Debat

Hvornår blev det journalistikkens opgave at ændre vores adfærd?

Tre journalistiske chefer diskuterede i Presselogen klimaministerens tur med privatfly. Chefernes udtalelser antyder, at klimajournalistikken skal bestemme, hvordan borgerne ændrer adfærd, skriver chefredaktør og journalist Kenneth Jørgensen.

Det mest bemærkelsesværdige ved weekendens Presselogen på TV 2 News var ikke DR's historie om klimaminister Samira Nawas rejse i privatfly til COP31 i Antalya sammen med dronning Mary.

Det var de journalistiske chefers syn på, hvad klimajournalistikken skal bidrage til.

Tidligere klimaminister Lars Aagaard kritiserede historien, men understregede indledningsvis sin tilfredshed med DR's klimadækning.

Panelet diskuterede herefter, om historien var relevant journalistik eller et eksempel på letkøbt forbrugermoralisme, der tiltrækker læsere uden nødvendigvis at gøre dem klogere.

Diskussionen er relevant, men undervejs blev en langt mere principiel problemstilling tydelig.

JFM's nyhedsdirektør Christina Blaagaard spurgte:

"Hvor kigger vi hen? Får vi så meget fokus på forbrugermoralisme, at vi glemmer, at det er meget, meget sværere at få folk fokuseret ind på det rigtige."
Men hvad er det rigtige, og hvem skal afgøre det?

Hvem har besluttet, hvordan vores adfærd skal ændres, og hvilken rolle journalistikken skal spille?

Styrer i en bestemt retning

Udtalelsen antyder, at journalistikken ikke blot skal oplyse befolkningen, men også styre dens opmærksomhed i en bestemt retning.

Danwatchs ansvarshavende chefredaktør Jesper Nymark fremhævede klimakampens enorme omfang og henviste til, at klimamålene ikke nås, hvorfor historier som denne ikke måtte tage for meget fokus.

Rasmus Dam Nielsen, redaktionschef for DR's Christiansborg-redaktion, forsvarede historien med, at personlig adfærd er en relevant del af klimadebatten, men tilføjede så, at "i sidste ende er det vores alle sammens adfærd, der skal ændres."

Netop den formulering er værd at hæfte sig ved.

For hvem har besluttet, hvordan vores adfærd skal ændres, og hvilken rolle skal journalistikken spille i den proces?

Alarmklokkerne bør ringe

Der er en afgørende forskel på at undersøge konsekvenserne af vores adfærd og at betragte ændret adfærd som et mål for journalistikken.

Det første er journalistik, mens det andet risikerer at blive kampagnejournalistik.

Udtalelserne dokumenterer ikke i sig selv kampagnejournalistik, men når tre journalistiske chefer på hver deres måde kobler journalistiske prioriteringer til ønsket om en bestemt samfundsudvikling, bør alarmklokkerne ringe.

Journalistikkens opgave er ikke at sikre opbakning til bestemte løsninger, men at give befolkningen et oplyst grundlag for selv at tage stilling. Det kræver, at journalister også udfordrer de mål og løsninger, de personligt måtte sympatisere med.

Hvorfor have tillid til journalistikken?

Når journalistikken tager politiske eller samfundsmæssige målsætninger for givet, risikerer den at overse de spørgsmål, som befolkningen netop har brug for uafhængige medier til at stille.

Hvad koster løsningerne? Virker de? Hvem betaler prisen? Findes der bedre alternativer?

I en tid, hvor traditionelle medier kæmper om befolkningens opmærksomhed og tillid, er den kritiske distance vigtigere end nogensinde.

For hvorfor skulle modtagerne have tillid til journalistikken, hvis de oplever, at redaktionerne på forhånd har besluttet, hvilken retning samfundet bør bevæge sig i?

Debatten handler derfor om langt mere end klima og privatfly.

Den handler om journalistikkens selvforståelse og om risikoen for, at medierne underminerer netop den uafhængighed og kritiske distance, der giver journalistikken dens særlige værdi.

Kenneth Jørgensen er chefredaktør og journalist i Dansk Byggeri.

DU KAN OGSÅ DELTAGE I DEBATTEN

Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk.

Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.

0 Kommentarer

data_usage
chevron_left
chevron_right