Lige nu optræder vi som familie ufrivilligt i podcastserien ’Bedraget – løgnens anatomi’. Den handler om vores far, fotograf Jan Grarup.
Vi er ikke blevet spurgt om rigtigheden i det, der bliver sagt i forbindelse med en meget privat del, der omhandler vores afdøde mor. Der er også brugt dokumenter uden vores (boets) samtykke. Vi er heller ikke blevet orienteret om, at podcasten blev udgivet. End ikke en sms. Det er vores mormor heller ikke. Eller vores mors anden bror, som vi har et nært forhold til. Hvis det havde været et dansk medie, der havde udgivet podcasten, håber vi, at de presseetiske regler havde været overtrådt alene af den grund.
Podcasten går langt videre end at kritisere vores far arbejde. Private detaljer udrulles i en dramaturgisk fortælling for at tegne et billede af en selvoptaget og svigtende eksmand og far. Også på den baggrund finder vi det nødvendigt at kommentere nu.
Det er grænseoverskridende at skulle dele private detaljer om vores familiehistorie, og vi ville ønske, det ikke var nødvendigt. Men vi mener, det er nødvendigt med nuancer, fordi det er et usandt billede, der bliver tegnet – især henset til, at det er en podcast, der giver sig ud for at handle om netop presseetik. Vi vil – og kan ikke forholde os til podcastens påstande om vores fars arbejde – den del kan han selv tage i den rette sammenhæng.
I podcasten bliver der brugt en psykolog til at fjerndiagnosticere vores far som psykopat. Selv om psykologen fra Aarhus Universitet alene ønsker at udtale sig generelt, bliver han brugt på en måde, så det passer ind i podcastens tese. Hvorfor er vi, der er tæt på vores far, ikke blevet spurgt? Hvorfor optræder der alene kilder i podcasten, der taler ind i podcastens påstande?
Jørn Stjerneklar og Helle Maj bryster sig konsekvent af deres uvildighed og journalistiske integritet. I bl.a. net-mediet POV lægger de dog ikke skjul på deres overordnede hensigt, ”at stoppe Jan Grarup”. Måske med det mål for øje bruger Mayday Press vores mors halvbror, Jonathan Bjerg Møller, som sandhedsvidne. Men hvorfor får han lov til – helt uden modspørgsmål – at fremstå, som om han taler på familiens vegne? Han får også lov til at dele dybt private ting om vores forældres skilsmisse og uenigheder.
Det er sjældent kønt, når folk bliver skilt. Det var det heller ikke for vores forældre. Vores forældre sonede heldigvis, inden vores mor fik fred, og under hendes forfærdelige sygdomsforløb var vores far ikke blot en støtte for os, men også en støtte for vores mor. Det betyder meget for os.
Vores mor døde i 2015 af kræft i hjernen. Det er en stor sorg, vi altid bærer med os, og som præger os. Vi var 14, 15 og 19 år, da hun døde. Hun var vores anker – hun var den sejeste, dejligste kvinde og mor.
Til gengæld har vi ingen kontakt til vores mors halvbror, Jonathan Bjerg Møller, og har ikke haft det i seks år. Derfor er det utroligt krænkende, at han bliver brugt helt ukritisk i en så personlig podcast.
Siden vores mors død har han lagt stor energi i at bekæmpe vores far. Vi ved, at han tidligere har kontaktet utallige medier og har forsøgt at inddrage os og vores fars ekskærester. Vi har gentagne gange bedt ham stoppe og være der for os i stedet. Hvis vores mor havde levet, havde hun stoppet ham – særligt efter at han råbte til en af os: ”Du er lige så død for mig som din mor”.
Det er grænseoverskridende, at han får lov at udtale sig på familiens vegne og dele private oplysninger. Oplysninger, han slet ikke burde være i besiddelse af. Efter vores mors død tog han hendes mange dagbøger og computer, der tilhører boet efter vores mor – altså os tre arvinger. Vi fik dem først tilbage flere år senere efter utallige opfordringer.
Kontakten til Jonathan er altså brudt for mange år siden på grund af en truende og chikanerende adfærd over for os. Jonathan er ikke længere en del af vores liv, og han kan ikke udtale sig på vores vegne. Det ville vores mor aldrig have stået inde for. Det er langt fra, hvad hun stod for.
Vi kan se, at podcastens bagmand, Jørn Stjerneklar, i et forsvar for at inddrage meget private oplysninger skriver, at det er i orden, fordi vores far har brugt os og sine ekskærester i en film og i sine foredrag. Forskellen er, at vores far spurgte os, inden det blev udgivet – ligesom produktionen bag filmen gjorde det.
Stjerneklar og Maj, slår ligeledes hårdt tilbage på kritikere, der spørger, om podcasten ikke går for tæt på. Derfor blander vi os her. Jørn Stjerneklar og Helle Maj fra Mayday Press har ikke fundet det relevant at forelægge eller orientere os eller den øvrige familie om udgivelsen af podcasten. I net-mediet POV udtaler de to bagmænd sågar, at det ville overskride en grænse at kontakte os. Vi må altså forstå, at der er taget et hensyn til os. Oven i det begrundes brugen af de private oplysninger med, at vi i øvrigt ikke er børn længere.
