Etik

Justitsminister advarer pressen mod at udpensle brutale detaljer i Emilie Meng-sagen

Dansk Journalistforbunds formand er enig med Peter Hummelgaard i, at de danske medier skal træde varsomt, når det kommer til at videregive detaljer i sagen om blandt andet drabet på Emilie Meng

Mandag fik medierne indsigt i det 10 sider lange anklageskrift mod en 32-årig mand, der er tiltalt for frihedsberøvelser, voldtægter, voldtægtsforsøg og – i det ene tilfælde – drab på tre helt unge piger.

Og de mange brutale detaljer i anklageskriftet får nu justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at rette en usædvanlig advarsel direkte til landets medier.

Ifølge ministeren bør pressen nemlig træde varsomt, når det kommer til at videregive detaljer om blandt andet drabet på Emilie Meng. Det siger han til TV 2 News.

”Jeg håber inderligt, at alle danske medier vil tage advarslen fra både mig selv og Børns Vilkår alvorligt,” siger ministeren.

Børns Vilkår var tidligere mandag ude og opfordre medierne til at holde igen med detaljerne fra det 10 sider lange anklageskrift, da det kan være retraumatiserende for ofrene at få dem viderebragt, ligesom de kan være voldsomme for børn at høre.

Af anklageskriftet fremgår det blandt andet, at Emilie Meng blev kvalt, fordi den 32-årige satte pakketape over hendes mund og næse.

Han er tiltalt for at have voldtaget og dræbt den 17-årige Emilie Meng i 2016 og for i 2023 at have frihedsberøvet og misbrugt en 13-årig pige, samt for året forinden at have forsøgt at voldtage en 15-årig pige.

Har overvejet lovændring

Til TV 2 News siger Peter Hummelgaard samtidig, at sagen har fået ham til at overveje, om det er nødvendigt at lave en lovændring.

I dag har offentligheden adgang til retsmøder, og det er muligt at søge aktindsigt i for eksempel domme og anklageskrifter.

Justitsministeren er dog efter en ”meget svær afvejning” kommet frem til, at han ikke mener, at der skal ændres i reglerne.

Ud over Peter Hummelgaard og Børns Vilkår har også Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt bistandsadvokaten for Emilie Mengs familie, Mai-Brit Storm Thygesen, sendt en opfordring til de danske medier.

I en mail opfordrer hun medierne til ikke at beskrive sagens detaljer, da anklageskriftet vil indeholde ”gruopvækkende detaljer”, som vil være ”ubærligt og traumatiserende for de pårørende at få indsigt i igennem medierne”.

DJ bakker op

Hos Dansk Journalistforbund bakker formand Tine Johansen op om opfordringerne til pressen om at holde igen med at udpensle detaljerne i anklageskriftet.

”Det er en god påmindelse til os alle, at der skal tages hensyn til ofrene, deres pårørende og efterladte i sådan en alvorlig straffesag. For selvfølgelig skal de rigtige, redigerede medier sortere i detaljerne,” skriver hun i et opslag på Facebook.

Samtidig understreger Tine Johansen, at det er et vigtigt princip, at vi har åbenhed i retsplejen, så medierne har adgang til at beskrive og dække straffesager. Men med den adgang følger et ansvar, som hun dog mener, at langt de fleste medier lever op til, selv om deres vurderinger falder forskelligt ud.

”Tro mig, der sorteres rigtig meget fra. Jeg ved, at ord vejes på guldvægte på kriminalredaktionerne i disse dage. Bare fordi man kan, skal man ikke viderebringe alt,” skriver hun.

Retssagen mod den 32-årige begynder efter planen den 14. maj ved Retten i Næstved.

Det er tidligere kommet frem, at han delvist erkender anklagerne, der omhandler den 13-årige pige.

I sagen om den 15-årige nægter den 32-årige hele det forhold, som handler om voldtægtsforsøg og forsøg på frihedsberøvelse.

Han nægter samtidig alle anklager i sagen om Emilie Meng.

1 Kommentar

Anne Charlotte Wandahl
17. JANUAR 2024
Halllooo, fagblad.
Hvor er I?

Vi har nyere tids mest pressefjendske statsminister, og vores fagblad æder fuldstændig ukritisk, hvad hendes justitsminister siger i en citathistorie.

