Dødstruslerne var tikket ind dagen lang. Om morgenen mandag den 25. maj havde radioværterne Asger Juhl og Kristoffer Eriksen i en direkte udsendelse på Radio24syv dræbt en kanin med to slag fra en cykelpumpe. 

De havde lavet programmet sammen med journalistpraktikant Emilie-Marie Fridh, som havde købt kaninen og navngivet den Allan. De var alle tre samme aften samlet til middag med dug på bordet og rødvin i glassene. Hovedretten var en ragout lavet på kaninen Allan.

Drabet havde forarget tv-kendis og dyreelsker Linse Kessler, der var castet som gæst i programmet, så meget, at hun i direkte radio havde jagtet Asger Juhl for at redde kaninen og siden lagt en rasende video op på Facebook.

Derefter blev historien taget op af en lang række medier – BT, TV 2, Ekstra Bladet, Metroxpress, Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad. Stort set alle danske medier var på sagen.

De tre snakkede grinende om, hvor dybt mærkeligt det var, at den danske presse kunne gå så meget op i, at en enkelt kanin var blevet slået ihjel.

Imens voksede bunken af trusler mod Asger Juhl og Kristoffer Eriksen. Særligt på deres facebookprofiler, men også på Radio24syvs facebookvæg. Emilie-Marie Fridh var endnu ikke kommet i søgelyset hos dyreaktivisterne.

Asger Juhl, der førte cykelpumpen, havde regnet med, at BT og Ekstra Bladet ville skrive om drabet, men blev meget overrasket, da Jyllands-Posten ringede til ham, fortæller han i dag.

»Det kunne jeg ikke forstå. Simpelthen ikke. Hvad er det for en redaktør på JP, der tænker, at det er væsentligt at dække en kanins død. Der måtte være noget, jeg ikke havde fanget,« forklarer Asger Juhl.

Da kaninen var spist, ringede radioens nyhedschef, Simon Andersen, til Asger Juhl.

»BBC har lige ringet. Jeg har givet dem dit nummer, og de ringer om fem minutter,« sagde han til radioværten.

Kort efter ringede telefonen.

»Yes hello, this is Asger …«

Ville skabe debat

Fredag den 22. maj var hele nyhedsredaktionen på Radio24syv samlet til idéudvikling. Mange havde fri mandagen efter, fordi det var 2. pinsedag, så Kristoffer Eriksen og Asger Juhl havde meldt sig frivilligt til at lave tre timers morgenradio sammen med journalistpraktikant Emilie-Marie Fridh.

På mødet kastede Kristoffer Eriksen idéen ud om, at de skulle lave et program om danskernes ifølge ham hykleriske forhold til dyrevelfærd, hvor det er okay at spise svinekød produceret under kummerlige forhold, men ikke at slagte og spise et mere nuttet dyr – som en kanin.

»Vi ville gerne skabe noget debat om den her forskel på, hvordan vi behandler nuttede dyr kontra ikke-nuttede dyr. At dyrefanatikere nogle gange vil slå mennesker ihjel, der behandler dyr dårligt. Det kan noget, det her emne,« siger Kristoffer Eriksen.

Hvem der foreslog, at de skulle få deres pointe frem ved at slagte et dyr, kan de ikke huske i dag. Men på mødet protesterede Emilie-Marie Fridh.

»Det var langt over min grænse. Men samtidig vidste jeg, at vi blev nødt til at gøre det, for jeg kunne ikke forklare, hvorfor jeg syntes, det var et problem. Jeg køber jo selv tit koteletter til 20 kroner i Fakta,« siger hun.

Det gav kun værterne mere lyst til at gøre idéen til virkelighed.

Emilie-Marie Fridh og Asger Juhl researchede videre på historien. De valgte at slagte en kanin, fordi den var nemmere at håndtere end en gris eller en høne. En dyrlæge ville kun aflive dyret på en klinik med en giftsprøjte. Det ville samtidig betyde, at de ikke kunne spise dyret, og så ville hele pointen være ødelagt. Emilie-Marie Fridh talte også med en dyrepasser fra Aalborg Zoo, som har slagtet mange kaniner. Han rådede dem til at bruge en hård, stump genstand, for eksempel en cykelpumpe. De snakkede også med flere slagtere, men ingen ville komme i studiet den kommende mandag, fordi det var en fridag.

