De havde ikke regnet med det.

Alligevel stod journaliststuderende Calle Dürhkoop Nissen og Sigrid Debois Reuss i sidste uge tilbage med en Kravlingpris i hænderne for deres projekt 'Det fjerde år' fra krigen mellem Ukraine og Rusland.

”Det var virkelig vildt at modtage - og virkelig fedt, fordi det på en måde viser, at det vi har lavet, ikke bare er noget, vi selv synes er godt, men også er noget, andre kan se værdi i,” siger Sigrid Debois Reuss.

Projektet er blevet til udenfor skoletid, hvor Calle Dürhkoop Nissen og Sigrid Debois Reuss til dagligt studerer journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og nu er i gang med deres praktikperiode på henholdsvis Politiken og hos produktionsselskabet Holy Ravioli.

Et passionsprojekt

Dokumentaren handler om en hollænder og en ukrainer, der rejser til fronten med en civilorganisation for at levere droner til krigen mellem Ukraine og Rusland.

Endemålet er Pokrovsk i Donetsk-regionen, men undervejs skildrer dokumentaren den skiftende kampgejst og voksende desillusion blandt de medvirkende.

”Man ser et menneskesyn, der ændrer sig løbende, alt efter hvor tæt man kommer på fronten,” siger Sigrid Debois Reuss.

Særligt var det interessant for Sigrid Debois Reuss med egne øjne at se, hvordan krig ændrer sig over tid, og især hvordan droner påvirker den moderne krigsførelse.

”Det har været et passionsprojekt, som vi begge brændte enormt meget for. Vi brændte for at lave dokumentar og for den historie, vi havde fanget,” siger Sigrid Debois Reuss.

Ikke ufarligt

Projektet begyndte længe før de to journaliststuderende tog afsted sammen i vinterferien sidste år. Faktisk begyndte det indledende arbejde allerede i efteråret 2024, hvor Sigrid Debois Reuss rakte ud til organisationen Ukraine Aid Ops.

Herefter skulle en masse aftaler sættes op - for ikke at tale om forsikring og andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

”Det er jo ikke helt ufarligt, det vi gjorde, så der var virkelig, virkelig mange forberedelser og lange snakke. Vi havde gjort os ret klart, at vi gerne ville have styr på alt og ikke gøre noget dumdristigt,” siger hun.

Det betød også, at de internt havde lavet klare aftaler på forhånd om, hvor langt de var villige til at gå. Hvis en mente, de skulle gå fra en situation, gik de begge to.

Crash course i journalistisk stillingtagen

Det er især de svære journalistiske overvejelser i tilblivelsen af dokumentaren, der har krævet energi og tankekraft.

For viser man for eksempel klip, hvor nogle indrømmer, at de har begået en krigsforbrydelse, når det ikke er muligt at verificere?

Det har Sigrid Debois Reuss og Calle Dürhkoop Nissen haft lange snakke om. Derudover har der været mange korrespondancer med kilderne om, hvor meget de studerende kunne få lov at vise i dokumentaren.

”Der var mange lokationer, som helst ikke skulle være identificerbare. Vi har også ændret lidt i kronologien og sløret folks ansigter. Der var virkelig mange spørgsmål i forhold til sikkerhed, som vi skulle tage stilling til,” siger hun.

Alligevel har oplevelserne med at lave dokumentaren kun givet de journaliststuderende mod på at lave mere af den slags i fremtiden:

”Selvfølgelig med måde, da det også er en vild situation at være i, når der bliver bombet omkring en. Men det har helt klart givet virkelig meget blod på tanden,” siger hun.

Aftenens andre vindere

Kravlingprisen blev desuden også uddelt i kategorierne kommunikation, design og foto.

Kravlingprisen i kommunikation gik i år til Nikolaj Emil Riemann og Emma Bilde Jensen for en enkel og effektiv kampagne, der med gennemslagskraft bryder tabu om kvinders intime helbred.

Ellen Vadstrup vinder Kravlingprisen i design for sit projekt 'YamYam', der er et konceptuelt emballagedesign, der introducerer mindre kendte vietnamesiske fødevarer til et dansk publikum.

Vinderen i fotokategorien er August Vinther, der med projektet 'Drømme som kvinde', følger Olivia gennem hendes lange ventetid og rejse mod kønsskifte i Bangkok.