Nuancer risikerer åbenbart at ødelægge de opstillede rammer for den historie, Jørn Stjerneklar og Helle Maj for alt i verden ønsker at skabe. En historie, hvor sandheden om vores fars familieforhold og personlighed forekommer at være defineret af Mayday Press alene, og hvor kilder, der har en anden version, rubriceres som ”fjendtlige vidner” og sorteres fra, som det blev beskrevet i et interview i POV. Men måske ser Mayday Press sig bare hævet over de journalistiske principper, de selv hævder at varetage?
Vi er naturligvis ikke blinde for, at vores kommentarer her kan ende med at skabe yderligere opmærksomhed om det private. Til det kan vi kun sige, at det aldrig har været vores beslutning at bringe dem. Sagen har nu udviklet sig på en måde, hvor vi finder det nødvendigt at kommentere. Det kan godt være, at Mayday Press arbejder fra udlandet og dermed ikke er tilmeldt Pressenævnet. Det ville vi ønske, at de var. Lyttere og medier må nu i stedet efterlades til at spørge sig selv, om podcastens metoder er udtryk for redelig journalistik.
Elias, Marikka og Olivia Sekjær Grarup
---
Svar fra Jørn Stjerneklar og Helle Maj, Mayday Press:
Kære jer
Vi har ingen intentioner om at indgå i en debat baseret på jeres indlæg. Jan Grarup, jeres far, fik muligheden for at tale både på egne og eventuelt jeres vegne, da vi kontaktede ham op til deadline for podcasten ’Bedraget – løgnens anatomi’.
Jan Grarup fravalgte at udtale sig, endsige at give os sin e-mail.
Mvh.
Jørn Stjerneklar og Helle Maj, Mayday Press
---
Svar fra Jonathan Bjerg Møller, Sara Bjerg Møller, Susan Moller, Bente Bjerg Hansen:
Det er dybt ulykkeligt, at Olivia, Marikka og Elias mistede deres mor for præcis 10 år siden i aften (13.08.2025), og vi forstår godt, at vores søsters børn er påvirkede af, at der bliver kastet lys på deres fars metoder.
Vi kan dog ikke genkende de forhold, de beskriver, og vi tager afstand fra de påstande, der bliver lagt frem om Jonathans person og opførsel. Vi er til gengæld helt enige om, at deres mor og vores søster var en fantastisk kvinde.
Det ændrer dog ikke på de forhold, der faktuelt har fundet sted grundet Jan Grarup, og som vi kan dokumentere. Forhold, som har splittet vores familie ad, og som vi alle er påvirket af og har ret til at belyse. Det er desværre deres fars virke, der har bragt vores søsters børn i en svær situation.
Jonathans motivation for at medvirke i podcasten har været at kaste lys på de metoder, Jan Grarup benytter sig af. Metoder, som medie-Danmark har vendt det blinde øje til og fortsat gør. Metoder, som kaster mørke skygger på vores branche – og på vores familie.
Der er desværre meget mere at fortælle, men som vi har valgt ikke at tage med i podcasten i respekt for vores søsters børn.
Vi vil i stedet blot opfordre alle til at lytte til podcasten og blive klogere på substansen.
Vi ønsker vores søsters børn det bedste.
Jonathan Bjerg Møller, bror til Zasha
Sara Bjerg Møller, søster til Zasha
Susan Moller, bonusmor til Zasha
Bente Bjerg Hansen, faster til Zasha
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er helt almindelig god presseskik at give tre voksne (engang børn) ret til genmæle. Det har man åbenbart også været klar over, da man tilbyder Jan Grarup at tale på egne og børnenes vegne. At man ikke lige gik en ekstra omgang og kontaktede børnene udenom far Grarup er da en relevant kritik.
Der er mange fotografer, der er beskyldt for snyd. Men vi beundrer deres kunst.
Vi har intet at forelægge for børnene, deres farmor eller andre familiemedlemmer, da de kun optræder ganske perifert i Jans udlægning af sit liv i vores podcast. Det er Grarup, der bruger børnene, ikke os.
Stig Bjørn Preuss:
Grarup en en god fotograf, men en virkelig dårlig fotojournalist. Han lyver.
Ann Dorrit Hansen og Jørgen Koefoed:
Man skal læse meget før øjnene triller ud. Hvis man mener, at det er brødnid, der driver værket med at afsløre den største løgner i nyere dansk pressehistorie, bør man nok overveje at få skolepengene retur. Hvis man sammenligner os med forsmåede elskere, så bør man nok lytte til, hvad Jan Grarup kalder sine eks-kærester. Der kan vi i hvert fald ikke være med.
Vi har absolut intentioner om at få stoppet Grarup som 'krigsfotograf', da han storlyver om det, han fotograferer. Det er grænseoverskridende, at I kan leve med løgnen som professionelle. Beskæmmende.
Vi sviner ikke Grarup til, det klarer han ganske fint selv med sine massive løgne. Han er velkommen til at hive os foran en dommer, vi skal nok stille op. Vi har jo kun lukket en flig ud af hans monumentale løgne gennem mere end tre årtier. Vi vil hilse en sag velkommen, så alt kan komme frem.
Grarup har aldrig, som i aldrig, været en konkurrent for os på det afrikanske kontinent. Hans ganske få rejser er tilbragt i afrikanske lande, som vi ikke arbejder i. Der er 54 nationer på kontinentet. Udover det, så lever jeg ikke af at fotografere til den danske presse, det er mange år siden jeg gjorde det. Personligt stoppede jeg med at være 'krigsfotograf' i 1998, med en enkelt undtagelse i Libyen i 2011, hvor Grarup ikke indfandt sig.
Flere