Til sidst besluttede de sig for at dræbe dyret selv.

Global opmærksomhed

Asger Juhl slængede sig nonchalant i vindueskarmen med en smøg i den ene hånd og telefonen i den anden. Journalisten fra BBC spurgte ham, hvorfor de havde slået kaninen ihjel.

»Listen. Millions of animals die every day. We killed a rabbit. And we ate it. What is the point?« svarede han.

Det svar gav han og Kristoffer Eriksen de følgende dage i forskellige varianter til en række medier verden over. Efter BBC’s interview var det først de britiske tabloidmedier The Daily Star, The Sun og Daily Mail, der dækkede historien. Siden fulgte The Guardian, The Independent og The Telegraph. 

Også flere store europæiske og amerikanske medier meldte sig. Asger Juhl var nødt til at afvise et interview med den fransk avis Le Monde, så New York Times og Washington Post kunne få taletid. CNN, Fox News og Sky News havde ligeledes kanindrabet som tophistorie. I løbet af to døgn havde historien fået sit eget liv.

Den russiske tv-station Russia Today bragte et manipuleret klip, hvor det lød, som om Asger Juhl slog kaninen mange flere gange end de to slag, han i virkeligheden gav den. Derefter modtog radioværterne dødstrusler fra hele verden, ikke mindst fra Rusland og England.

Samtidig debatterede Emilie-Marie Fridh sagen på Twitter og Facebook. Dagen inden udsendelsen havde hun også lavet et opslag på Facebook, hvor hun på et billede sad med kaninen Allan.

Trusler og psykologhjælp

Torsdag den 28. maj – fire dage efter udsendelsen – indkaldte Radio24syv en krisepsykolog til at tale med Kristoffer Eriksen, Asger Juhl og Emilie-Marie Fridh. Normalt debriefer psykologen journalister, der har været i krigszoner. Men radioen vurderede presset til at være så stort, at de havde brug for den samme støtte. Psykologen mente, at ingen af dem endnu havde brug for yderligere hjælp. Samtidig hyrede radioen en privat vagt.

»Jeg blev pissebange, da vi fik en vagt på. De sagde, at vi ikke skulle tage truslerne alvorligt, men det gjorde radioen alligevel selv,« siger Emilie-Marie Fridh.

I de følgende uger fortsatte truslerne med at strømme ind, og der blev nu oprettet en hadegruppe på Facebook. ‘Boykot Radio24syv’ hed den. Gruppen fandt ud af, at Emilie-Marie Fridh havde købt kaninen, og den 1. juni delte de billedet af hende sammen med den. Derefter begyndte truslerne for første gang at ramme hende personligt. For at skærme sig selv overlod hun sin facebookprofil til Radio24syvs redaktør for sociale medier.

»Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne tåle det, hvis nogen levende beskrev, hvordan de ville slå mig ihjel,« siger hun.

"I hope, and wish, he and his children will be killed in the same way, so they will know, what it was like for the rabbit. It was only 9 weeks old, just a baby. Asger Juhls children must be just as sick as he is.”

Det var først, da dødstruslerne også omhandlede hans familie, at Asger Juhl for alvor blev bekymret. 

»Jeg havde aldrig prøvet, at der var nogen, som ville slå min familie ihjel. Det ramte mig og var meget ubehageligt. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt de kunne finde på at gøre det, fordi truslerne var så intense,« siger han.

Indtil da havde han slået truslerne hen som harmløse. Og han fik talt sig selv ned igen på trods af chokket.

»Ret hurtigt tænkte jeg, at de faktisk bare var tosser, og at det ikke ville blive til noget. Men de første dage var jeg i tvivl om, hvorvidt det virkelig var farligt,« siger Asger Juhl.

