Mens medarbejderne på Jyllands-Posten de seneste år har kæmpet fra tue til tue for at udkomme på trods af fyringsrunder og krisesnak, har den øverste ledelse haft travlt med at passe på sig selv.

Det står lysende klart efter den 35 sider lange redegørelse, som Jyllands-Postens Fond har afleveret til Erhvervsstyrelsen, og som Journalisten har fået aktindsigt i.

Efter at have læst sig igennem de mange sider var der brug for at lave stræk-øvelser med tæerne, for det er pinagtigt, som den øverste ledelse har forvaltet sit ansvar.

Et er, at den samlede ledelse har tilladt, at bestyrelsesformanden, Jørgen Ejbøl, har beriget sig selv med eksorbitante honorarer, svinedyre udlandsrejser, medieabonnementer i en størrelsesorden som et stort dansk bibliotek og fri bil.

Noget andet er, at hele redegørelsen fremstår som et langt pinligt forsøg fra den tilbageværende bestyrelse på at redde sig selv for dermed at kunne fortsætte med at hæve de lukrative honorarer på hver flere hundrede tusinde kroner årligt.

I det forsøg erkender bestyrelsen, at der er mange ting, der ikke er gået efter bogen. ”Beklager” er således et flittigt brugt ord i redegørelsen, hvor JP Fonden blandt andet ikke i ”tilstrækkeligt omfang har fået forholdt sig til Anbefalingerne for God Fondsledelse”, ikke har oplyst tilstrækkeligt om, hvordan fondsbestyrelsens medlemmer aflønnes, og ikke har haft styr på, at et bestyrelsesmedlem imod reglerne holdt ferie i en fondsejet lejlighed.

Desuden er en del beslutninger truffet uformelt, ved at Jørgen Ejbøl har ligget og ringet rundt til de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Her skriver bestyrelsen nu, at de ”ikke har været opmærksom på de uhensigtsmæssigheder, der er forbundet med sådanne uformelle drøftelser, herunder i relation til at sikre den fornødne dokumentation af disse drøftelser og beslutninger”.

Nu vil de så igangsætte ”et generelt governanceprojekt, der vil tilsigte at sikre, at de nødvendige formaliteter overholdes”.

Det er som at høre Frank Jensen, da han efter MeToo-anklager ville ”gå fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen”.

For hvordan er det, bestyrelsen har ageret under Jørgen Ejbøls styre?

Den har tydeligvis ikke sat sig ind i ’Anbefalingerne for God Fondsledelse’, som fremgår af loven om erhvervsdrivende fonde.

I stedet har den ladet sig dirigere rundt af Jørgen Ejbøl, der går under tilnavnet Pansergeneralen, og som i redegørelsen af den nuværende bestyrelse malende beskrives som ”en dedikeret bestyrelsesformand, der samtidig også fyldte meget i bestyrelseslokalet”.

Så meget, må man forstå, at resten af bestyrelsen bare rettede ind, når Ejbøl for eksempel fortalte dem, at det tidligere bestyrelsesmedlem Michael Holm ”ikke længere havde nogen loyalitet over for JP Fonden” og sågar ville modarbejde den. En påstand, Michael Holm i dag kategorisk benægter.

Men på baggrund af Ejbøls anklager gik resten af bestyrelsen med til i strid med reglerne at smide Michael Holm ud af bestyrelsen.

En vågen bestyrelse havde vel først og fremmest forsøgt at høre Michael Holms udlægning af sagen og dernæst reageret inden for reglerne. Men Ejbøl ville have ham ud, og så blev der pareret ordre.

Ejbøl var inhabil

En vågen bestyrelse havde også undret sig over, at Jørgen Ejbøls enorme fratrædelsesgave skulle skjules i regnskaberne, så engangsbeløbet på 2,2 millioner kroner blev fordelt i regnskaberne over tre år.

At gøre det på den måde har ”efter bestyrelsens opfattelse fundet sted efter rådgivning fra revisor”, står der i redegørelsen. Men hvad tænkte de egentlig selv? Og er den samlede bestyrelse overhovedet blevet rådgivet af revisoren, når de skriver, at det er deres ”opfattelse,” at det er, hvad revisoren råder dem til. Det havde en vågen og ansvarlig bestyrelse nok spurgt ind til.

Hos en vågen og ansvarlig bestyrelse havde alarmklokkerne også bimlet og bamlet i forhold til habilitet, hvis den person – Jørgen Ejbøl – der skulle nyde godt af det store engangsbeløb på 2,2 millioner kroner, sad med om bordet, da det blev besluttet. Ligesom det på samme møde blev besluttet, at han kunne fortsætte som formand på trods af en aldersgrænse på 75 år.

Nu, hvor Jørgen Ejbøl ikke er der længere, kan bestyrelsen således godt ”være enige om, at Jørgen Ejbøl Jensen (…) ikke skulle have deltaget i bestyrelsesmøderne den 26. februar 2024”, som de skriver i redegørelsen.

Man kunne forstå bestyrelsens manglende handlinger, hvis der var tale om en flok amatører, der lige var landet. Men det er tunge folk med blandt andet solid baggrund fra mediebranchen, der har ladet sig køre rundt af Jørgen Ejbøl.
Den mest prominente er Per Mikael Jensen, som tidligere har været administrerende direktør for Metro International og TV 2 Danmark.

Den anden medieprofil er Tina Nikolaisen, som har været tv-vært, chefredaktør for Alt for Damerne og magasindirektør i Story House Egmont.

Endelig består bestyrelsen af Jens Bruun, der siden 1979 har været tilknyttet Jyllands-Posten som blandt andet direktør, og Jeanette Varberg, der er uddannet arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Det er de fire, som medarbejderne på Jyllands-Posten og i hele JP/Politiken-koncernen skal tro på kan føre Jyllands-Posten videre de kommende år.

Nu har de sagt undskyld, lovet bod og bedring og bedre governance. Spørgsmålet er, om det er nok til at forhindre alvorlig kritik fra Erhvervsstyrelsen, der i sidste ende kan afsætte bestyrelsesmedlemmer, hvis de mener, reglerne er groft overtrådt.