Hvad er den bedste dækhistorie, hvis man ønsker at arbejde som spion?

Journalist er en oplagt mulighed. I hvert fald var en journalist på Jyllands-Posten i 20 år på lønningslisten som spion for DDR, uden at nogen af journalistkollegerne havde mistanke om hans dobbeltspil.

Flemming Sørensen var østtysk agent fra 1959 til 1979, hvor han benyttede sit dække som velrenommeret dansk journalist på Jyllands-Posten, Flensborg Avis og Danmarks Radio til at forråde Danmark og angive østtyskere, der endte i fængsel.

Nu bliver hele hans historie oprullet i bogen ’Farlig Mand’ skrevet af journalisterne Jesper Clemmensen og Ole Sønnichsen for forlaget Lindhardt og Ringhof.

Åbne døre

Ifølge Jesper Clemmensen var Flemming Sørensens job som journalist den perfekte coverhistorie.

”Stasi brugte ham som spion, fordi han som journalist havde adgang til steder og kilder, som andre ikke kom tæt på. Journalistrollen var en genial setting til at udføre arbejdet,” siger Jesper Clemmensen.

Som udenrigskorrespondent havde Flemming Sørensen stor indsigt i tysk politik og kultur. Han var for eksempel den første danske journalist, der begyndte at arbejde i Vestberlin, og da han senere flyttede sin base til den vesttyske forbundshovedstad Bonn, kom han helt tæt på medlemmer af Forbundsdagen.

”Mange døre åbner sig, når der kom en journalist fra en dansk avis,” siger Jesper Clemmensen.

Men når Flemming Sørensen var på arbejde, benyttede han sig ikke kun af skrivemaskine, blok og papir.

Afsløret af Stasis eget arkiv

Stasi havde for eksempel udstyret ham med en UV-lampe, så han kunne læse beskeder skrevet med usynligt blæk. Han havde også adgang til krypteringstabeller og en radiosender til at sende og modtage beskeder fra sin østtyske arbejdsgiver.

Det var først i 1997 – 18 år efter at han var stoppet som spion – at Flemming Sørensen blev afsløret, da Ekstra Bladets Per Michaelsen og Mette Herborg fandt hans navn i Stasis nyåbnede arkiver efter murens fald.

Dengang nedtonede han i et interview med Politiken sin rolle. Ja, han havde ganske vist arbejdet for DDR. Men han var blot en lille fisk.

I arbejdet med bogen har Jesper Clemmensen og Ole Sønnichsen talt med kilder, der har kendt Flemming Sørensen, og de har gennemgået Stasis dossier på Flemming Sørensen med dæknavnet Flame.

I alt fylder hans sag flere tusinde sider, hvor Stasi med tysk grundighed har noteret hver eneste kontakt og refereret alle samtalerne med den danske agent.

”Det er i virkeligheden en kæmpestor tidslinje,” siger Jesper Clemmensen.

En samlet presse stillede sig på Flemming Sørensens side, da han blev anklaget for spionage. Foto: PR-foto / RitzauScanpix Foto: PR-foto / RitzauScanpix

Ingen havde mistanke til ham

Det mest bemærkelsesværdige ved Flemming Sørensen er, at hans journalistkolleger ikke havde mistanke om, at han var spion.

”Vores tolkning er, at han må have været en mesterløgner, der var eminent til at bedrage og havde talegaverne i orden,” siger Jesper Clemmensen.

Det bidrog blandt andet til Flemming Sørensens troværdighed i offentligheden, at hans artikler i Jyllands-Posten ikke altid tegnede et rosenrødt billede af forholdene i Østtyskland.

Det, som ingen vidste, var, at Flemming Sørensen gennem årene ydede en så trofast indsats for Østtyskland, at han i 1970 modtog Den Nationale Folkehærs Fortjenstmedalje i bronze for sit arbejde.

Flemming Sørensen hjalp blandt andet Stasi med at oprulle et netværk af østtyskere, der spionerede for Vesttyskland. Som agent angav han mindst 50 mennesker, og i alt røg mindst fem i fængsel.

Frifundet for spion-anklage

Den eneste gang, Flemming Sørensen var tæt på at komme i fedtefadet, brugte han også sin troværdighed som journalist og sit medienetværk til at sno sig fri.

Forhistorien var, at han i et svagt øjeblik havde betroet sig over for sin unge, vesttyske kæreste: Han arbejdede for DDR.

Den oplysning delte hun med efterretningstjenesten i Vesttyskland, og Flemming Sørensen blev tiltalt for spionage.

Men i retten og i de danske aviser lykkedes det at miskreditere kvinden, så ingen troede på hendes udsagn, fortæller Jesper Clemmensen.

”Der opstod et narrativ i pressen om, at anklagen mod Flemming Sørensen var udtryk for vesttysk paranoia,” siger han.

Sagen endte med, at Flemming Sørensen slap for videre tiltale i 1983.

”Vor kollega”

Fagbladet Journalistens artikel om sagen beskrev dengang frikendelsen af ”vor kollega” Flemming Sørensen som ”en sag af betydning for alle journalister”.

Hvem kunne seriøst tro de utroværdige vidneudsagn fra den tidligere samlever om, at Flemming Sørensen modtog ordrer fra DDR via en transistorradio?

Under retssagen fik Flemming Sørensen økonomisk støtte fra Journalistforbundet, der havde indsamlet pengene blandt medlemmerne.

”Sådan som sagen står nu, hvor alt tyder på, at det alene er Flemming Sørensens journalistiske virksomhed, der har bragt ham i den nuværende situation, mener vi, det er rimeligt, at han støttes af sit forbund,” forklarede formanden for Dansk Journalistforbund, Hans Larsen.

”Ingen beviser”

Også i mediernes omtale af sagen var der solid opbakning.

”Det ligner tysk kommunist-forskrækkelse: Ingen beviser mod Flemming Sørensen,” skrev Ekstra Bladet.

Få dage senere kaldte de endda sagen for ”en fantastisk justitsskandale”.”

Jesper Clemmensen kan godt forstå, at forbundet støttede et medlem, der var under anklage.

”Men det er mærkeligt, at ingen journalister var tæt på at stille det kritiske spørgsmål: Er du Stasi-spion?”