Den tidligere chefredaktør og kommunikationsrådgiver Morten Brøcker står bag det nye bureau. Omdømme Kommunikation
Tidligere ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten Jacob Nybroe har sammen med kommunikationsrådgiver Morten Brøcker stiftet et nyt kommunikationsbureau ved navn Omdømme Kommunikation.
Det skriver bureauet i en pressemeddelelse.
Omdømme Kommunikation kommer til at have et særligt fokus på virksomheder, der forsvarer og varetager Danmarks interesser.
”Krigen i Ukraine og den politiske udvikling i USA har lært os alle, at forsvaret af Danmark ikke er en selvfølge. Vi skal som samfund investere massivt i alt fra krudt og kugler til kritisk infrastruktur og cybersikkerhed. Med de ekstremt store offentlige investeringer følger en berettiget offentlig bevågenhed. Og for mange virksomheder også et hidtil uset behov for at kommunikere åbent,” siger Jacob Nybroe i pressemeddelelsen.
”Transparens er jo en grundsten for det demokrati, som Danmarks totalforsvar skal beskytte. Derfor er det også en dybt meningsfuld opgave at bidrage til,” tilføjer den tidligere chefredaktør.