Det startede med en besked fra en kammerat bosat i Schweiz tilbage i sensommeren 2021.

Kammeraten havde set freelancefotograf Benjamin Nørskovs fotoserie om svenske unge og deres ombyggede biler, de såkaldte EPA-traktorer, i en schweizisk avis og skrev og ønskede ham tillykke med publiceringen.

Problemet var bare, at Benjamin Nørskov slet ikke havde aftalt med avisen, at de kunne bringe hans billeder. Og det stoppede ikke der.

”Da jeg begynder at google, opdager jeg hurtigt, at wow, det er jo helt vildt! De har puttet mine billeder op rigtig mange steder,” fortæller Benjamin Nørskov, der finder sine billeder på cirka 7 aviser og 13 onlinemedier under schweiziske Tamedia.

”Nogle af dem begynder hurtigt at fjerne mit navn fra billederne. Andre piller også nogle af billederne ned, så jeg får travlt med at tage skærmbilleder og dokumentere,” fortæller han.

Blev kontaktet og gav pris  

Umiddelbart tænker Benjamin Nørskov, at han har en god sag. Det er en klokkeklar krænkelse af hans ophavsret, og mediet kender endda prisen for hans arbejde.

Kort før hans billeder bliver bragt i de schweiziske medier, er han nemlig blevet kontaktet af Tamedia, som gerne vil bruge dem til en artikel. Han svarer med det samme, at prisen er 4.000 euro, men at han kun er interesseret, hvis de bringer en større samling billeder fra serien.

”Mit projekt lever i, at det er en serie – det lever i gentagelsen. Så jeg har ikke lyst til at få det skåret op i små bidder,” forklarer Benjamin Nørskov.

En anden redaktør fra Tamedia vender efterfølgende tilbage og tilbyder ham en langt lavere pris på 500 euro for 3-5 af hans billeder. Altså en ottendedel af hans oprindelige tilbud.

Den mail når Benjamin Nørskov dog ikke at svare på, før hans billeder dagen efter dukker op i de mange forskellige print- og onlinemedier.

Ingen magt bag DJ’s ord

Herefter følger en lang, sej kamp for Benjamin Nørskov for at få betaling for sine billeder fra Tamedia, der er den største mediekoncern i Schweiz med over 3.000 ansatte og en omsætning på mere end syv milliarder.

I mere end et halvt år svarer de ikke på hans mails og opkald. Og da han en enkelt gang når frem til redaktøren på telefonen, påstår han, at de ikke har brugt billederne.

”Det var en virkelig absurd samtale, fordi jeg igennem flere måneder havde sendt så mange mails med dokumentation. Og til sidst lægger han bare på,” fortæller Benjamin Nørskov.

Undervejs har han ikke oplevet, at Dansk Journalistforbund har været til meget hjælp.

”Jeg snakkede med DJ’s jurister flere gange, og de var søde og hjalp med at formulere en fin mail. De tilbød også at ringe eller maile fra deres konto. Men problemet var, at de ikke kunne eller ville gøre mere. De vil ikke true med retssag i et andet land, så de har ingen magt bag ordene,” forklarer Benjamin Nørskov.

Og det undrer ham. Især fordi det ikke er usædvanligt, at billeder bliver misbrugt på tværs af landegrænser.

”Det er virkelig mangelfuldt, at DJ ikke kan gøre mere. Man føler sig virkelig alene og magtesløs, når medier i andre lande uden konsekvenser bare kan vælge at ignorere DJ’s jurister,” siger Benjamin Nørskov.

Han anerkender, at det er kompliceret, men foreslår konkret, at DJ indgår samarbejder med journalistforbund i andre lande.

”I den bedste af alle verdener havde de da et netværk af journalistforbund på tværs af planeten, der hjælper hinanden med at drive penge hjem over landegrænser.”

Blev rådet til at sænke krav

Trods måneders radiotavshed og kamp står Benjamin Nørskov nu endelig til at få udbetalt hele sit krav på 8.000 euro, cirka 60.000 kroner, fra Tamedia, svarende til to gange det oprindelige tilbud.

