Da islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen sidste år udgav en bog om profeten Muhammeds historie, var tegner Kurt Westergaards berømte og berygtede tegning af profeten med en bombe i turbanen en del af bogens kapitel om skandalernes Muhammed.

Men faktisk ville Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor på Københavns Universitet, gerne have bragt alle de oprindelige muhammedtegninger i sin bog.

Det blev dog imidlertid forhindret af Jyllands-Posten, der i sin tid bragte de oprindelige tegninger. Det fremgår af en kronik, Jakob Skovgaard-Petersen i weekenden skrev i Politiken.

”Når min bog ikke bringer alle Jyllands-Postens tegninger, er det, fordi avisen forhindrede det. Først ved at kræve et større beløb og tilsagn fra samtlige tegnere, men da vi siden så rejste pengene og fik tilsagnene, afslog avisen alligevel,” skriver han og fortsætter:

”Jyllands-Posten bedriver altså ikke bare den selvcensur, som avisen selv så kontant ville undersøge i 2005. Den censurerer tilmed alle andre, der vil tage tegningerne, ytringsfriheden og vores nyere historie op.”

JP tør ikke tage chancen

Ifølge Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, er det dog ikke selve tegningerne, avisen afslog at lade islam-forskeren bringe i sin bog. Tegningerne har de enkelte tegnere rettighederne til, så dem kan enhver bringe, så længe de har tegnernes tilsagn.

”Det, han ikke må, er at bringe et optryk af Jyllands-Postens avisside med alle tegningerne på. Den har vi rettighederne til, og den bringer vi heller ikke selv, fordi den har udfordret vores medarbejderes sikkerhed i en sådan grad, at vi ikke tør tage chancen,” forklarer Jacob Nybroe.

Jakob Skovgaard-Petersen bekræfter, at det var Jyllands-Postens avisside med alle tegningerne, han gerne ville bringe.

”Men da jeg ikke kunne bringe den, har jeg valgt bare at bringe tegningen af Kurt Westegaard, fordi den førte mest kontrovers med sig. Jeg så ingen grund til at bringe de enkelte tegninger,” siger han.

Men er det ikke lidt vidtgående at påstå, at Jyllands-Posten censurerer alle, der vil tage tegningerne op, når du jo faktisk godt kunne bringe dem?

”Det er rigtigt, at Jyllands-Posten ikke censurerer enhver diskussion af tegningerne. Men man får ikke lejlighed til at illustrere selve den begivenhed, der udløste hele krisen. Og det synes jeg er en skam. Og det er ikke kun en skam, at de ikke selv gør det – det er også en skam, at de ikke vil lade andre gøre det. Det er kritisabelt,” mener Jakob Skovgaard-Petersen.

Medierne må gå forrest

Forskeren har en vis forståelse for, at Jyllands-Posten har været igennem mere end de fleste og gerne vil værne om medarbejdernes sikkerhed.

”Men jeg tror ikke, at Jyllands-Postens risiko bliver større af, at jeg bringer siden med tegningerne i min bog,” siger han og tilføjer, at der altid er en vis risiko for, at ”en eller anden voldsparat jihadist vil gøre noget”.

”Men jeg synes at pressen må tage på sig at publicere, selv om det fører til vrede i bestemte kredse.”

Jacob Nybroe fra Jyllands-Posten er principielt enig i, at aviserne skal gå forrest, hvad det angår.

”Men jeg synes bare, at Jyllands-Posten har taget sin tjans. Det er en ulykkelig og rædselsfuld situation, at vi er nødt til at begrænse ytringsfriheden. Men grundene er indlysende og stærkt nærværende. Vi har altså en lidt særlig historik, hvad det angår,” siger han.

”Hvad tegnerne selv gør, er op til deres personlige risikovurdering, men som hus ønsker vi ikke at anfægte vores medarbejderes sikkerhed.”