Hvis nogen langer ud efter Jotam, langer han tilbage

Filmen ’Bearing Witness’ varer 45 minutter. Men den er så ubehagelig, at de færreste har set den til ende. 23. oktober var Jotam Confino inviteret til premieren på filmen på en israelsk militærbase uden for Tel Aviv som den eneste journalist fra et danske medie. Han nåede at se 35 minutter. Så havde han fået nok.

Filmen viser ved hjælp af optagelser fra overvågningskameraer, sociale medier og Hamas’ egne GoPro-kameraer terrorangrebet på Israel 7. oktober på nært hold.

I dag beskriver Jotam Confino filmen som et vendepunkt i hans liv.

”Hvis jeg ikke vidste det i forvejen, gik det op for mig, at den israelsk-palæstinensiske konflikt er uløselig.”

Filmen var så bestialsk, at han under pressevisningen hørte nogle af de andre journalister i biografsalen sidde og hulke over det, de var vidne til.

Time Magazine beskrev optagelserne som ”de værste 45 minutter, du nogensinde vil komme til at se”.

I den første scene ser man Hamas-folk på en pickup truck, der skyder på civile i biler, forklarer Jotam Confino. Derefter bliver det bare vildere og vildere.

”Det var som islamisk stat på steroider.”

Jotam Confino forlod pressevisningen med sin notesblok under armen, før filmen var slut, og på vej hjem i bussen delte han sine iagttagelser på X.

”Here are the notes I took,” skrev Jotam Confino i opslaget, der i løbet af kort tid blev set 11 millioner gange.

Tweetet udløste en bølge af henvendelser fra spanske, hollandske, svenske og engelske tv-kanaler, der ønskede at interviewe Jotam Confino om filmen.

Men reaktionerne på opslaget viste også, hvor langt parterne står fra hinanden i den israelsk-palæstinensiske konflikt, siger Jotam Confino.

I kommentarfeltet blev han nemlig beskyldt for at lyve.

I virkeligheden var filmen bare israelsk propaganda lavet ved hjælp af kunstig intelligens.

”Alt det, jeg havde set, fandtes ikke. Det svarer til at sige, at der ikke var fly, som fløj ind i World Trade Center,” siger han.

”Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere følelseskold omkring mange ting. De første måneder var jeg dybt deprimeret. Nu føler jeg mere, at jeg er arrig.” Foto: Ofir Berman

Tantholdts karklud

Den 34-årige freelancejournalist Jotam Confino har siden efteråret 2023 været den mest omtalte danske journalist, der har dækket krigen mellem Israel og Hamas. I krigens første tid rapporterede han dagligt på TV 2, men blev ramt af en shitstorm, hvor han blev kaldt et jøde­svin, der gik Israels ærinde.

I februar forlod han under dramatiske omstændigheder TV 2, da Rasmus Tantholdt blev udnævnt til mellemøstkorrespondent, og Jotam Confino i et interview forklarede, at han ikke ønskede at være Tantholdts ”karklud”.

Faktisk har der været så meget polemik omkring Jotam Confino, at man næsten glemmer, at han arbejder som journalist for medier som BBC, CBS News, Sky News, USA Today, The Telegraph, Jewish News UK og B.T.

Selv siger Jotam Confino, at han ville ønske, at folk talte mere om hans arbejde som journalist og mindre om hans stridigheder på sociale medier.

Men når kampene fylder så meget, er det, fordi han ikke kan holde sin kæft. Han er nødt til at reagere, når han føler sig angrebet.

”Hvis nogen skriver noget injurierende eller forkert, føler jeg et behov for at sige fra. Jeg ville ønske, at jeg var ligeglad, men det er jeg ikke – og der er så mange usandheder, der florerer,” siger han.

Jotam Confino er født i Israel, men voksede op på Fyn med en israelsk far og en dansk mor. Foto: Ofir Berman

B.T.’s mikrofon

Fagbladet Journalisten møder Jotam Confino i begyndelsen af maj på Hotel Sharon nord for Tel Aviv.

