Fagblad

Journalisten får nyt frihedsbrev

Forslag om Journalistens frihedsbrev endte i afstemning om at afskaffe det helt. Seks stemte for at bevare det med en ny model, mens fire stemte for at afskaffe det, før den nye model blev stemt igennem.

Fagbladet Journalisten får en ny model for sit frihedsbrev, der skal sikre, at fagbladet fortsat kan dække Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) kritisk, efter at rollerne som chefredaktør og kommunikationschef er blevet lagt sammen i én stilling.

Det står klart efter en afstemning på dagens hovedbestyrelsesmøde i DJ, hvor syv stemte for, to imod, og fire undlod at stemme.

Den nye model betyder, at en journalist på Journalistens redaktion vil blive udpeget som redaktør for ”indre anliggender” – altså sager, der vedrører DJ.

Redaktøren har ret til at igangsætte journalistiske undersøgelser af forbundet og har ansvar for at sikre en åben, mangfoldig og kritisk debat blandt medlemmerne, så også kritiske synspunkter om forbundet kan komme til orde, lyder det i indstillingens model 1, som endte med at blive vedtaget.

For at sikre uafhængighed i redaktionelle beslutninger vil redaktøren nyde samme beskyttelse som en tillidsrepræsentant, lyder det videre.

Redaktøren for indre anliggender kommer fortsat til at referere redaktionelt til den ansvarshavende chefredaktør, der udelukkende vil kunne standse eller ændre indhold vedrørende forbundet ud fra presseetiske eller juridiske hensyn. Hele ordlyden af frihedsbrevet kan læses i bunden af artiklen.

Flere stemte for at afskaffe frihedsbrevet

Ud fra dagsordenen og indstillingerne til dagens møde i hovedbestyrelsen så det ud til, at medlemmerne skulle stemme mellem to modeller for, hvordan fagbladet Journalistens frihedsbrev skal se ud i fremtiden. Den ene model var den med en intern redaktør for indre anliggender, som blev vedtaget. Den anden model handlede om at lægge stillingen i udbud hos et eksternt medie.

Idéen om at lægge funktionen i udbud fik så godt som ingen opmærksomhed på mødet.

Den fornyede diskussion om Journalistens frihedsbrev kommer, efter at DJ har været igennem en sparerunde på 10 millioner kroner. I den forbindelse er Journalisten lagt organisatorisk sammen med forbundets afdeling for kommunikation og organisering under samme chef, mens en medarbejder er flyttet op som presseansvarlig for sekretariatet.

Allan Boye Thulstrup, forperson for DJ, lovede i forbindelse med sammenlægningen, at Journalisten ville bevare sit frihedsbrev.

”Det ligger hovedbestyrelsen rigtig meget på sinde, at der stadigvæk er et frihedsbrev for Journalisten,” sagde han tilbage i december.

Frihedsbrevet er ”nice to have”

Men det var ikke hele hovedbestyrelsen, der stod bag den garanti. Det var hovedbestyrelsesmedlem Sofus Tao Esthave Pedersen, der også er formand for Danske Mediestuderende, der endte med at foreslå, at der skulle stemmes om, hvorvidt frihedsbrevet skulle afskaffes.

”Helt personligt ønsker jeg et selvstændigt Journalisten med en chefredaktør uden andre forpligtelser. Men økonomisk er vi ikke et sted, hvor det kan lade sig gøre,” sagde Sofus Tao Esthave Pedersen.

Men de gennemførte besparelser har i hans øjne været nødvendige, da midlerne skal gå til at styrke forbundets kerneopgave.

”Frihedsbrevet er nice to have, ikke need to have.

”Jeg er bange for, at vi bruger penge på at opretholde noget symbolsk,” sagde han videre.

Flere andre stemte i med bekymring for, hvad dobbeltrollen kommer til at betyde for uafhængigheden.

”Det har jeg stor bekymring i forhold til. Man ville ønske, man var et sted med plads til det hele. Men vi må fokusere på kerneopgaven,” lød det fra Mathias Barrit Oleander.

