Der er gået noget galt i planlægningen. Det giver presseofficeren ret klart udtryk for. Helle Thorning-Schmidt står ved mindestenen i Camp Bastian. På det tidspunkt skulle hun ifølge planen sidde på et fly på vej tilbage til Danmark.

Presseofficeren sidder bag rettet i en militærjeep med to journalister. De er på vej tilbage i den danske lejr. Ved synet af statsministeren ved mindestenen foretager presseofficeren en u-vending, der efterlader hjulspin i militærlejrens grus.

Tina Splidsboel, der er politisk reporter på Go’ Morgen Danmark, og BT-journalist Peter Voergaard bliver for anden gang eskorteret ud af den danske lejr.

Den oprindelige plan var, at journalisterne skulle have været i lejren hele dagen. De blev positivt overraskede, da de samme formiddag fandt ud af, at statsministeren skulle besøge lejren.

Men de måtte ikke deltage i besøget, fik de at vide.

I stedet blev et programpunkt om at besøge den amerikanske del af lejren rykket frem. Det skulle egentlig have været dagen efter, og det skulle have varet et par timer. Nu blev det flyttet til samme eftermiddag og sat til at vare seks timer.

Peter Voergaard fra BT gjorde tydeligt opmærksom på, at han ikke ønskede at tage af sted, men han fik at vide, at der ikke var noget valg.

»Vi fik drukket en masse kaffe og røget en masse smøger i den amerikanske del af basen. Der var ikke noget at lave. Fotografen blev klippet hos frisøren, fordi tiden skulle gå med et eller andet,« fortæller Tina Splidsboel.

Men trods ventetiden var journalisterne altså ikke længe nok ude af lejren til, at statsministeren kunne nå at forlade Camp Bastian.

Statsministeriets beslutning

Jacob Svendsen og Christian Brøndum fra henholdsvis Politiken og Berlingske var i en anden dansk lejr Camp Price og fik også ændret deres program den dag, sådan at de havde forladt lejren, inden statsministeren ankom.

Samtidig med, at journalisterne blev gennet ud af lejrene inden besøget, havde statsministeren repræsentanter fra fire forskellige medier med i sit følge.

»Det er problem, at man fravælger nogle medier frem for andre,« siger Peter Voergaard fra BT

Tina Splidsboel er enig:

»Vi kan ikke gøre andet end, at være frustrerede over, at pressens minister forskelsbehandler pressen på den måde.«

Selv om de bad om det, fik journalisterne ingen forklaring på, hvorfor de ikke måtte deltage i statsministerbesøget.

»Jeg får at vide, at jeg kan rette henvendelse til Forsvarsministeriet, men de giver ikke noget svar. På vandrørene kan jeg dog forstå, at det var efter Statsministeriets ønske af hensyn til eksklusiviteten hos de medrejsende medier,« fortæller Christian Brøndum fra Berlingske.

Den opfattelse har Jacob Svendsen fra Politiken også fået:

»Vi forstår, at det er en ordre, de har fået oppefra. Det virker som om den kommer fra Statsministeriet via Forsvarsministeriet fordi de medrejsende medier skal dække besøget eksklusivt,« fortæller Jacob Svendsen.

Journalisten erfarer, at statsministeren kun ønskede at snakke med egne medrejsende medier.

Det var HOK, der arrangerede presseturen med de ovenfornævnte journalister. Chef for HOK Per Ludvigsen fortæller, at han blev pålagt af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen, at man skulle holde de to forskellige pressebesøg adskilt. Han kan ikke sige noget om, hvorfor de skulle holdes adskilt.

Forsvarskommandoen henviser til Forsvarsministeriet med hensyn til spørgsmålet om, hvorfor de ture ture skulle holdes adskilt. Forsvarsministeriet henviser til Statsministeriet. Hos Statsministeriet fortæller særlig rådgiver Thomas Juul-Dam, at de ikke har nogen kommentarer.

Tina Splidsboel sendte flere sms’er til både ham og Helle Thorning-Schmidts anden særlige rådgiver Noa Redington, da hun fandt ud af, at Statsministeren var på vej. Hun fik aldrig svar.

I Statsministerens rejsefølge var TV2, DR, Jyllands-Posten og Ritzau. Ingen af dem giver udtryk for, at de i dialogen med statsministeriet før turen havde ønsker om eksklusivitet eller udelukkelse af andre medier.

Kalenderspørgsmål

Dagen efter besøget lavede BT en historie om, at de ikke kunne komme til at tale med ministeren. Her kommenterede Noa Redington: 

»Hør nu her, det er et kalenderspørgsmål. Der er ikke tale om et fravalg af BT eller andre. Før du skriver det. Der er 400 soldater, statsministeren skal tale med. Der er en række andre gøremål. Det er altså vigtigere end at tale med alle mulige danske medier. Go’ Morgen Danmark og BT har fået muligheden for at se lejren på en tur,« forklarede Noa Redington til BT.

Jacob Svendsen fra Politiken giver ikke meget for den forklaring:

»Det er en fuldstændig absurd søforklaring. Hun taler jo alligevel med de danske medier, og det er ikke fordi de fik solointerviews, så det er forvrøvlet at det ville tage længere tid. Det er også forvrøvlet, at hun skulle tale med 400 soldater. For det første var de fleste af dem ude på arbejde, og for det andet taler hun ikke med dem, men holder en tale til dem,« siger Jakob Svendsen.

Verdens længste sikkerhedsbriefing

Sammen med Christian Brøndum var han i Camp Price den dag statsministeren var på besøg. Deres afgang til byen Lashkar Gah blev ifølge Jacob Svendsen fremrykket, fordi Helle Thorning-Schmidt skulle besøge Camp Price. Da de ankom til Lashkar Gah blev de hevet indenfor til en sikkerhedsbriefing der varede 10-15 minutter.

»Jeg har aldrig fået en sikkerhedsbriefing, der varede mere end et par minutter. Bagefter finder vi ud af, at Helle Thorning-Schmidt og hende rejsefølge var i Lashkar Gah og skulle af sted i den helikopter, vi var ankommet i. Vi kunne forstå, at der var derfor, at vi skulle være så lang tid inde i teltet,« siger Jacob Svendsen.

Christian Brøndum, der har skrevet om forsvaret i mange år, har heller aldrig fået en sikkerhedsbriefing, der varede så lang tid. 

»Problemstillingen er, at Statsministeriet kan kommandere forsvaret til at sende deres egne gæster rundt på den måde af hensyn til statsministerens egen markedsføring. Og så er det et problem at man ikke behandler medier lige,« siger Christian Brøndum.