Et projektil i posten

Den 20. juli modtog Asger Juhl et brev fra Italien. Vedlagt brevet var et lille, gyldent kobberprojektil, som endnu ikke var blevet affyret.

En lille håndfuld medarbejdere, inklusive Emilie-Marie Fridh, samlede sig om ham, mens han læste brevet op. Det var blevet sendt på både italiensk, engelsk og dansk og stillede tre krav til Asger Juhl; han skulle passe en kanin i et år og vise den frem på tv en gang i ugen. Han skulle offentligt sige undskyld for det, han havde gjort. Og han skulle donere et stort beløb til dyrevelgørenhed. Ellers ville den næste kugle ikke ligge der, men sidde i hovedet på ham og hans familie. Brevet var underskrevet Ndranghetaen, verdens mest magtfulde mafia.

Radioværten gav brevet og projektilet til Radio24syvs direktør, Jørgen Ramskov, der sagde, at han ikke skulle bekymre sig om det – radioen politianmeldte dog øjeblikkeligt truslen.

Emilie-Marie Fridh kunne nu ikke længere håndtere situationen. Hun turde ikke sidde ved siden af Asger Juhl og forestillede sig hele tiden, at nogen ville komme ind og skyde dem begge. Den næste dag er stadig helt væk fra hendes hukommelse, og to dage senere blev hun sygemeldt.

»Jeg var en gazelle med et brækket ben, og der var en sulten løve bag mig hele tiden. Det følte jeg. Det var, som om jeg havde drukket 14 kopper kaffe, og den mindste ting gjorde mig nervøs. Jeg holdt øje med alt, hvad der foregik omkring mig, og var hele tiden bange for, hvem der skulle komme ind ad døren,« siger hun.

Bange for at bryde sammen

Emilie-Marie Fridh sad to dage efter sin sygemelding – to måneder efter udsendelsen – til sin første psykologsamtale. Hun havde kun fortalt Jørgen Ramskov om sin angst, da hun var gået hjem fra arbejde. Ingen andre havde fået noget at vide, fordi hun var bange for at bryde helt sammen. Psykologen prøvede at berolige hende og sagde, at hun skulle finde en rationel tanke, hver gang hun havde en irrationel. Dødsangsten dominerede. 

»Jeg mistede fuldstændigt kontrollen med mig selv, og det var det, der skræmte mig allermest. Det hele voksede sig ud af proportioner, og jeg var i den periode vildt træt hele tiden. Min krop var i alarmberedskab og troede konstant, at det værste ville ske,« siger hun.

Efter to sygedage og en weekend mødte hun op på arbejdet igen. Det var for hårdt bare at ligge derhjemme. Hun følte, at hun svigtede sine kolleger og sig selv.

Ud ad øjenkrogen registrerede hun, at en fremmed mand gik forbi på kontoret. Han trissede rundt og kiggede ind i radiostudiet. Nu går han ind og skyder dem, var det første, hun tænkte. Men hun konfronterede angsten og spurgte ham, om han havde brug for hjælp. Det var en gæst, der havde glemt sine cykelnøgler.

»Jeg blev ked af det og provokeret af min åndssvage hjerne, som tænkte sådan om en helt almindelig mand. Jeg havde det ikke godt og sagde, at jeg blev nødt til at gå. Jeg kunne ikke bare sidde og lade som ingenting,« siger hun.

Vært: »Metoden kom nok til at overskygge præmissen«

Fra mandag den 27. juli til mandag den 10. august arbejdede Emilie-Marie Fridh kun tidligt om morgenen og tog derefter hjem. Hun fortsatte til psykolog, imens antallet af trusler rettet mod hende og radioværterne langsomt faldt. Først efter sommerferien følte hun sig klar til at arbejde igen på fuld tid.