Hummelgaard skælder offentligt ud på den samlede danske presse, som om vi er uartige pattebørn eller kyseklædte sladrekællinger af typen, der sad og nørklede med strikketøjet og jublede, hver gang endnu et hoved dumpede bloddryppende ned i kurven foran guillotinen.
Det er slemt, at Journalisten lader Hummelgaard uddele sådan en kollektiv afklapsning af hele journaliststanden uden konfrontation på standens vegne.

Ingen tvivl om, at sagen skal dækkes med overordentlig stor varsomhed og hensyntagen til ofre og pårørende, men der sidder da ikke en eneste journalist, redigerende eller redaktør i det her land, som ikke er fuldstændig klar over det og vant til at tage de hensyn i et utal af de retssager, vi dækker hver dag.
Hvorfor konfronterer Journalisten ikke Hummelgaard med, hvad han har tænkt sig at gøre med de hundredevis af personer, som uvægerligt vil være nutidens sladrekællinger og sprede mestendels selvopfundne bloddryppende detaljer på sociale medier?

Gang på gang har vi de senere år set, hvordan vi saglige, faglige, velovervejede journalister respekterer både lovgivning og presseetiske regler, mens “det vilde vest” på nettet deler uhæmmet løs af informationer, vi har valgt fra af hensyn til ofre og pårørende.

Eller vi respekterer et navneforbud, men det gør facebookgribbene ikke.

Den rigtige, redigerede presse, (tak, Trine Johansen, for den formulering) holdt øjeblikkeligt op med at skrive navnet på sagens 13-årige offer og fjernede det fra publicerede artikler på nettet i samme øjeblik, det blev meddelt, at hun var fundet og havde været udsat for rædselsfulde ting.
Hendes navn cirkulerede i tusindtal på sociale medier længe efter og samme steder, som den navneforbudsbeskyttede nu tiltalte mand i sagen.

Det var heller ikke journalister, som efterfølgende blev taget i at lave uberettigede opslag i pigens journaler for at snage i, hvad hun var blevet udsat for.
Det var offentligt ansatte, hvilket Hummelgaard er fuldt ud vidende om.

Det er virkeligt skuffende, at vores fagblad ikke stiller justitsministeren en række velvalgte spørgsmål om, hvorfor han forhåndsstraffer en hel branche fremfor at rette sin vrede mod dem, han ved vil skide på hensyn i omtale af sagen.

Dernæst er det beskæmmende, at Journalisten ikke konfronterer justitsministeren med hans manglende indsigt i landets love, men blot lader ham
fremsætte en underforstået trussel mod pressen.

Hans overvejelser om at ændre på loven for at sikre hensynsfuld dækning af Meng-sagen, er grotesk.

Det er landets justitsminister, der truer med at indskrænke offentlighedsprincippet i retsvæsenet for at straffe journalister, hvis vi ikke arter os i dækningen af den sag.
Offentlighedens adgang til retsvæsenet er en bærende søjle i et demokratisk land.
At indføre yderligere begrænsninger i det er præcis lige så slemt som begrænsninger i offentlighedsloven.

Justitsministeren af alle bør vide, at blandt andet retsplejelovens 1017b stk 1 og 2 dikterer hensyntagen til ofrenes beskyttelse i sager om seksuelle overgreb.

Hummelgaard kender åbenbart ikke bekendtgørelse nummer 546 af 18/6-2004 om massemediernes
aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og
retsmødebegæringer med videre.

Man kan tvivle på, om
han har læst medieansvarsloven eller kender til praksis for udlevering af anklageskrifter med mere.

Anklagemyndighederne deler altså ikke bare rundhåndet ud af anklageskrifter og retsmødebegæringer til enhver, der søger aktindsigter. Det er typisk journalisters og forskeres ansøgninger, der accepteres.

Pressens arbejde er, som vi i branchen ved, reguleret af så mange andre paragraffer i lovgivningen.
Hvorfor tager Journalisten ikke fat i justitsministeren om, hvorfor han vil regulere endnu mere for os, der er vores opgave voksen i stedet for at gribe ind mod sociale mediers krænkelser af ofre i hobetal?