Det er her på hotelværelset mellem skrivebordet og dobbeltsengen, at han bor og laver sine stand-ups for de internationale tv-kanaler og sin nye arbejdsgiver, B.T.

Jotam Confino, afslappet klædt i klipklapper, sort T-shirt og med håret strøget tilbage, åbner en skuffe i skrivebordet.

”Her lå TV 2’s mikrofon tidligere, men nu har jeg en fra B.T.,” siger han.

Jotam Confino flyttede ind på hotellet, efter at turisterne forsvandt fra Israel, og hotelpriserne styrtdykkede, så det nu er lige så billigt at bo på hotel med ugentlig rengøring som i en lejlighed.

Jotam Confino er født i Israel, men voksede op på Fyn i 1990’erne med en israelsk far og en dansk mor.

Forældrene havde lært hinanden at kende i en marxistisk kibbutz, da moren tog til Israel for at plukke appelsiner. Her mødte hun Jotams far, der var vokset op i kibbutzen.

Faren havde en fortid som faldskærmssoldat under Israels invasion af Libanon i 1982, og den krig havde sat så kraftige spor i hans sind, at han ikke ønskede, at hans to sønner skulle indkaldes til israelsk militærtjeneste.

Så da Jotam var blot seks måneder gammel, rejste familien fra Israel for at bosætte sig i Vissenbjerg på Fyn, hvor faren fandt arbejde som massør, gymnastiklærer og senere medejer af et motionscenter.

Jotam Confino husker tiden i Vissenbjerg som tryg og ubekymret.

Han blev en del af en drengegruppe, hvor de andre i sjov kaldte Jotam for ’jøden’ på grund af hans navn. Der var nu ikke meget jødisk over familien Confino, der fejrede juleaften og ikke plejede omgang med det jødiske samfund i Danmark.

”Min far kom fra et ikke-religiøst hjem, og vi besøgte aldrig synagogen i København. Dengang troede jeg, at jeg var det eneste dansk-israelske barn i Danmark,” siger Jotam Confino.

Sproget i hjemmet var mest dansk, og rollefordelingen var, at moren stod for det praktiske med at køre Jotam og kammeraterne til fodbold og sørge for familiens trivsel.

Jotam Confino beskriver sine forældre som to diametrale modsætninger.

Moren var en ”positiv hippie-type”, mens faren af natur var mere hård.

Hans råd til sønnen var, at han ikke skulle finde sig i hvad som helst.

”Min far sagde: ”Du skal respektere andre mennesker, men hvis nogen langer ud efter dig, skal du give ekstra meget igen. Du skal ikke lægge dig ned.” Det er en meget israelsk måde – at slå igen i selvforsvar,” siger Jotam Confino.

Jotam Confino kan i dag se noget fra dem begge i sig selv.

”Jeg har eventyrlysten og empatien for udsatte mennesker fra min mor. Fra min far har jeg temperamentet, principfastheden – og nogle gange kynismen. Lige så meget empati, jeg har for svage mennesker, lige så kynisk er jeg over for svin for at sige det ligeud,” siger Jotam Confino.

Forskellene mellem forældrenes temperamenter kunne nogle gange udløse gnidninger i hjemmet, hvor faren pludselig satte sig ind i bilen og var væk i flere timer, fordi han havde behov for at rase af.

Ligesom faren havde Jotam Confino et iltert temperament, han kæmpede med at tøjle.

Hvis han tabte i computerspil, kunne han i frustration nærmest finde på at smadre computeren.

”Jeg havde svært ved at håndtere nederlag. I dag er det værste, der kan ske for mig, at jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Det kommer helt tilbage fra dengang,” siger Jotam Confino.

Simon Weber, der mødte Jotam til fodbold, husker ham som en kammerat, man bemærkede.

”Han havde et anderledes navn end os andre, og han var ikke bange for at stå op for sin mening.”

For eksempel talte Jotam gerne højt om sine ambitioner om, at han som voksen ville være den bedste fodboldspiller eller en succesfuld forretningsmand, husker Simon Weber.

