Israel begår folkedrab i Gaza. Det er ikke en holdning, men en kendsgerning, der længe har været overvældende mængder af dokumentation for. Og i går, tirsdag den 16/9, kom det klokkeklart fra endnu et internationalt ekspertorgan i en uafhængig FN-undersøgelseskommission: ”Vi er kommet til den konklusion, at der finder folkedrab sted i Gaza, og at det forsætter, og at ansvaret ligger hos staten Israel.”
Flere prominente organisationer og forskere er nået til samme konklusion, herunder den israelske menneskerettighedsorganisation B’tselem og holocaust-forskeren Omer Bartov. Beviserne er betydelige, også selv om Israel har brugt millioner af kroner på at vildlede Europa og USA om forholdene i Gaza.
Man frygter, at deres kampagne er lykkedes i flere danske medier. For mens Israel tæppebomber Gaza By, diskuterer medieledere herhjemme, hvorvidt deres medarbejdere må skrive under på en erklæring, der kalder Israels handlinger et folkedrab.
Under dække af objektivitetsidealet kalder Berlingske-chefredaktør Tom Jensen erklæringen for ”politisk ladet” og erklærer de mere end 300 danske journalister, der har signeret, for inhabile til at dække Israel/Palæstina. Hos Ritzau kan det have konsekvenser for, hvilke historier deres ansatte må lave, hvis de skriver under.
Sådanne meldinger strider mod ånden i et åbent samfund og er samtidig en opfordring til at forsømme den journalistiske pligt om at bringe korrekt information. En pligt, som står i første linje i Pressenævnets etiske retningslinjer.
Med den lange bevisførelse for, at der er tale om et folkedrab, herunder Amnesty Internationals rapport fra 2024, nærmer det sig snart misinformation, at redaktører og journalister ikke kildehenviser til den dokumentation, der findes og er frit tilgængelig at henvise til.
Paula Larrain
Lige så automatisk, som man hos DR altid husker at sige: ”ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder”, bør man sige: ”det, eksperter kalder et folkedrab” som et absolut minimum. Det ville for nuværende være den mest neutrale reference, hvis man ikke tør stole på ekspertvurderingerne og i stedet afventer en dom ved Den Internationale Domstol.
FN’s øverste domstol har dog allerede sagt, at risikoen for, at Israel er i færd med at begå folkedrab mod palæstinenserne, er plausibel, og som medunderskriver af FN’s folkedrabskonvention har Danmark og de øvrige medunderskrivere en forpligtelse til at forebygge og ikke kun handle, når det er for sent.
Journalister behøver ikke at basere deres journalistik på en domstols afgørelser. Det ville forhindre mediernes arbejde i stor stil. Det er helt basal journalistisk faglighed at kunne vægte kilder op imod hinanden, herunder at foretage en interesseudredning bag brugen af kilder som i tilfældet med en krigsførende stat kontra alverdens eksperter. Det er udtryk for en falsk balance at vægte de to kilder som ligeværdige modpoler, og resultatet bliver en skæv dækning af Gaza.
Hvis redaktører og journalister på nuværende tidspunkt helt ser bort fra mængden af dokumentation og de ekspertvurderinger, der konkluderer, at der sker et folkedrab, så har de aktivt taget stilling imod begrebet. Det er langtfra neutralt og heller ikke udtryk for tilstræbt objektivitet. Det er et politisk, ikke et journalistisk fagligt valg.
Paula Larrain er journalist og seniorrådgiver hos Amnesty International Danmark
Foto: Adam Amsinck
Du kan også deltage i debatten
Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk. Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg vil blot minde om, at det armenske folkemord, der altid omtales således (eller som et folkedrab), heller ikke har en international dom for, at det var et folkemord. Det er faktisk et af skiftende tyrkiske lederes argumenter for stadig at benægte det.
Det betyder ikke, at det ikke var et folkemord, da op mod halvanden millioner armeniere blev myrdet og mange flere fordrevet fra Tyrkiet under 1. Verdenskrig. Hvilket bl.a. The International Association of Genocide Scholars for længst har anerkendt sammen med en lang række lande - også vestlige. Organisationen har også anerkendt, at Israels aktuelle krig mod palæstinenserne er et folkemord
Min tidligere kollega Adam Holm nævnte i en kommentar i Beringske i januar 2024 det armenske folkemord blandt tre, hvor alle betingelser var opfyldt for betegnelsen I modsætning ti Israels gerninger i Gaza, forstås
Danmark har ikke anerkendt det armenske folkemord, af geo- politiske grunde, må man formode.