Kommunalpolitik

I Herlev må journalister dække vigtige møder på skrift – men hverken med lyd eller video

”Det er jo fuldstændigt vanvittigt,” siger redaktør for Herlev Bladet

Journalisters mobiltelefoner og deres indbyggede kameraer og mikrofoner er forbudt udstyr, når kommunalbestyrelsen i Herlev er samlet til møder i kommunalbestyrelsessalen ved Herlev Rådhus.

Hvis et medie vil have en fotograf med til at dække sådan et møde, skal mediet først spørge om lov hos forvaltningen, der skal sende forespørgslen videre til kommunalbestyrelsen, før der kan blive givet lov.

Det er en praksis, som redaktør på Herlev Bladet, Mette Lyhne, kalder både oldnordisk, håbløs og skør.

”Det er en vigtig del af vores arbejde at følge med i de beslutninger, der bliver truffet. Vi dækker det i 2022, og der vil det være oplagt, at vores journalist kan tage et billede til Instagram eller en Facebook-historie om, at politikere arbejder til ud på natten, eller at det bliver vedtaget, at et nyt rådhus skal ligge i midtbyen,” siger hun.

”Fuldstændigt håbløst”

Det er en højesteretsdom fra 1972, der gør det op til kommunerne selv at bestemme, hvordan journalister må dække møder blandt de folkevalgte i kommunalbestyrelserne. Men den burde ikke gøre sig gældende i 2022, mener Mette Lyhne.

”I det hele taget handler det om at kunne lave journalistik til alle de platforme, vi har,” siger hun.

Mette Lyhne så gerne, at Herlev Bladet kunne udgive klip af debatter mellem politikere i salen, ligesom at de gerne vil vise billeder fra aktuelle debatter.

Redaktøren mener, at begrænsningen for journalisternes arbejde ved møderne svarer til, at politikerne også forbyder medierne at bruge rubrikker på deres historier.

”Det er politikerne, der begrænser vores muligheder for at dække deres benhårde arbejde i demokratiets tjeneste.”

”Det er fuldstændigt håbløst og står i kontrast til, at politikerne klager over, at unge ikke interesserer sig for kommunalpolitik, når de selv står i vejen for, at vi dækker det på de platforme, hvor de unge er,” siger Mette Lyhne.

Tror du, at I vil kunne få de unge til at interesse sig for det, bare fordi I vil kunne tage billeder eller lave video fra møderne?

Så vil vi i hvert fald have en chance for at formidle til de unge. Hvis vi ikke får lov til at bruge alle værktøjer i kassen, har vi ikke en chance. Det kan godt være, at kommunalpolitik ikke er det mest sexede i verden, men hvis vi kan bruge værktøjerne på de platforme, hvor de unge er, kan vi få nogle til at følge med og interesse sig for det.”

Danske Medier vil have appel fra minister

Administrerende direktør for Danske Medier Mads Brandstrup udtaler i dag til netop Herlev Bladet, at også han er uforstående over for begrænsningerne.

”At gøre møderne tilgængelige på film er helt basalt, og det kan virke uforståeligt, at vi skriver 2022, og ikke alle kommuner tillader det. Vores appel til de kommuner, som ikke gør det, er, at få det nu tilladt. Der er ikke gode argumenter for ikke at gøre det,” siger han til Herlev Bladet og tilføjer:

”De argumenter, der er for ikke at tillade, at medier kan filme og lave lydoptagelser, er antikverede efter vores opfattelse. Det er på kommunalbestyrelsesmøderne, at den politiske behandling af en sag finder sted, og der har borgerne en ret til at vide og høre, hvad der sker. Og når Folketinget kan finde ud af at få det til at fungere, så bør den enkelte kommunalbestyrelse i Danmark ikke have noget problem.”

Appel til indenrigsministeren

Simon Emil Ammitzbøll-Bille afviste i sin tid som indenrigsminister i 2019 at følge en lignende indstilling fra Danske Medier. Dengang lød det, at video- og lydoptagelser ville kunne ødelægge den frie og spontane debat i salen.

Men nu prøver Danske Medier igen at få indenrigsministeren til at appellere til kommunerne, oplyser Mads Brandstrup til Herlev Bladet.

Det er en udmelding, som Mette Lyhne sætter pris på, og som hun mener, der bør reageres på med det samme, og hun køber ikke argumentet fra 2019.

”Det er jo folkevalgte politikere, der debatterer. Det er borgerne, der har valgt dem.”

”Det er jo fuldstændigt vanvittigt. Hvis det samme gjorde sig gældende i Folketinget, ville der være ramaskrig. Men fordi det er i kommunerne, er der ikke fokus på det. Man glemmer, at det er lokale medier, der er afgørende for det lokale demokrati,” siger hun.

Journalisten har kontaktet både Herlev Kommune og Indenrigsministeriet for en reaktion på Danske Mediers udmelding.