”Når han endte med at tage til Israel for at forfølge drømmen om at blive journalist og få nogle store internationale kunder, så siger det også en del om, hvem han er,” siger Simon Weber.

- Foto: Ofir Berman

Tilbage til rødderne

I 2018 købte Jotam Confino som 28-årig en enkeltbillet til Israel for at bosætte sig i Tel Aviv.

Med sig havde han en drøm om at etablere sig som journalist og se, hvad han kunne drive det til.

”Jeg ville udforske mine rødder og skrive om Israel og konflikten med Palæstina,” siger han.

Forinden havde han taget en master fra universitetet i Tel Aviv og en bachelor i internationale Studier fra RUC. Han havde forsøgt at få foden indenfor på danske nyhedsmedier, men i halvandet år var han ikke kommet til en eneste jobsamtale, så han måtte arbejde som handicaphjælper for at tjene penge.

”Jeg var så deprimeret og trist, fordi jeg følte, det var så uretfærdigt, at jeg ikke fik chancen,” siger han i dag.

Nu satsede han i stedet på Israel, men hans første møde med landet og den jødiske kultur var ikke ubetinget positivt. Kulturen var en helt anden end hjemme i Danmark.

Da han søgte om israelsk statsborgerskab, var det ikke nok, at han talte flydende hebraisk og havde en israelsk far. Han skulle også have en skriftlig godkendelse fra en rabbiner hjemme i Danmark.

I Israel skelner man nemlig mellem ’halvjøder’ og ’fuldblodsjøder’, skrev Jotam Confino i en klumme i Politiken, hvor han kaldte det ”utroligt racistisk”, at kun mennesker med jødisk baggrund bliver set som ”førsterangsborgere” i Israel.

I en anden kronik i Berlingske samme år skrev han, at jøder overdrev, når de i en aktuel tv-dokumentar talte om jødehad i Danmark.

”Hvad er det lige præcis, vi skal være bange for?” spurgte Jotam Confino, der mente, at jøderne burde slippe paranoiaen.

Det var ikke en kronik, der blev modtaget med jubel i det jødiske samfund i Danmark.

Her seks år efter siger Jotam Confino, at han fortryder kronikken, og at han i dag er blevet klogere på, hvilke trusler jøder er udsat for.

”Når jeg læser klummen i dag, er det tydeligt, at jeg havde haft en beskyttet opvækst på Fyn, hvor jeg ikke havde oplevet antisemitisme, og derfor forstod jeg ikke, hvad folk snakkede om,” siger han.

Som ny borger i Israel troede han, at det var muligt at finde en løsning på Israel-Palæstina- konflikten, når Benjamin Netanyahus regering en dag faldt.

”Jeg var vokset op med troen på, at både israelerne og palæstinenserne fortjener deres egen stat, og at hvor der er vilje, er der vej,” siger han.

Der gik kun tre uger, efter at Jotam Confino var landet i Israel, før han fik arbejde på nyhedsmediet i24News i Tel Aviv. Her var de ligeglade med, om han havde en journalistuddannelse eller ej.

Redaktøren tog Jotam Confino ind til en samtale og gav ham en test, hvor han skulle demonstrere, at han kunne skrive nyheder og havde indsigt i israelsk politik. Ugen efter var han i gang.

”Jeg husker det som et af de gladeste øjeblikke i mit liv. Det var et lønnet journalistjob på et etableret medie,” siger Jotam Confino.

Med tiden blev kundekredsen udvidet med dagbladet Haaretz og hjemlige medier som 24Syv, Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske og TV 2, der var så tilfredse med hans arbejde, at de tilbød ham en fast freelanceaftale.

En æske med breve og billeder er en af de få personlige ejendele, Jotam Confino har taget med fra Danmark. Foto: Ofir Berman

#BringThemHomeNow

I luftlinje er der kun 70 kilometer fra Tel Aviv til Gaza, hvor over 36.000 palæstinensere ifølge FN’s humanitære koordinationskontor har mistet livet, siden krigen brød ud mellem Hamas og Israel. I Israel er 1.200 døde, og 240 blev taget som gidsler.

