Der skete et kolossalt skift i Milad Amiris liv, da han for fire år siden begyndte på den eftertragtede kommunikationsuddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Milad Amiri er vokset op i Avedøre på Københavns Vestegn af afghanske forældre. I Avedøre var der masser af mennesker af forskellige nationaliteter og etniske baggrunde, og sådan var det også på gymnasiet i Avedøre.

Men da Milad Amiri blev optaget på kommunikationsuddannelsen i Aarhus, var billedet pludselig et helt andet.

”Hvis du tog et billede af alle studerende, ville jeg stikke ud, fordi jeg er den eneste med ikke-vestlig baggrund. Jeg har nogle gange joket med, at Holger i ’Find Holger’ er svær at finde. Jeg er meget tydelig, fordi jeg stikker ud,” siger han.

Milad Amiri går på 5. semester på kommunikationsuddannelsen, som han beskriver som en god kombination af fagligt og praktisk indhold.

”Jeg er supertilfreds med uddannelsen. Vi bliver virkelig klædt på til at møde virkeligheden,” forklarer han.

Han beskriver sig selv som en fyr, der har let ved at omgås andre mennesker, og han har da heller ikke følt sig alene på uddannelsen.

Men det ville have været rart, hvis der havde været bare én på studiet, som havde en anden baggrund.

”Jeg har kigget efter studerende med en ikke-vestlig baggrund. Eller bare én studerende, som ikke var dansk, men jeg har ikke set nogen,” siger Milad Amiri.

Selv om han er glad for studiekammeraterne, ville det have gjort ham glad, hvis der havde været lidt mere mangfoldighed.

”Der er ting, som jeg ikke kan dele med de andre. De ville gøre alt for at forstå min verden, men det vil de aldrig være i stand til, i hvert fald ikke 100 procent,” forklarer han.

Færre end på journalistik

I mange år har debatten om etnisk repræsentation på DMJX kun handlet om journalistuddannelsen, som flere gange er blevet kritiseret for ikke at afspejle befolkningen.

I december 2023 viste en rapport, at personer med ikke-vestlig baggrund i de sidste 10 år har udgjort blot 0,7 procent af de journaliststuderende på DMJX.

Dengang lød det, at der var behov for at styrke rekrutteringen og kigge på optagelsesprøven til journalistuddannelsen.

Men nu viser et internt notat fra DMJX, at det ikke kun halter med diversiteten på journalistuddannelsen. Faktisk er andelen af studerende med udenlandsk baggrund endnu lavere på kommunikationsuddannelsen.

Det samme er tilfældet på bacheloruddannelsen Kommunikation og Digitale Medier, der også er placeret langt nede på ranglisten for studerende med udenlandsk baggrund.

De studerende på de to kommunikationsuddannelser afspejler med andre ord i endnu mindre grad befolkningen end de journaliststuderende.

DMJX har lavet notatet, fordi det er skolens strategi frem til 2025 at øge diversiteten på uddannelserne.

”Brancherne efterspørger større diversitet og søger løsninger hos os,” står der i strategien.

”Hvis det ikke var for min ven Taleb, havde jeg ikke søgt ind på kommunikation, for jeg havde aldrig hørt om uddannelsen,” fortæller Milad Amiri – fotograferet under et udvekslingsophold i Brasilien. Foto: Leonardo Carrato

Mange hvide mennesker

Alligevel halter det fortsat med den etniske mangfoldighed – ikke kun på kommunikationsuddannelsen, men i hele branchen, forklarer Charlie Stjerneklar, afgående direktør i brancheforeningen Kreakom.

”Der er mange hvide mennesker fra gode hjem derude. Kigger man på hudfarve på bureauerne, står det tilbage i forhold til, hvad man kunne ønske sig. Det er noget, der fylder, fordi vi gerne vil have de bedste, og så skal man have forskelligt sammensatte teams,” siger Charlie Stjerneklar.

Charlie Stjerneklar siger, at det i kommunikationsbranchen ”er svært at finde nogle, som ikke er lige så blege som mig”.

Og det billede vil det tage tid at ændre på.

”Når fødekanalen ikke er der, er det svært,” siger han.

Friday er et af de kommunikationsbureauer, der har sat det som et mål at fremme mangfoldigheden blandt medarbejderne – ikke for at opfylde en forudbestemt kvote, men fordi kunderne får et bedre produkt, hvis medarbejderne er forskellige, forklarer Fridays direktør, Mikael Baden.

”Den bias, man kan have som bureau, kan ubevidst smitte af på din rådgivning og i sidste ende det produkt, som kunden går ud med,” siger Mikael Baden.

Mikael Baden siger, at alle uddannelsessteder med en slagside på alder, køn eller etnicitet må spørge sig selv, hvad de kan gøre for at folde deres horisont ud.

Men den lave andel af studerende af udenlandsk herkomst på kommunikationsuddannelserne bør også mane til eftertanke i kommunikationsbranchen.

”Tallene er et los i røven på os selv. Branchen har et ansvar for at vise, hvorfor den skal blive de unges foretrukne valg,” siger Mikael Baden.

Og selv om det ser skidt ud med diversiteten på kommunikationsuddannelserne, må det ikke blive en sovepude for branchen, forklarer han.

”Hvis man som bureauchef og arbejdsgiver vil gøre noget ved diversiteten, må man hente folk fra andre uddannelser, hvor det ikke står så slemt til,” siger Mikael Baden.

Kendskabet skal op

For Milad Amiri var det nærmest en tilfældighed, at han hørte om kommunikationsuddannelsen på DMJX gennem sin ven Taleb Fartous, der gik på Tv- og Medie-tilrettelæggelse på DMJX.

”Hvis det ikke var for Taleb, havde jeg ikke søgt ind på kommunikation, for jeg havde aldrig hørt om uddannelsen,” siger Milad Amiri.

Hans gamle gymnasiekammerater fra Avedøre med ikke-vestlig baggrund, der havde karaktererne til det, læser for eksempel til ingeniør, læge eller advokat.

”Det er i deres verden de mest prestigefyldte job. De vil gerne op på et højere niveau end deres forældre,” siger han.

Milad Amiris forslag er, at DMJX øger kendskabet til kommunikationsuddannelsen på sociale medier og i miljøer, hvor unge med ikke-vestlig baggrund færdes.

Han tror, kommunikationsfaget vil stå stærkere, hvis det lykkes at skrue op for diversiteten.

”Vi med ikke-vestlig baggrund har haft en anden opvækst og ser på tingene på en anden måde, og i kommunikationsbranchen har vi brug for folk med forskellige perspektiver. Det vil kun gavne,” siger Milad Amiri.