Men det er ikke DJ’s fortjeneste. Faktisk anbefalede forbundet ham fra starten til at holde fast i sit oprindelige tilbud på 4.000 euro, fortæller Benjamin Nørskov. Undervejs rådede juristerne ham også til at sænke kravet på 8.000 euro for at få Tamedia til at svare på hans henvendelser.

”Jeg er jo ikke professionel forhandler, men det føltes virkelig som en dårlig forhandlingstaktik. Så det råd valgte jeg ikke at følge,” siger Benjamin Nørskov og forklarer:

”De har brugt mine billeder uden at få lov. Flere steder har de ikke krediteret mig, og samtidig er de gået imod mit krav om, at jeg ikke ville have projektet cuttet op. Alt i alt er der mange ting, som gør, at det ville være mærkeligt bare at bede om min oprindelige pris eller mindre,” siger Benjamin Nørskov.

Sidste udvej virkede

Som en sidste udvej gik han til sidst til et kritisk mediemagasin i Schweiz med sin historie. I slutningen af april bragte mediet historien, og så kom der pludselig skub i sagerne.

”Det var en helt fantastisk oplevelse, for pludselig kunne alt lade sig gøre,” fortæller Benjamin Nørskov, som kort efter blev kontaktet af redaktøren fra Tamedia.

Til mediemagasinet Mediewoche forklarer redaktøren, at det skyldtes en misforståelse på redaktionen, og at billederne i øvrigt kun var online kortvarigt. Hvorfor Tamedia ikke reagerede i et halvt år, svarer han ikke direkte på, men ifølge redaktøren ser de nu ud til at nå til enighed med den danske fotojournalist. Det bekræfter Benjamin Nørskov.

”Jeg har netop modtaget pengene fra Tamedia. 8.000 euro,” oplyser han.

Hvad tænker du om de råd og anbefalinger, du fik fra DJ?

”Det er muligvis det bedste råd, de kan give, når de nu ikke kan eller vil hjælpe med en retssag: At gå ned i krav og på den måde få en smule hjem. Men hvis jeg havde fulgt DJ’s råd, så havde jeg nok ikke fået nogen penge. Og jeg havde i hvert fald fået et lavere beløb, fordi de flere gange rådede mig til at kræve mindre. Så det er jeg da glad for, at jeg ikke gjorde,” siger Benjamin Nørskov.

DJ: Det kræver gensidige samarbejder

Over for Journalisten forklarer DJ-formand Tine Johansen, at forbundet altid står klar til at hjælpe medlemmer i sager om ophavsretskrænkelser. Men juridisk kan DJ ikke gå rettens vej og repræsentere et medlem i et andet land.

”Det skyldes forskellig lovgivning og hvad man har jurisdiktion til,” forklarer Tine Johansen og oplyser, at DJ’s hovedbestyrelse har besluttet, at DJ som hovedregel ikke indbringer sager for domstolene, når modparten er bosat i udlandet.

Men er det ikke et stort problem, at et medlem som Benjamin Nørskov dermed sidder tilbage med en oplevelse af, at han ikke har DJ i ryggen i sådan en sag?

”Jamen han har altid DJ i ryggen. Og jeg håber da også, at han har oplevelsen af at være blevet rådgivet godt,” siger hun.

Han siger selv, at han måske ikke havde fået nogen penge og i hvert fald et lavere beløb, hvis han havde fulgt DJ’s råd. Er I for defensive i den slags sager?

”Jeg er rigtig glad for, at han har søgt råd hos DJ, og det er da glædeligt, at det er lykkedes ham at få pengene hjem. Men hvordan en konkret vurdering og rådgivning har været af en konkret ophavskrænkelsessag, det kan jeg ikke gå ind i,” siger DJ-formanden.

Hun fortæller, at DJ med især de nordiske landes journalistforbund har et samarbejde – i stil med det, Benjamin Nørskov foreslår – der gør, at de gensidigt kan hjælpe hinanden i sager om ophavsretskrænkelser.

”Vi har det ikke i samme omfang i resten af Europa, men det kan vi sagtens arbejde på at få. Det forsøger vi også. Men sådanne samarbejder skal jo være gensidige, for hvis vi påtager os at hjælpe alle verdens journalistforbund med sager på dansk jord, er det jo ressourcer, der går fra DJ’s medlemmer,” siger Tine Johansen.