search

Jysk-fynsk aftale om lønnedgang møder skepsis fra tillidsfolk

Det må aldrig være op til den enkelte medarbejder, om en virksomhed overlever eller ej, mener TV 2-tillidsmand efter plan om midlertidig lønnedgang for ansatte på Jysk Fynske Medier (Opdateret)

Det møder skepsis fra tillidsfolk, at kollegerne i Jysk Fynsk Medier ønsker, at medarbejderne går ned i løn for at hjælpe mediehuset økonomisk under coronakrisen.

”Det kan ALDRIG være op til den enkelte, om en virksomhed skal overleve eller ej,” forklarer TV 2’s hovedtillidsmand, Lennart Sten, i en mail.
I går fortalte DJ-formand Tine Johansen, at aftalen var indgået uden at spørge forbundet.

”Det er ikke en løsning, jeg ville have anbefalet, men den er også truffet uden at involvere DJ,” sagde Tine Johansen.

Den jysk-fynske aftale betyder, at medarbejderne individuelt skal beslutte, om de vil gå 10 procent ned i løn de næste tre måneder.

Lønnedgang har aldrig ført til noget godt

Journalisten har per mail spurgt 10 tillidsfolk på danske medier om, hvad de siger til den jysk-fynske lønnedgang.

De fleste ønsker ikke at kommentere.

Lennart Sten fra TV 2 er kritisk over for aftalen.

”Folkene på Jysk Fynske Medier må have deres grunde. Men at gå ned i løn for at redde folks job har historisk set aldrig ført til noget godt – allerhøjst til udsættelse af noget slemt,” skriver han.

Han bemærker, at regeringen i disse dage har så travlt med at finde støtteordninger for at redde job og virksomheder. Han mener, det bør være staten, der går ind og kompenserer virksomhederne, ikke den enkelte medarbejder.

”Og jeg håber aldrig at se, at DJ anbefaler det som en vej ud af en krisesituation,” lyder svaret fra Lennart Sten.

Som at tisse i bukserne

Michael Stenvei, tillidsrepræsentant og formand for Den Journalistiske Gruppe på Jyllands-Posten forstår den balancegang, kollegerne på Jysk Fynske Medier er kastet ud i med en spareivrig ledelse. Men erfaringerne i branchen viser, at en lønnedgang er som at tisse i bukserne.

”Det synes jo også allerede at stå klart, at selv om fyringerne bliver holdt fra døren her og nu, forsvinder de ikke. Derfor er og har en lønnedgang aldrig været at finde i det faglige penalhus på Jyllands-Posten,” skriver Michael Stenvei.

Et drastisk skridt

Også Børsens tillidsmand Michael Solgaard er skeptisk.

”Umiddelbart tænker jeg, at det er et meget drastisk skridt,” skriver han.

”Det kræver en virkelig god forklaring fra virksomheden, hvis vi som medarbejdere skal gå med til det. Særligt på Børsen, hvor vi i rigtig mange år har leveret et stort overskud.”

Han tilføjer, at hvis krisen fortsætter i meget lang tid, og virksomheden er i krise, så må alt være op til diskussion.

”Men min umiddelbare holdning vil være at klappe hesten og se tiden an,” skriver han.

Alle siger nok ikke ja

Tillidsrepræsentant i Jysk Fynske Medier Per Schultz-Knudsen forklarede mandag, at aftalen skal hjælpe Jysk Fynske Medier økonomisk.

”Hvis jeg skal tage DJ-kasketten på, er det jo ikke en vej, vi normalt går ned ad. Men der er ikke noget, som er normalt i øjeblikket,” sagde han mandag.

Aftalen betyder, at ledelsen og medarbejderne går 10 procent ned i løn i tre måneder. Medarbejderne har fået en mail, hvor de senest fredag skal tilkendegive, om de er med eller ej.

”Jeg forventer ikke, at alle siger ja. Der er sikkert kolleger, som ikke kan undvære 10 procent,” lød det mandag fra Per Schultz-Knudsen.

Aftalen omfatter ikke freelancere og allerede opsagte medarbejdere.

Med aftalen lover ledelsen, at der ikke sker fyringer de næste tre måneder.

Opdateret klokken 18.51 med udtalelse fra Michael Stenvei

Kommentarer
1
Henrik Lind Jørgensen
19.03.20 15:04
Det her er en interessant drøftelse, som ikke kan/skal tages i den aktuelle situation - som er helt speciel - men som kan tages mere principielt på et senere tidspunkt: For hvorfor er det, det ikke er godt at gå ned i løn? Er det fordi, man lige så godt kan tage skraldet og fyringerne med det samme, eller fordi løntilbageholdenhed vil få de dygtigste til at se sig om efter noget andet, så det er de dårligere, som bliver tilbage og dermed leverer et dårligere produkt? Eller vil en lavere løn blot få folk til at bestille mindre, fordi de ikke føler så meget for det? Jeg ved det ikke. Journalistikken er et særligt fag og branche, for i dagens Danmark kan man ikke bare gå over på den anden side af gaden, hvis man ønsker højere løn eller andre vilkår. I stort set hele landet er der kun én arbejdsplads af sin art i hvert område - i hvert fald inden for dagbladsjournalistik. Og så er der naturligvis PR og kommunikation samt radio og TV i forskellig størrelse og geografisk fordelt. Jeg tror personligt - måske er jeg bare dum - at en stor gruppe journalister vil være klar til (hvis det skulle være nødvendigt engang) at ofre sig for fællesskabet, hvis de føler, fællesskabet er noget særligt, da mange mediehuse jo er fondsejet i dag. Altså: Ikke ejet af nogle, der skal have økonomisk gevinst af aktiviteten. Og da journalisterne er bevidst om, at de på den ene eller anden måde udfylder en særlig rolle og opgave. Omvendt kan der også argumenteres for, at ved at give ansatte en "ordentlig" (altså ikke-reduceret) løn, kan man få en bedre forretning ud af måske at fyre den femtedel, det kræver for at få balance i regnskabet og stadig udgive et produkt, der passer til prisen. Men med mindre man kan regne bedre, end jeg kan - og det kan mange - så vil en nedgang i indtægterne smitte af på de penge, der er til løn. Og lønudgifterne kan ikke sættes ned på vanvittigt mange måder. Men som det fremgår af denne artikel, så er diskussionen følsom: Læg mærke til, hvor mange tillidsfolk, der ikke vil udtale sig.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen