Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
DR har nu offentliggjort jobopslaget til den næste generaldirektør med ansøgningsfrist 16. marts.
Det fremgår af DR's hjemmeside.
Her fremgår det, at DR leder efter en kandidat med solid topledelseserfaring, strategisk forståelse og stærke kommunikationsevner. Derudover skal kandidaten have et indgående kendskab til digital udvikling, mediebranchen samt dansk kultur og samfund.
Det forventes også, at vedkommende engagerer sig i samfundsdebatten.
Kandidaten skal være stærk til at samarbejde, være robust og være god til at have overblik under pres og i komplekse samt risikofyldte situationer, som ofte er under ”offentlige bevågenhed”.
DR gør brug af firmaet Heidrick & Struggles, som specialiserer sig i at finde topledere, til rekrutteringen.