Siden krigen brød ud i Gaza, er 36 journalister blevet dræbt. Det er dobbelt så mange journalister, som der er blevet dræbt i hele verden indtil nu i 2023. Til sammenligning mistede i alt otte journalister livet det første halve år af krigen i Ukraine.

”Det er helt exceptionelt og ekstremt uhørt. 36 journalister er et rigtig, rigtig højt antal. Især set i lyset af, at indtil krigen startede den 7. oktober, var der i alt 16 journalister, der var blevet dræbt globalt set. Det siger virkelig noget om karakteren af konflikten og intensiteten af de her vilkårlige bombardementer af Gaza, som Israel udfører,” siger Johan Wogensen Bach, der er projektleder for Mellemøsten hos International Media Support (IMS).

Reporters without Borders (RSF) beskriver krigen i Gaza som den blodigste begyndelse på en krig for journalister i det 21. århundrede. Committee to Protect Journalists (CPJ) skriver, at krigen er den dødeligste siden 1992, hvor organisationen begyndte at dokumentere tab af journalister.

”Israels angreb på Gaza i respons til den massakre, som Hamas udførte, vil gå over i historien som en af de mest grusomme episoder for journalister, såvel som civile,” har Christophe Deloire, generalsekretær i RSF, udtalt.

Ifølge CPJ er der stort set hver dag blevet dræbt journalister i Gaza siden krigens udbrud, hvoraf størstedelen er palæstinensere. CPJ er stadig i gang med at undersøge og bekræfte flere rapporter om journalister, der enten er forsvundet, blevet dræbt eller fængslet. Tallet kan derfor vise sig at være højere.

”Der er et stort antal, som er døde, fordi de simpelthen er en del af den civile befolkning i Gaza. De her vilkårlige bombardementer rammer hvem som helst, uanset hvor du bor henne, og Israel har også bombet i Sydgaza, som de ellers har bedt folk om at evakuere til,” siger Johan Wogensen Bach om sikkerheden for journalister i Gaza.

Mere end 8.000 palæstinensere har mistet livet efter Israels voldsomme bombardementer som respons på Hamas’ terrorangreb den 7. oktober.

Stort problem for dækningen

Ifølge Johan Wogensen Bach er det uden tvivl et stort problem for både pressefriheden og dækningen af konflikten, at sikkerheden for journalister i området er så usikker.

”For det første, så har journalister mistet livet. For det andet, så har den humanitære krise i Gaza medført, at flere journalister er tvunget til at stoppe med at dække konflikten for at tage sig af deres familie. For det tredje blokerer Israel for elektriciteten til Gaza, hvilket gør det svært at udføre opgaven som journalist.”

CPJ har i deres optælling inkluderet alle journalister involveret i nyhedsdækningen. De skriver samtidig, at det er uvist, om alle journalister er blevet dræbt, mens de dækkede konflikten.

Ud af de 36 dræbte, skriver CPJ, at seks arbejdede for det Hamas-tilknyttede medie Al-Aqsa. Ifølge CPJ har ingen af de journalister, de har talt med, deltaget i militære aktiviteter. CPJ skriver desuden, at deres dokumentation inkluderer alle journalister, defineret som individer involveret i nyhedsformidling. Det gælder en bred vifte af offentlige og private nyhedsorganisationer, såvel som freelancere.

De israelske sikkerhedsstyrker (IDF) meddelte Reuters og nyhedsbureauet AFP den 27. oktober, at de ikke kan garantere sikkerheden for journalister, og begrundede det med, at Hamas ”med vilje placerer deres operationer i områder med civile og journalister”.

”Sådan nogle udtalelser er med til at gøre journalister bange og i højere grad tvinge dem til at stoppe med at dække krigen,” siger Johan Wogensen Bach, som samtidig pointerer, at det skævvrider dækningen af krigen.

”Der kommer færre informationer ud af Gaza. Færre historier om konsekvenserne af bombardementerne. Og de informationer, der kommer ud, bliver til statistik. Det bliver til mere simple informationer, hvor palæstinenserne i Gaza bliver reduceret til tal, og man får ikke den fulde historie ud om, hvad konsekvenserne er for dem,” mener han.

Forbehold over for lokale journalister

Hanne Jørndrup er lektor på Center for nyhedsforskning på Roskilde Universitet, hvor hun har forsket i krigsjournalistik. Hun har desuden undersøgt rapporteringen i andre konflikter for eksempel i Libyen og Irak.

”Det, der er exceptionelt, er, at journalisterne ikke kan komme væk. De er ikke tilrejsende krigskorrespondenter, for der er ikke nogen, der har været i stand til at komme ind i Gaza. Det er journalister, som ikke har kunnet trække sig ud af krigszonen, fordi de allerede bor der. De er blevet fanget der, hvor de bor og har deres virke,” siger Hanne Jørndrup.

Er det uhørt, at Israel går ud og siger, at de ikke kan garantere sikkerheden for journalister? 

”Der er ingen, der bliver sparet i den her krig. De kan ikke garantere journalister, men de kan heller ikke garantere nogen som helst andre.”

Hun påpeger forskellen på at være sendt afsted som fastansat korrespondent, hvor man som journalist rejser ud med rettigheder, forsikringer, erstatningskrav, hvis man nu skulle komme til skade, mens man er på arbejde. Det har de lokale journalister ikke.

Ifølge Hanne Jørndrup skævvrider det dækningen, at udenlandske journalister ikke kan komme ind og rapportere fra Gaza. Det fjerner nemlig en nærhed, som normalt er ret afgørende i forhold til seernes tillid til rapporteringen.

”Hvis det er TV 2’s egen Rasmus Tantholdt, der løber rundt og filmer, hvor massakrerne foregår, så har seerne oftest meget mere tiltro til det. Medierne har også allermest tiltro til egne korrespondenter, så selv om der står en amerikaner lige ved siden af, og man lige så godt kunne få materialet derfra, så sender man helst sine egne korrespondenter. For dem har vi tiltro til, og seerne har tiltro til dem.”

Det kan være med til at give danskerne et forbehold over for de informationer, der kommer ud af Gaza, fremfor dem der kommer fra Israel, hvor flere journalister fra vestlige medier er i stand til at rapportere fra.

”Så hvis alternativet til at få noget inde fra den anden side af murene i Gaza er en journalist, vi aldrig har set før, en palæstinensisk, muligvis nok så dygtig journalist, så vil medierne have et andet forbehold over for at bruge materialet,” siger Hanne Jørndrup.