Fire stemte for afskaffelse

Andre, som Birger Lund, var i tvivl:

”Hvor jeg kommer fra i DR, er der ikke nogen, der tænker særligt meget over, at Journalisten er et stort hit for dem. Og har vi råd til det frihedsbrev? Eller stjæler vi jobbet fra nogen på nogle andre medier?”

Og så var der altså flere, der ville bevare frihedsbrevet i en ny model.

”Vi stiller forbundet bedst ved at bevare frihedsbrevet og stole på, at de mennesker, vi har ansat, kan løfte det ansvar,” sagde Kristine Henningsen Schäfer.

I stedet blev det en diskussion om, hvorvidt Journalisten overhovedet skulle have et frihedsbrev.

Som diskussionen udviklede sig på mødet, endte det med en todelt afstemning: Først blev der stemt om, hvorvidt man skulle gå videre med at stemme om den ene model på den ene side og helt at afskaffe frihedsbrevet på den anden side.

Her stemte seks for at gå videre med model 1, mens fire stemte for at afskaffe frihedsbrevet. Tre undlod at stemme.

Efterfølgende blev der så stemt om, hvorvidt model 1 skulle vedtages. Her stemte 7 for, 2 imod, mens 4 undlod at stemme.

Sådan lyder Journalistens nye frihedsbrev

Formål og grundlag
Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation udgiver fagbladet Journalisten som medlemsmedie for forbundets medlemmer.

Journalisten skal fungere som et uafhængigt, debatskabende medie.

Journalisten skal gennem nyheder, reportager og debat sagligt, korrekt og alsidigt spejle medlemmernes og mediernes vilkår såvel nationalt som internationalt.

Journalisten skal opfylde et informationsbehov for alle medlemmer, afspejle medlemmernes forskellige fagligheder og være debatskabende.

Redaktionel frihed
Journalisten redigeres efter principperne om fuld redaktionel frihed. Journalisten er organisatorisk placeret i forbundets kommunikationsafdeling.

Stillingen som chefredaktør og kommunikationschef varetages af samme person.

Den organisatoriske placering ændrer ikke ved, at Journalististens indhold produceres efter presseetiske principper, og at kritik, undersøgelse og debat om forbundets egne forhold er en legitim og nødvendig del af Journalistens opgave.

Når Journalisten eller andre medier skriver om indre forhold i forbundet, varetages presserådgivning til forbundets politikere af ansatte i direktionssekretariatet.

Den ansvarshavende redaktør, som er chefredaktøren og kommunikationschefen, er ansvarshavende redaktør for Journalisten og har det fulde juridiske ansvar i henhold til Medieansvarsloven.

Chefredaktøren og kommunikationschefen ansættes af bladbestyrelsen (Hovedbestyrelsen).

Redaktør for indre anliggender og debat
Der udpeges en redaktør med særligt ansvar for journalistisk dækning, debatindlæg og meningsstof om Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikations interne forhold.

Redaktøren har ret til på eget initiativ at igangsætte journalistiske undersøgelser af forbundet, herunder ledelse, beslutningsprocesser, økonomi og organisationsforhold.

Redaktøren har ansvar for at sikre en åben, mangfoldig og kritisk debat blandt medlemmerne, så også kritiske synspunkter om forbundet kan komme til orde.

Redaktøren for indre anliggender og debat refererer redaktionelt til den ansvarshavende redaktør, som alene kan standse eller ændre indhold, der vedrører forbundet, ud fra presseetiske eller juridiske hensyn.

Redaktøren for indre anliggender nyder tillidsrepræsentantbeskyttelse for at sikre uafhængighed i redaktionelle beslutninger.

Forrang ved interessekonflikter
Ved interessekonflikter mellem hensynet til Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikations organisatoriske, politiske eller kommunikative interesser og Journalistens journalistiske dækning af forbundet har Journalistens journalistiske hensyn forrang.

Den ansvarshavende redaktør er forpligtet til i sådanne tilfælde at lade offentlighedens interesse veje tungere end DJ’s strategiske hensyn.