Trods den korte afstand skal man lede længe i de israelske nyhedsmedier for at finde historier, der ser konflikten fra de civile palæstinenseres perspektiv. I fjernsynet kan man se journalister, der er embedded med den israelske hær i Gaza – og ser konflikten fra soldaternes perspektiv.

”I de brede medier bliver israelerne fortsat knap nok præsenteret for, hvad der sker i Gaza,” har chefredaktør Esther Solomon fra den engelsksprogede udgave af avisen Haaretz forklaret.

Forskellen er også tydelig i Tel Avivs gadebillede, hvor man overalt bliver mindet om Israels tab.

Teddybjørne i menneskestørrelse er flere steder placeret på bænke for at symbolisere de israelske børn, der blev taget som gidsler af Hamas.

Bestiller man en kop kaffe på en café, får man en kvittering, hvor der nederst er printet #BringThemHomeNow.

Da Journalisten møder Jotam Confino, er den israelske nyhedsdagsorden især præget af protesterne på amerikanske universiteter.

Selv har Jotam Confino mindre travlt end i krigens første måneder.

”Bare det, at jeg kan sidde med dig og tale i flere timer, det kunne jeg ikke dengang,” siger han.

Men selv om der er plads til at puste ud og sænke skuldrene, er Jotam Confino ikke helt det samme menneske som før.

”Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere følelseskold omkring mange ting. De første måneder var jeg dybt deprimeret. Nu føler jeg mere, at jeg er arrig. Min typiske go to-følelse er vrede. Jeg bliver ekstremt vred og føler mig magtesløs,” siger han.

På et professionelt plan er han i det store hele tilfreds med den journalistik, han har leveret.

Men på et personligt plan var han uforberedt på, hvad han mødte, for eksempel da han så blodbadet i ’Bearing Witness’.

”Det er hårdt at skulle se lidelserne på nært hold og samtidig blive lagt for had, bare fordi jeg passer mit arbejde,” siger han.

Da han i efteråret havde allermest travlt, og kritikken mod ham tog til, tilbød TV 2 og Politiken ham psykologtimer. Men det blev kun til en enkelt samtale. Mere var der ikke tid til. Arbejdet fyldte alt.

Hans telefon bimlede hvert 10. minut, og det var ofte på et hængende hår, at et Wolt-bud kom forbi med fastfood, inden Jotam Confino skulle igennem live på TV 2 eller en af de andre tv-kanaler.

”Jeg kørte fuldstændigt på adrenalin fra det øjeblik, jeg vågnede, til jeg gik i seng. Mit nervesystem var i alarmberedskab, og jeg var ikke i stand til at sætte mig ned med en psykolog og bearbejde det, der var sket,” siger han.

Jotam Confino var bange for, at det ville gå ud over hans evne til at arbejde, hvis han stoppede op for at mærke efter, hvordan han egentlig havde det mentalt.
”Jeg følte mig som en maskine, der havde en kæmpe opgave foran mig, og jeg var kun lige startet.”

Jotam Confino laver stort set alle live-omstillinger ved hjælp af sin mobiltelefon. Foto: Ofir Berman

Kritik, trusler og afsky

En af Jotam Confinos barndomsvenner fortæller, at det er en sær skæbne, der har ramt Jotam Confino. Hans familie rejste jo oprindeligt til Danmark, så sønnerne undgik krigstjeneste.

Men nu er Jotam Confino indrulleret i en helt anden krig, nemlig på sociale medier, hvor han på den ene side skyder med skarpt mod kritikere, men samtidig bliver tæppebombarderet med alt fra saglig kritik til hadbeskeder og afsky.

Mens Jotam Confino fortsat var på TV 2, opfordrede Isam B til boykot af TV 2 Nyhederne, så længe kanalen fortsatte med at bruge ”den såkaldte journalist Jotam Confino”.

Eks-politikeren Asmaa Abdol-Hamid spurgte i et opslag: ”Er Confino påvirkningsagent for besættelse og apartheidstaten Israel?” Netop det tweet og andre opslag fra Asmaa Abdol-Hamid har nu fået Jotam Confino til at anlægge injuriesag mod Asmaa Abdol-Hamid, der forventes at køre ved retten på den anden side af sommerferien.

