en fotoserie, der giver deres læsere et andet indblik i de rædsler, der udspiller sig i Gaza, ved at vise voldsommere billeder, end man ellers har tradition for i danske medier.

Information opfordrer til ikke at se væk, fordi ”det, der sker i Gaza, er også dit ansvar”. Politiken appellerer, inspireret af Unicef, til ikke at vende blikket væk, fordi Gazas børn har brug for meget mere end sympati.

Det er en interessant udvikling at følge og rejser spørgsmålet om, hvorfor aviserne har besluttet, at det er tid til, at vi i den danske offentlighed skal se disse voldsommere billeder?

Ud over at børnene nu er udsultede, adskiller billederne sig ikke bemærkelsesværdigt fra den strøm af billeder fra Gaza, som har cirkuleret hos de store billedbureauer siden oktober 2023. Så hvorfor viser Information og Politiken billederne netop nu?

Tilbage i vinteren 2023/24 interviewede vi billedredaktørerne fra de seks nationale aviser i Danmark om, hvordan de udvalgte og fravalgte billeder i deres dækning af Gaza. En af de vigtigste pointer, vi tog med derfra, var, at billedredaktørerne arbejdede ud fra en grundlæggende ambition om at ”vise virkeligheden, som den er”.

Derudover identificerede vi, at de konkrete billedvalg blev taget i et krydsfelt mellem vigtigheden af egen troværdighed, ønsket om at fastholde læserne for dermed at kunne kommunikere sine historier og etiske overvejelser for eksempel om ofrenes værdighed. Alt sammen relevante overvejelser, som formentlig også er retningsgivende på avisredaktionerne i dag.

Men noget har alligevel forrykket sig, og nye typer billeder bliver nu vurderet relevante – eller nødvendige – at vise til den danske offentlighed.

Denne ændring af praksis sætter dog ikke kun fokus på diskussionen om, hvor voldsomme billeder det er journalistisk og etisk forsvarligt at vise. Informations og Politikens fotoserier udfordrer også mediernes førnævnte ambition om at vise virkeligheden, som den er.

For hvilken virkelighed er det så, vi er blevet præsenteret for i de forgangne 20 måneder? Tydeligvis en filtreret virkelighed, hvor graden af død og lidelse er justeret og tilpasset den danske offentlighed.

Der er mange gode journalistiske og etiske årsager til at holde igen med at vise voldsomme billeder – så dette indlæg skal ikke forstås som en opfordring til dagbladene om at publicere unødigt voldsomt materiale. Derimod er det en invitation til de danske medier om i højere grad at være transparente om deres til- og fravalg af billeder, så det står klart for den danske offentlighed, at virkeligheden nogle steder i verden er så grusom, at man vurderer, at det ikke er forsvarligt at gengive den visuelt.

Således er Informations og Politikens fotoserier fra Gaza en påmindelse til os alle om, at billeder ikke så meget viser virkeligheden, som de skaber virkeligheden.

Forestillingen om, at billeder objektivt kan gengive virkeligheden, er en illusion. Et billede eksisterer ikke i et tomrum, men er blevet til i en kontekst, vist (eller ikke vist) i en kontekst og set (eller ikke set) i en kontekst. I kraft af de billeder, vi vælger til og fra, er vi alle medskabere af det, vi betragter som virkeligheden.

Medierne har en særlig magtposition til at skabe virkelighedsforståelser gennem deres billeddækning, men med denne følger også et særligt ansvar for at være tydelig omkring, hvilke mulige forståelser af virkeligheden der er gemt bag de journalistiske og kommunikative filtre, medierne iværksætter.

Det er et ansvar, medierne ikke må vende blikket væk fra, lige så vel som de opfordrer den danske offentlighed til ikke at se væk fra den grusomme virkelighed i Gaza. En virkelighed, som de to serier til trods for deres voldsomhed stadig kun viser et filtreret udsnit af.

Det fører os tilbage til spørgsmålet om, hvorfor medierne netop nu vælger at vise andre sider af virkeligheden? En forklaring kan være, at billedredaktørerne, som i snart to år har fulgt den daglige strøm af meget voldsomme billeder, har følt en voksende faglig og måske moralsk forpligtigelse til også at formidle disse sider af virkeligheden.

En anden forklaring kan være, at den politiske kontekst i Danmark og resten af den vestlige verden har udviklet sig på en måde, så andre typer billeder bliver vurderet forsvarlige, relevante – og måske nødvendige – at vise og se.

Vi sympatiserer med Politikens og Informations appel om, at vi ikke må vende blikket væk fra Gaza. Dette er vigtigt; men mens vi fastholder blikket på de to avisers fotoserier, er det også vigtigt at huske, at der fortsat er meget af virkeligheden i Gaza, vi ikke ser.

Christine Crone er adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, og Magnus Børlum Dam er cand.mag i Tværkulturelle studier