Hvad pokker sker der på Gammel Strand? Det er vi mange, der her i det sydlige og vestlige Jylland har spurgt os selv og hinanden om, når vi gennem de sidste par år gang på gang har kunnet læse om fyringer og pludselige fratrædelser i Dansk Journalistbund uden gode forklaringer til os medlemmer.

Åbenhed, som er en vigtig del af Dansk Journalistforbunds formål, har forbundets top de seneste år været forbløffende dårlig til selv at praktisere, og det skaber distance mellem toppen af DJ på Gammel Strand og en stor del af os medlemmer, der bor og arbejder langt fra alfarvej.

Måbende har vi fra sidelinjen kunnet se, at hovedbestyrelsen to år i træk har fået udarbejdet en trivselsundersøgelse med resultater, der ville få alle røde lamper til at bimle og bamle og vække reaktion, hvis det var på en af vores arbejdspladser – også her i udkanten.

Ved opringning til forbundet har mange kolleger oplevet at blive spurgt, om de lige kunne skrive en mail i stedet. Det vækker frustration, også selv om beskeden altid blev leveret med smil i stemmen. Sådan burde det heller ikke være, for når man ringer til sit forbund, har man oftest brug for hjælp og vejledning lige her og nu, og så skal der være nogen, der griber ens henvendelse.

DJ’s medlemmer og de fagligt aktive er forbundets guld. De skal føle sig set, hørt, hjulpet og værdsat, men det er knebet, fordi topledelsens kræfter synes at være bundet i interne og lukkede konflikter, som har bidraget til at forpeste samarbejdet i hovedbestyrelsen. Det er synd for alle. Ikke mindst for medlemmerne.

De mange lukkede rum

For en ”nybegynder” som jeg selv, der netop har deltaget i sin første runde af overenskomstforhandlinger som tillidsrepræsentant med plads i ”kosteskabet”, sad jeg efterfølgende med en underlig følelse. Fordi det, der blev fortællingen i kølvandet på virkelig svære forhandlinger, var den splid, der opstod om DMA-overenskomstens manglende freelanceaftale.

Der var og er mange versioner af den fortælling, men de ufatteligt mange lukkede rum i DJ og halve fortællinger betyder, at den egentlige version stadig udestår, og så længe vi internt tillader al den lukkethed, vi skoser andre for, så vil splid have forrygende vilkår.

Vi har brug for et forbund med et stærkt sammenhold og respekt på tværs af fag, geografi og ansættelsesforhold. Vi skal da være stolte af at være en del af DJ, men det er en smule svært at overbevise kollegerne om, når det kun er historier om splid og strid, der fortælles.

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at hvert et medlem af den nuværende hovedbestyrelse i sin tid stillede op for at gøre en forskel for medlemmerne, men succeshistorierne har været få. Jeg ved det, det er nemt at sidde her langt fra ”alfarvej” og mene, at der var meget, der kunne gøres bedre – eller anderledes. Derfor stiller jeg op som kandidat til hovedbestyrelsen.

En anden fortælling

Jeg ønsker at være med til at skabe en anden fortælling, at kæmpe for åbenhed og ”inklusion” og bidrage til at styrke fællesskabet. Det har jeg rigtig god erfaring med som tillidsrepræsentant for mine 110 redaktionelle kolleger på JydskeVestkysten, der er en del af JFM, men også som mangeårigt bestyrelsesmedlem i DJ’s Kreds 3. De erfaringer vil jeg bruge til at bidrage til at bygge bro mellem ”os medlemmer i udkanten” og DJ’s topledelse.

Min ambition er at bringe en snert af virkeligheden med ind på Gammel Strand og omvendt dele de gode historier fra hovedstaden i ”udkanten”. Vi er et par tusinde kolleger, der arbejder med lokal- og regional journalistik, som sjældent har været vigtigere og sjældent har haft hårdere vilkår. På JydskeVestkysten og i JFM har vi om nogen været igennem forandringer, men dem kommer vi igennem, fordi vi holder sammen.

Da jeg for to et halvt år siden blev valgt som ny TR efter en levende legende i skikkelse af Steffen Lilmoes, var det med et løfte om at kæmpe for at bygge bro mellem ”traditionalister og fornyere”, mellem ”yngre kolleger og mere modne”, og med ambitionen om at bevare og styrke det stærke faglige fællesskab, der var og er på JydskeVestkysten. Og det er faktisk ikke gået så ringe endda, som man siger der, hvor jeg kommer fra. Den fortælling ville jeg gerne kunne gengive om hovedbestyrelsen om to år, derfor er jeg klar til at yde en helhjertet indsats, hvis jeg skulle blive valgt.

–

Med faglig og venlig hilsen Connie Bøgwad Schmidt, TR for de redaktionelle kolleger på JydskeVestkysten, der er en del af JFM