Hvis du vil have et job som journalist eller kommunikatør, så skal du være engageret, ansvarlig, initiativrig og energisk.

Det vil arbejdsgiverne i hvert fald gerne have.

Og det ved vi, fordi en lektor på Cphbusiness i København har stopfodret IBM’s supercomputer Watson med en meget stor mængde jobopslag, som har optrådt på nettet i perioden fra september 2019 til nu.

Ud af de godt 650.000 job­opslag er en håndfuld på omkring 5.700 opslag målrettet journalister og kommunikationsfolk.

Og alle jobopslagene har computeren så pløjet igennem for ord, sætninger og begreber, der oftest optræder i arbejdsgivernes jobopslag.

Og her er opslagene til journaliststillinger og kommunikationsstillinger faktisk forbavsende ens.

Men der er også afgørende forskelle.

Journalister skal nemlig være passionerede og nysgerrige, men også undersøgende, kritiske og samarbejdende.

Det skal kommunikatører ikke i samme grad.

Til gengæld lægges der større vægt på, at kommunikationsfolk er inspirerende, går forrest og er resultatorienterede.

Der er også vigtigere, at de kan samarbejde i teams.

”Kommunikatører skal i højere grad facilitere en proces. De skal ikke i samme grad lave egen research og tænke kritisk,” siger Per Gunnar Bergfors, der er den lektor på Cphbusiness, der står bag researchen.

For eksempel optræder ordet ’resultatorienteret’ i mange jobopslag til kommunikatører, men er overhovedet ikke udbredt i jobopslag til journalister.

Ifølge Per Gunnar Bergfors hænger det sammen med, at kommunikatører har brug for en ramme at navigere i:

”At være resultatorienteret kendetegnes ved, at man har et mål, man løber efter, og når man så opnår det, bliver man klappet på skulderen. Man bliver guidet af selv at sætte mål, eller at andre sætter det for en,” siger han.

Og der sættes rammerne for en journalist i højere grad af de historier, man arbejder med.

Bløde ord vinder frem

Hvis du tænker, at nogle af ordene er en anelse fluffy og bløde, så er der faktisk noget om snakken.

For Per Gunnar Bergfors og hans kolleger på Cphbusiness har bemærket en tendens på hele det danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere i stigende grad efterspørger bløde værdier.

I 2016 skrev Djøf Bladet for eksempel en historie, der viste, at ’robust’ og ’robusthed’ optrådte i 938 jobopslag på Jobindex.

Det er hårde værdier, der skulle sikre stærke og modstandsdygtige medarbejdere, der ikke gik ned med stress.

Siden dengang har #MeToo, krænkelser og hård tone i særdeleshed været i fokus i Danmark og i udlandet.

Tilmed er der kommet et øget fokus på, at medarbejdere ikke skal overbebyrdes med stress.

I dag er der stadig lige så mange jobopslag på Jobindex, hvor ordet ’robust’ indgår. Men langtfra nok til at være blandt de mest populære ord i Per Gunnar Bergfors’ opgørelse:

”Tallene indikerer, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man forsøger at beskrive sin arbejdsplads længere,” siger Per Gunnar Bergfors, der tolker det som et tegn på, at bløde værdier bliver vigtigere at signalere udadtil.

Et eksempel er ifølge lektoren, at man de seneste tre måneder kan se en femdobling af arbejdspladser, der tilbyder hjemmekontorer eller fleksible arbejdspladser.

Men indadtil kan det stadig være vigtigt at få ’robuste’ medarbejdere.

Så bruger man måske bare andre ord, der lyder pænere end ’robust’.

Blandt de 650.000 jobopslag går ord som ’vedholdende’ eller ’gåpåmod’ for eksempel igen.

Per Gunnar Bergfors kategoriserer ordene under kategorierne resiliens eller mindfulness – og begge dele fylder en del på arbejdsmarkedet.

”Det er blevet det nye ’robust’. Det handler om egenskaben til at reflektere over, hvad der sker. Vi tolker det sådan, at arbejdspladser efterspørger det, fordi verden er usikker, og så skal medarbejderne ikke vælte, når der sker en masse uventet, men i stedet være gode til at forholde sig til det,” siger Per Gunnar Bergfors.

På TV Syd lover digital chef Signe Kammersgaard Müller, at hun ikke kommer til at bruge ordet ’robust’ i et opslag.

”At være ’robust’ er også en meget gammeldags, maskulin måde at se verden på. Det signalerer, at vores job er så hårdt, at det går negativt ud over dit liv. Det giver en meget forkert vibe,” siger hun.

Lige nu er hun i gang med at finde den rette kandidat til en stilling som digital journalist, og det er faktisk kun det andet jobopslag, hun nogensinde har skrevet.

I opslaget går ord som ’fortælle’, ’engageret’ og ’motiveret’ igen fra supercomputerens liste over de mest anvendte ord til journalistopslag.

Ordene vejes

For Signe Kammersgaard Müller handler de tre ord blandt andet om at finde en, der også vil udtrykke engagement og motivation over for resten af huset.

I et klassisk tv-hus som TV Syd er det nemlig også vigtigt at signalere, at de digitale platforme kan nogle nye ting.

