Den 12. oktober delte den palæstinensiske fotojournalist Motaz Azaiza en video af et lejlighedskompleks i Gaza, der lå i ruiner efter et israelsk luftangreb.

Lejlighedskomplekset husede hans familiemedlemmer, og i opslaget på Instagram skriver Motaz Azaiza, at 15 af hans familiemedlemmer blev dræbt i angrebet.

I videoen vender han først kameraet mod sig selv, tydeligt oprevet. Bagefter viser han omgivelserne – ruinen af bygningen, blodpletter og en person, der bærer et tæppeindpakket, livløst barn væk.

Ifølge mediet The Daily Dot var videoen årsagen til, at Meta, virksomheden bag Instagram og Facebook, efterfølgende begrænsede adgangen til Motaz Azaizas profil.

I timerne efter oprettede den palæstinensiske fotojournalist dog en ny profil på Instagram, som lynhurtigt fik en million følgere, før hans oprindelige profil igen blev tilgængelig.

Men hans X-konto er stadig suspenderet af grunde, som ikke er blevet offentliggjort.

Sociale medier enormt vigtige i krigszoner

Siden Israel-Hamas-krigens begyndelse har Motaz Azaiza i billeder og videoer på Instagram vist livet inde fra Gaza, mens israelske bombardementer tager menneskeliv og ødelægger bygninger på stribe.

De israelske luftangreb sker, efter at Hamas, der anses som en terrororganisation af USA og EU, den 7. oktober udførte et terrorangreb på Israel, som kostede mindst 1.400 mennesker livet.

På sin profil dokumenterer Motaz Azaiza råt for usødet livet i Gaza. Blandt andet har en video, hvor han holder to grædende babyer med blod og sår i hovedet, fået over 59 millioner visninger.

På bare tre uger er hans følgerskare vokset fra cirka en million til i skrivende stund 8,8 millioner følgere.

Interessen for at se, hvad der foregår inde i Gaza, er massiv og forstærkes af, at stort set ingen vestlige medier er til stede i krigszonen.

Af den grund er det enormt vigtigt, at en profil som eksempelvis Motaz Azaiza forbliver synlig for de mange millioner følgere.

Det siger Johan Wogensen Bach, der er projektleder for Mellemøsten hos International Media Support (IMS).

”Generelt er sociale medier en rigtig effektiv måde at sprede livsvigtig information enormt hurtigt – især i krigszoner og steder med humanitære kriser – hvorfor der også er så stort fokus på dem.”

”Samtidig handler det også om at dokumentere, hvad der sker i Gaza, som eksempelvis Motaz Azaiza gør. Han og andre kan dokumentere mulige krigsforbrydelser og menneskerettighedsovertrædelser. Disse historier og vidnesbyrd er meget vigtige, fordi der i Gaza er så vanskelige forhold for journalister, og fordi så få medier er til stede, når man sammenligner med den journalistiske tilstedeværelse i Israel,” siger han.

Historisk skævvridning mod palæstinensisk indhold

Som tidligere beskrevet blev Motaz Azaizas Instagram-profil tidligere på måneden lukket, men efter få dage genåbnet.

Ifølge Johan Wogensen Bach sker det ofte, at profiler bliver lukket ned uden begrundelse fra sociale medier og uden nogen gennemsigtighed.

”Vi ser, at der bliver lukket ned for indhold fra katastrofen i Gaza og af bombardementerne – altså indhold, som ikke opfordrer til vold,” siger han.

Han understreger, at IMS ikke selv har data, der beviser, at palæstinensere i højere grad bliver censureret på sociale medier i denne konflikt end israelere.

Men hos medier som The Guardian og Al Jazeera bliver det beskrevet, at brugere beskylder verdens største sociale medier som Facebook, Instagram, X, YouTube og TikTok for aktivt at censurere eller reducere udbredelsen af pro-palæstinensisk indhold på deres platforme.

Og historisk set er der data, der underbygger, at der finder en skævvridning sted.

Det internationale konsulenthus BSR lavede sidste år en revision af Metas moderation af Facebook i 2021, hvor der senest var en større konflikt i Gaza.

”Rapporten fandt, at palæstinensisk indhold blev mere begrænset end israelsk indhold på platformen. Nu ser det igen ud til, at palæstinensisk indhold her to år senere i højere grad bliver censureret end israelsk indhold,” siger Johan Wogensen Bach.

Omvendt har hadtale kronede dage på X under den nuværende konflikt. Det viser en monitorering lavet af IMS-partneren 7amleh, en palæstinensisk rettighedsorganisation, som blandt andet monitorerer hebraiske opslag på sociale medier.

Organisationen har lavet en analyse af 120.000 hebraiske tweets på primært X fra den 7. til den 18. oktober i år, hvor de fandt, at 103.000 af dem indeholdt voldeligt sprog – opfordringer til vold, hadtale, racisme – rettet mod palæstinensere.

”Det underbygger, at der bliver modereret mindre på israelsk indhold, end der gør på palæstinensisk indhold,” lyder det fra Johan Wogensen Bach.

24 journalister er indtil videre blevet dræbt i krigen mellem Israel og Hamas. Blandt de dræbte er 20 palæstinensere, tre israelere og en libanesisk journalist. Derudover er otte journalister blevet såret, mens tre journalister er blevet meldt savnet eller tilbageholdt.