Sprog

Hvornår er man ”etnisk dansker”?

Politiet havde anholdt en 'etnisk dansker', slog de fast på et pressemøde efter skyderiet i Fields søndag. Men ifølge sprogforsker er vi slet ikke færdige med at diskutere, hvad det betyder

Søndag kunne Københavns Politi fortælle, at de havde anholdt en 22-årig ”etnisk dansker” efter skyderiet i indkøbscenteret Fields.

Her var der tale om en ung mand med lys hudfarve, der af politiet er mistænkt for at stå bag skyderierne.

Lynhurtigt blev oplysningen om etniciteten delt via medier, der citerede politiet.

Ordvalget fik efterfølgende politisk ordfører for Alternativet i København, Christina Olumeko, til at spørge på Twitter, hvordan andre opfatter begrebet ”etnisk dansker”:

”Jeg oplever en forskel på, hvordan ‘etnicitet’ oprindeligt er defineret, og hvordan det bruges i medierne. Jeg ser for eksempel mig selv som etnisk dansker, men ofte virker det til, at det er ens hudfarve, der afgør det, og ikke tilhørsforhold,” skriver hun.

Handler om forældrene

I Danmarks Statistik har de blandt andet til opgave at lave statistik om det.

Her bruger de begrebet ”dansk oprindelse”, som kendetegnes ved, at mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark.

Dermed kan man altså godt ifølge Danmarks Statistik være ”etnisk dansker”, hvis man er barn af en efterkommer, der er født i Danmark og er dansk statsborger. Så er hudfarven sådan set ligegyldig.

Efter at have stillet spørgsmålet føler Christina Olumeko sig også klogere og tilmed sikker på, at hun er etnisk dansker. Hun savner dog stadig svar på, hvorfor politiet brugte betegnelsen, fortæller hun til Journalisten. For har politiet så spurgt ind til, hvor den formodede gerningsmands forældre er fra?

”Eller handler det om hudfarve?,” spørger hun uden at kende svaret.

Ifølge sprogforsker Michael Ejstrup, der tidligere har undervist stribevis af spirende journalister på DMJX, er Danmarks Statistiks definition for snæver.

”Det er en til lejligheden opfundet definition, og vi er slet ikke færdige med at diskutere, hvordan vi definerer det. Hvis faren er født i Malmø, er man så ikke dansk? Eller hvis man hører til et dansk mindretal i Slesvig? Det er for nemt, for sprog er mere plastisk og elastisk og passer ikke til et Excelark,” siger han.

Brug for offentlig debat

Helt grundlæggende mener Michael Ejstrup, at der er brug for en bred offentlig samtale, der gør det muligt for os som danskere at beskrive vores forskelle.

Forandringen af vores samfunds etniske sammensætning er de seneste år gået meget hurtigt. Det bringer nye udfordringer med sig, mener han.

”Vores sprog har ikke nået at adaptere sig til den tilstand, og så kommer vi som mennesker i tvivl om, hvad vi må sige.”

Et godt eksempel er ifølge Michael Ejstrup beskrivelsen af borgere fra Grønland, som næppe nogen danskere i dag ville kalde ”eskimoer”, da vi som sprogsamfund ved, at man i Grønland foretrækker at blive kaldt ”inuitter”.

I USA er det modsat i Danmark kutyme, at man i medier kan beskrive formodede gerningsmænd ud fra hudfarve.

Politi: Vi talte om oprindelsesland

På politiets pressemøde blev ordene sagt af chefpolitiinspektør Søren Thomassen. I et skriftligt svar til Journalisten fortæller han:

”Vi var i en helt ekstraordinær situation og ønskede på dette tidlige stadie at dele så præcise oplysninger om den formodede gerningsmand, vi kunne, for at modvirke utryghed og rygtedannelse. Etnicitet forstår vi i denne sammenhæng som den pågældendes oprindelsesland.”

Ifølge Danmarks Statistiks definition af oprindelsesland bruges betegnelsen for eksempel sådan her, hvis ingen af forældrene til personen kendes:

”Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.”

Christina Olumeko benytter lejligheden til at fundere over, hvad der ville stå i aviserne, hvis hun en dag kom til skade eller lignende.

”Ville jeg så blive beskrevet som etnisk dansker?,” spørger hun.

Hun synes, at det ville være mere nærliggende at beskrive hudfarven i stedet for at bruge termen etnisk dansker. Og på linje med Michael Ejstrup mener hun, at der er brug for en offentlig diskussion om det.

”Jeg synes helt klart, at der mangler en åben og ærlig snak om det, så vi ikke fremmedgør mennesker. For hvis det handler om hudfarve, vil jeg hellere have, at vi bare siger hudfarven. For ellers er der en del, der får en følelse af, at de ikke er danske,” mener hun.