”For os er det rigtig vigtigt at signalere, at vi er en arbejdsplads, hvor man skal have job og privatliv til at hænge sammen,” lyder forklaringen.

Det hænger i den grad også sammen med de mange historier om #MeToo og dårligt arbejdsmiljø på andre arbejdspladser, der har fyldt i den seneste tid.

På et bord foran sig i Osteoporoseforeningen har Camilla Nissen Toftdal en stor bunke ansøgninger, da Journalisten ringer hende op.

Hun er sekretariatschef for foreningen, hvor de har et jobopslag ude til en ny kommunikations- og marketingansvarlig medarbejder.

Ord som ’engagement’, ’motiveret’, ’samarbejde’, ’dialog’ og ’kommunikationskanaler’ indgår i det omtrent halvanden sides lange jobopslag.

Selv fremhæver Camilla Nissen Toftdal to bløde værdier som ’engagement’ og ’motivation’ som nøgleord, der er vigtige for hende i den kommende medarbejder, der skal vælges ud fra ansøgerbunken foran hende.

”Det er måske ikke sygdommen osteoporose som sådan, der engagerer eller motiverer, men helt overordnet, at man er med til at gøre noget, der betyder noget,” siger hun.

Kandidaterne kan også vise hende, at de er motiverede for at nedbryde tabuer eller uvidenhed om sygdommen.

”Men jeg er også åben for, at motivationen kan være, at man hele tiden vil opnå flere konverteringer fra nyhedsbreve til nye medlemmer,” siger hun om jagten på den rette kandidat.

Ord betyder noget

Netop ordene har været vigtige for at finde den helt rette kandidat på TV Syd, medgiver Signe Kammersgaard Müller.

Hun tror, at flere mænd end kvinder tænker på sig selv som nogen, der går forrest i den klassiske forstand, hvor man stiller sig op på ølkassen eller er anfører for fodboldholdet. Derfor fravalgte hun udtrykket ’gå forrest’ og eftersøgte i stedet en, der var god til at ’samle et hold’, da hun i sidste måned ledte efter en digital redaktør til TV Syd.

Det førte til stort set lige mange mandlige og kvindelige ansøgere, hvilket var en forbedring fra tidligere erfaringer på tv-stationen. Og i sidste ende ved Signe Kammersgaard Müller jo ikke, om det lige præcis var semantikken, der førte til flere kvindelige ansøgere. Men hun kunne i hvert fald konstatere, at TV Syd havde tænkt over det, og at andelen af kvindelige ansøgere også steg.

”Det er et vigtigt forbehold, at det ikke er en kønsting for mig,” siger Signe Kammersgaard Müller.

De endte også med at ansætte en mand, og pointen er nærmere, at man ifølge hende kan bruge jobopslaget til at sende nogle signaler:

”Jeg er selv den der klassiske type, der er anfører for fodboldholdet og råber højt, så det lå mig på sinde at finde en, der kunne gå til det på en anden måde.”

Sådan skiller du dig ud

Men ansøgernes genbrug af ordene fra et jobopslag kan også være en udfordring, siger Lars Lundmann, der er rekrutteringsrådgiver og har skrevet flere bøger om emnet.

For hvis man skriver i et jobopslag, at man søger en ’engageret’ eller ’motiveret’ medarbejder, er der en indbygget sandsynlighed for, at ansøgeren bare skriver, at vedkommende er ’engageret’ eller ’motiveret’.
Med andre ord kan floskler i opslaget føre til floskler i ansøgningerne.

”Problemet med de ord er, at de kan betyde hvad som helst. Så det er ofte tom snak,” siger han.

Det kan man ifølge Lars Lundmann komme til livs ved helt at gentænke måden, man laver jobopslag på.

Måske skal man i stedet bringe cases i spil, så ansøgerne skal demonstrere færdighederne.

Og det kan Signe Kammersgaard Müller godt se logikken i.

”Både med det her jobopslag og et for nyligt endte vi med at kalde de rette ansøgere til en samtale, hvor vi gav dem en opgave inden,” forklarer hun.

”Det fungerede, og egentlig kunne vi jo overveje, om vi bare skulle gøre det fra starten af.”

For ansøgerne er det ifølge Lars Lundmann vigtigt, at man ikke taler opslaget efter munden, for det er dybest set ikke det, som arbejdsgiverne gerne vil have.

”Hvis du for eksempel skal gøre dig bemærket til et journalistjob, kan du skrive en spændende artikel i et format, som du skal bruge i dit nye job. Brug dine journalistiske kompetencer, når du laver ansøgningen,” siger Lars Lundmann.

For det er der ikke mange, der gør, fortsætter han:

”Vi har sådan en skabelon inde i hovedet af, hvordan en ansøgning med tilhørende CV skal se ud.”

Og derfor er det mere troværdigt for en arbejdsgiver, hvis man rent faktisk demonstrerer i ansøgningen, at man er ’kritisk’, ’undersøgende’ eller i stand til at ’gå forrest’:

”Det er meget mere troværdigt for arbejdsgiveren, hvis du viser, at du kan arbejde med det. Så står du faktisk stærkere end dem, der er bedre til at skrive end dig, som laver en helt almindelig ansøgning.”