Jotam Confino siger, at han godt ved, at hård kritik fra begge sider er en del af jobbet som journalist i Mellemøsten.

”Men det er ikke normalt, at folk skriver til TV 2 og forlanger, at jeg skal fjernes,” siger han.

Han svarede igen på kritikken fra både Isam B og Asmaa Abdol-Hamid, og det blev ifølge Jotam Confino bemærket på TV 2.

Udlandsredaktør Jakob Vissing gav Jotam Confino ret i, at angrebene mod ham var urimelige.

Men ifølge Jotam Confino var TV 2-redaktørens råd, at han skulle svare mindre aggressivt og for eksempel bruge flere klovnesmileyer.

”Det var en mere humoristisk måde at gå til det på end den aggressive retorik,” siger Jotam Confino.

Israel er ikke skurken

Spørgsmålet er, om kritikerne har ret i, at Jotam Confino, der kom til Israel som den kritiske danske outsider, i dag har købt ind på det israelske narrativ?

Det er han selv helt uenig i.

I Jotam Confinos optik er problemet derimod, at mange vestlige medier som udgangspunkt har ekstremt svært ved at forstå israelernes lidelser.

”Det er almindeligvis givet på forhånd, at israelerne er nogle røvhuller, og det syntes jeg også selv engang. Men det ændrede sig 7. oktober, hvor Israel ikke var the bad guy. Det ville være journalistisk forkert at glemme, hvordan krigen startede, og kun zoome ind på Gaza,” siger han.

Betyder det så, at du har valgt side nu?

”For første gang er det lettere for mig at se det fra begge sider.”

Jotam Confino forklarer, at medierne naturligvis skal sætte fokus på de civile palæstinenseres situation. Det er også det, han mener, at han gør, når han rapporterer fra konflikten.

”Men medierne kan ikke køre drejebogen om, at det hele er Israels skyld.”

- Foto: Ofir Berman

Et glimt af vanviddet

Siden krigen begyndte, er Jotam Confinos rækkevidde på det sociale medie X mere end tidoblet fra omkring 2.000 følgere til knap 25.000 følgere. Han tweeter og retweeter i højt tempo og med hurtigt aftræk om antisemitisme, Hamas-propaganda og de israelske gidslers situation.

Opdateringerne på sociale medier er et supplement til hans journalistiske arbejde, forklarer han.

”Når jeg er i medierne, er der ting, jeg ikke bliver spurgt ind til, og dem vil jeg gerne give folk mulighed for at se. I flere uger blev jeg for eksempel ikke spurgt om gidslerne, når jeg var igennem,” siger han.

Et tweet fra februar, der har mødt kritik, handlede om, at den israelske hær anklagede Hamas-krigere for at have brugt en ambulance fra Røde Halvmåne under angrebet 7. oktober. Informationerne kom fra den israelske hær.

Kort tid efter svarede generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl, at Jotam Confino delte misinformation – og den kritik likede TV 2’s Abdel Aziz Mahmoud.

Der fulgte en længere infight mellem Jotam Confino og blandt andre Pelle Dragsted fra Enhedslisten og Abdel Aziz Mahmoud.

Jotam Confino kaldte det i et modsvar en vanvittig anklage at beskylde ham for at sprede misinformation, der sætter Røde Halvmånes personale i livsfare.

Men Jotam Confino fortæller, at han alligevel endte med at opdatere ved at skrive, at Røde Halvmåne ikke havde noget med ambulancen at gøre.

Skulle du ikke have forelagt anklagen for Røde Halvmåne, før du delte oplysningerne?

”Jo, men hvis man skulle gøre det med alle historier, ville alle nyheder i konflikten være forsinket i 48 timer,” siger Jotam Confino.

Han tog pressemeddelelsen og viderebragte den ligesom for eksempel Jerusalem Post, Times of Israel og Haaretz, forklarer han.

