Journalistikken er under hårdt pres i den aktuelle krig mellem Israel og Hamas i og omkring Gaza-striben.

Søndag lød det fra Committee to Protect Journalists (CPJ), at mindst 23 journalister er blevet dræbt siden krigens begyndelse. Ifølge CPJ er mere end 4.000 mennesker blevet dræbt i konflikten. TV 2 skriver fredag, at omkring 3.800 palæstinensere og godt 1.500 israelere er blevet dræbt. Tallene er behæftede med betydelige usikkerheder.

”Journalisterne i Gaza er lige så udsatte som alle andre indbyggere,” siger Michael Irving Jensen, regional director for the Middle East and North Africa Department, i International Media Support (IMS) til Journalisten.

Han kalder situationen ”horribel”.

”Der har været konstante bombardementer i snart to uger, og bomberne rammer både journalister og civile. Så under de nuværende omstændigheder har journalister i Gaza ingen særstilling,” tilføjer han.

Hvad gør I for at hjælpe journalisterne inde i Gaza?

”Jeg kan godt forstå spørgsmålet, og svaret må være åbent og ærligt: For indeværende er det umuligt at hjælpe. Altså, der kommer ikke engang madvarer ind i Gaza,” siger Michael Irving Jensen.

Hamas overraskede Israel

Den palæstinensiske organisation Hamas angreb 7. oktober Israel, hvilket tog de israelske myndigheder og befolkningen på sengen.

Angrebet fra Hamas involverede raketbeskydning og et landangreb, hvor Hamas angreb civile og militære mål og bortførte adskillige personer til Gaza-striben. Efterfølgende har Israel svaret igen – blandt andet med et omfattende luftbombardement af Gaza-striben.

”Alle kan blive enige om, at journalister skal kunne rapportere uden hindringer, men desværre bliver principperne ikke på nuværende tidspunkt omsat på jorden,” siger Michael Irving Jensen.

Blandt de 23 journalister, hvis død er blevet bekræftet, er 18 palæstinensiske, tre israelske og en libanesisk journalist. Senest er journalist ved Al-Shabab Radio, Mohammed Ali, blevet dræbt i et israelsk luftangreb, oplyser Committee to Protect Journalists på baggrund af indberetning fra Palestinian Journalists Syndicate. Derudover er otte journalister blev meldt sårede, mens tre journalister er meldt savnet eller tilbageholdt, lyder det fra Committee to Protect Journalists.

”Det, vi har set, er, at der har været de her krigssituationer, hvor israelerne bomber Gaza-striben. Når man bomber mere eller mindre vilkårligt, så ryger journalister også. Og det er desværre også tilfældet i denne her situation,” siger Michael Irving Jensen.

Vanskelige situationer

IMS er gennem sine folk på Vestbredden i kontakt med journalister inde i Gaza-striben.

”Det er utroligt vanskelige vilkår, de arbejder under. Vi hører fra journalisterne, at internettet er meget ustabilt, hvilket har stor indflydelse på deres arbejde. Samtidig er der ikke elektricitet, så journalisterne søger til hospitaler og får opladt deres gear på de generatorer, som kører der,” siger Michael Irving Jensen.

På jorden forsøger journalisterne, der ifølge Michael Irving Jensen oftest er palæstinensere, at beskytte og identificere sig bedst muligt.

”Mange bruger flightjackets og hjelme, men som de også siger til os, så hjælper det jo ikke. Jo, mod shrapnels og ting, der falder ned. Men det er en falsk sikkerhed. For journalisterne dækker jo ikke et skyderi eller en åben konflikt, hvor de står i frontlinjen. De dækker en konflikt, hvor bomberne falder ned over dem.”

Psykologisk førstehjælp

IMS er ifølge Michael Irving Jensen i løbende kontakt med parterne for at høre om deres behov.

”Det er jo klart, at vores partner på Vestbredden løber stærkere end normalt, hvor de gennem freelancere søger at dække krigen på bedst tænkelig vis.”

Fordi IMS ikke har mulighed for at yde fysisk hjælp til journalisterne i Gaza, har organisationen valgt at fokusere på journalisternes psykologiske velvære.

”Utallige gange har vi i forbindelse med krig og naturkatastrofer set, at journalisterne brænder ud og går ned. Så vi forsøger at give psykosocial støtte, så der i det mindste bliver taget vare på journalisternes well-being. Desværre kan det først ske, når støvet har lagt sig,” siger Michael Irving Jensen.

Opfordrer til fortsat økonomisk støtte

Siden Hamas angreb Israel, har flere organisationer og lande, herunder Danmark og Sverige, stoppet den normale udviklingsstøtte til palæstinenserne. Danmark har efterfølgende sendt 50 millioner kroner ekstra i humanitær støtte til Palæstina for at hjælpe civilbefolkningen.

Michael Irving Jensen forklarer, at stoppet for støtte blandt andet betyder, at organisationer som IMS får svært ved at fortsætte deres arbejde på den korte bane, da det er Sida i Sverige, som støtter IMS’ arbejde i Palæstina.

”Konsekvensen er blandt andet, at støtte til uafhængige medier og menneskerettighedsarbejde mere bredt på nuværende tidspunkt hænger i en tynd tråd,” siger han.

Risikerer vi ikke, at de støttekroner ender med at gå til Hamas?

”Nej, det risikerer vi ikke. For det er jo ikke første gang, at vi har hørt om Hamas eller andre islamiske grupper. Gennem de sidste 10-15 år er procedurerne for, hvordan bistand skal distribueres, blevet skærpet markant,” siger Michael Irving Jensen.

Her handler det ifølge ham om, at blandt andre IMS er underlagt procedurer, der sikrer, at økonomisk støtte ikke bliver distribueret videre til organisationer,” som på nogen måde er tilknyttet det, som i den vestlige verden bliver set som terrororganisationer.”

Så når regeringen i første omgang lukker for støtten, handler det i virkeligheden om at sende et signal udadtil?

”Jeg skal ikke gøre mig til dommer for, hvilke signaler regeringerne ønsker at sende. Jeg kan kun konstatere, at konsekvensen bliver, at blandt andet arbejdet for ytringsfrihed bliver kørt ned på et lavere aktivitetsniveau. Simpelthen fordi der ikke er den økonomiske støtte, der var stillet i udsigt,” siger Michael Irving Jensen.

Han tilføjer:

”Hvordan det kommer til at forløbe fremadrettet, er et politisk spørgsmål. Jeg kan kun sige, at konsekvensen af den manglende støtte er markant og ødelæggende.”