Presseetik og håndhævelse af frihedsbrev
Journalisten er tilmeldt Pressenævnet og forpligter sig til at overholde god presseskik. Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikations Hovedbestyrelse forpligter sig til at respektere, beskytte og håndhæve dette frihedsbrev.

7 Kommentarer

Nils-Christian Ehlers Nilson
28. JANUAR 2026
Det er jo ikke et friheds brev, når en kommunikationschef har vetoret. I skulle skamme jer.
Johanne Jedig Wejse
28. JANUAR 2026
Absolut ikke enig i, at frihedsbrevet er “Nice-to-have”. Måske for andre fagforeninger, men journalisternes fagblad skal da være frit til at være kritisk. Det må da være en del af kerneopgaven.
Esben Ørberg
29. JANUAR 2026
Kære Allan
Ret skal være ret. I har virkelig gjort jer umage for at finde en løsning, hvor journalistikken fortsat kan fungere på de indre linjer. Den nye indre vagthund har fået nogle rimelige værktøjer og beføjelser, som jeg kan forstå, har krævet sit at få igennem politisk. Du har gennem hele forløbet hævdet, at frihedsbrevet skulle bevares i den nye sammenlagte konstruktion – og det er lykkedes, selvom den journalistiske platform, hvorfra den frie journalistik skal praktiseres, er blevet reduceret. Tillykke med resultatet – trods alt.
Tilbage har jeg den bekymring, at en nok så dygtig journalistisk redaktør vil få svært ved at lære kommunikationsfaget i en ruf. Det tog mange af os andre journalistuddannede årevis at tillære os, hvordan man håndterer opfattelser og udlægger strategier, bare til husbehov. Jeg frygter, at forbundets kommunikative indsats bliver svækket, men håber bestemt det modsatte – i en tid, hvor det ikke er klassiske journalister, men medlemmer med kommunikationsbaggrund, som skal bringe medlemstallet for opadgående igen.
God fornøjelse med ledelsen fremover.
Hilsen fra
Esben Ørberg
Allan Secher Boye Thulstrup
29. JANUAR 2026
Kære Esben
Tusind tak skal du have. Jeg tror også på, at vi har fundet en god model for frihedsbrevet - og så har vi aftalt at den skal evalueres om et år, så hvis det viser sig at der er noget vi ikke har taget højde for, kan vi rette den til.
Sofus Tao Esthave Pedersen
29. JANUAR 2026
Jeg er ærgerlig over, at jeg har brugt formuleringen “nice to have” i forhold til debatten om frihedsbrevet for Journalisten. Det kan jeg sagtens forstå, at man påpeger, og det vil jeg gerne korrigere.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi bruger penge på, at nogle kan være medlemmernes kritiske blik på forbundet.

Dog synes jeg, når vi skal prioritere vores midler, at vi skal prioritere DJ’s kerneopgaver højere end vores fagblad med frihedsbrev.

Det betyder ikke, at jeg ikke synes, at et kritisk blik på fagforbundet er vigtigt. Det betyder, at jeg mener, at andre områder er vigtigere.

Når det er mine prioriteter, er det naturligt, at jeg stemmer for besparelser på blandt andet Journalisten i december 2025. Det har haft konsekvensen, at der nu er kommet en dobbeltrolle som chefredaktør og kommunikationschef.

Jeg mener ikke, at man med den konstruktion kan have et egentligt frihedsbrev. Heller ikke med model 1, hvor følgende formuleringen indgår:

“Redaktøren for indre anliggender og debat refererer redaktionelt til den ansvarshavende redaktør, som alene kan standse eller ændre indhold, der vedrører forbundet, ud fra presseetiske eller juridiske hensyn.”

Altså har kommunikationschefen mulighed for at standse eller ændre i indhold, der er kritisk over for forbundet.

Hvis vi skal opretholde frihedsbrevet, synes jeg, at vi skal gøre det ordentligt.

Jeg synes ikke, at konstruktionen med dobbeltrollen eller det nye frihedsbrev er ordentligt.

Flere