Men bør du som dansk journalist ikke vente med at bringe oplysningerne, fordi du har højere etiske standarder end medierne i et land, der er i krig?

”Haaretz er det måske mest Israel-kritiske medie i Mellemøsten, og jeg delte nyheden på X, da anklagen blev bakket op med videomateriale, der tydeligt viste en ambulance hjælpe en bevæbnet palæstinenser. Det var breaking news, som jeg delte på X, på lige fod med andre journalister og medier,” siger Jotam Confino.

Andre af Jotam Confinos SoMe-opslag viser billeder og videoer, som de fleste vestlige medier har afholdt sig fra at vise, fordi indholdet er for krænkende for personerne på billederne.

Det gælder for eksempel en video af den 22-årige tysk-israelske tatovør Shani Louk, der deltog i musikfestivalen Nova og blev taget som gidsel og slået ihjel af Hamas.

I videoen ser man hendes næsten nøgne lig på ladet af en firhjulstrækker omgivet af Hamas-krigere. Videoen er så voldsom, at danske medier ikke har bragt den.

Kan man som journalist overhovedet tillade sig at dele den?

”Jeg deler den, fordi det er vand i forhold til det, jeg så ved pressevisningen,” siger Jotam Confino.

Jotam Confino mener, at videoen – trods voldsomheden – er med til at skabe balance i konflikten.

”På X viser andre jo endnu vildere ting fra Gaza.”

Men det er jo en ret dårlig målestok, at andre deler hvad som helst?

”Jeg var også selv i tvivl. Men alle i Israel bragte det.”

Man må godt mene noget

Spørger man venner og familie, kunne de godt tænke sig, at Jotam Confino skruede ned for angrebene på sociale medier, fordi hans temperament nogle gange kammer over.

Men det kommer ikke til at ske.

”Hvis nogen kalder mig en zionistisk hund med blod på hænderne, svarer jeg igen,” siger han.

Han går især til stålet, når veluddannede mennesker i Danmark sår tvivl om, hvad der er foregået i krigen.

”Det er dér, jeg bliver rasende.”

Men når man dækker en betændt konflikt som den i Mellemøsten, skal man så ikke tvinge sig selv til ikke at mene noget offentligt?

”Jo, men man kan godt adskille at mene noget og rapportere noget andet. Den dag jeg begynder at rapportere faktuelle fejl, eller medierne ikke vil bruge mig mere, har jeg ikke været i stand til at holde tingene adskilt,” siger han.

Som journalist har du en position, hvor folk kommer til dig med en forventning om, at du giver en fair fremstilling. Er det virkelig din opgave at begive dig ud i en krig på sociale medier?

”I dag fylder sociale medier så meget, og på tv viser de kun en brøkdel af det, der sker. Jeg deler ikke falske videoer, men jeg synes, at folk skal have mulighed for at se mere end det, medierne viser,” forklarer han.

Og faktisk er det kun i Danmark, at hans slagsmål på sociale medier har udløst en offentlig diskussion.

Ingen af hans internationale klienter har rørt på sig.

”Det kan være, at BBC på et tidspunkt siger, at de ikke kan bruge mig længere. Men indtil videre har det ikke kostet klienter i udlandet.”

Simon Weber, der lærte Jotam Confino at kende på fodboldbanerne på Fyn, er fortsat en af Jotam Confinos nære venner.

Han er ikke enig med alle Jotam Confinos holdninger, når det gælder Israel-Palæstina, og han synes, at Jotam Confino siden krigens begyndelse er blevet mere sort-hvid.

Han husker en reportage på BBC i krigens første døgn, hvor Jotam Confino sendte live fra Tel Aviv, mens sirenerne advarede mod indkomne raketter.

”På vej ned i et bombesikret rum siger han til kameraet: ”Husk, at befolkningen i Gaza ikke har samme mulighed for at søge beskyttelse.” Den Jotam vil jeg gerne forholde mig til. Det viste noget uvildighed,” siger Simon Weber.

TV 2’s udlandschef, Jakob Vissing, har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Jotam Confino har samlet på tatoveringer, siden han var 18 år. Foto: Ofir Berman