Men hun har stadig mén efter forløbet. På arbejde er hun blevet angst for at ringe helt almindelige kilder op og føler sig »bombet tilbage på 1. semester af Journalisthøjskolen«. Samtidig har hun svært ved at være alene. Hjemme i sin lejlighed er hun nødt til at tjekke for indbrud, hvis hun hører en uskyldig lyd. Hun er konstant træt og udkørt, fordi hun fortsat er bange for at dø.

Emilie-Marie Fridh fortryder ikke, at de slog kaninen ihjel i radioen. Det gør radioværterne Asger Juhl og Kristoffer Eriksen heller ikke, selv om de erkender, at drabet kom til at fylde for meget i debatten.

»Vores pointe var, at det var helt normalt at slagte en kanin. Det er ikke anderledes end de svin, der hver dag bliver slagtet. Kaniner er bare meget sødere. Så hvorfor ikke bare gøre det?« siger Asger Juhl.

Synes I, at det lykkedes at skabe den debat, I gerne ville med programmet?

»Det er jo interessant, at vi kan slå et dyr ihjel og spise det, og så kan den historie nå helt til New York Times. Det siger trods alt noget om, hvor unaturligt et forhold vi har til dyr,« siger Kristoffer Eriksen.

Men er den pointe kommet ordentligt ud?

»Metoden kom nok til at overskygge præmissen,« siger han.

Asger Juhl er enig, men tilføjer:

»Det er mega svært at sige. Jeg tror faktisk, at det lykkedes. Pointen er kommet bredt ud, og mange har helt sikkert reflekteret over det. Det var jo talk of the world i nogle dage,« siger Asger Juhl. 

—––

Zoo aflivede giraffen Marius

Zoologisk Have aflivede og parterede i februar 2014 giraffen Marius, som var i overskud i havens girafbestand og ikke kunne flyttes til en anden zoologisk have. Flere skolebørn så på, og sagen udviklede sig til en mediehetz mod Bengt Holst og Zoo i et utal af lande.

Bengt Holst:

»Der er ingen tvivl om, at folk bliver mere forargede, når man dræber søde dyr, end når man dræber nogle, der er grimme og slimede.

Vi vil gerne lukke os inde i en Disney-verden, hvor vi ikke skyder eller dræber dyr, som jo er en helt naturlig måde at forvalte vores natur på. Hos os eksploderede det jo netop, fordi det var en sød giraf.

Jeg mener, at de i stedet burde have taget udgangspunkt i en situation, hvor dyr i forvejen bliver dræbt. Men den sammenhæng manglede, og derfor virkede det formålsløst.

Det har selvfølgelig en betydning, at de spiser kaninen. Men de gør det jo ikke med det som deres hovedformål. De gør det for at skabe drama.

Jeg synes dog stadig, det er en vigtig diskussion, de tager op. Hvis ikke vi har et realistisk syn på natur, så kan vi ikke forvalte den ordentligt.«

Man skal ikke bare dræbe et dyr, hvis man kan. Der sætter jeg spørgsmålstegn ved Radio24syv. De fremprovokerer en reaktion.

 

Bengt Holst
videnskabelig direktør, København Zoo

—

Nak og Æd dræber på sjette sæson

Jørgen Skouboe har siden 2010 gået på jagt med kokken Nikolaj Kirk i tv-programmet ’Nak og Æd’, hvor de har skudt, fisket eller harpuneret alt fra kaniner til alligatorer. For tiden bliver sjette sæson af programmet sendt på DR2. 

»Da vi startede programmet, tænkte jeg meget på, hvad folk mon ville sige til, at vi viste blodet fra dyr. Men reaktionerne har været helt kanon, og vi har ikke modtaget nogen særligt kritiske henvendelser. Der var nogle få, som peb over, at man ikke kunne “nakke” et dyr, men det er det eneste.

Jeg tror, det skyldes, at vi lader jagten og drabet være en naturlig del af udsendelsen, helt på lige fod med at bygge en lejr, lave en dejlig morgenmad eller at tænde et bål. 

Mange mennesker har en fin forståelse for det, så længe vi gør det ordentligt.

I den moderne verden kan det virke unaturligt at slå et dyr ihjel. Men det er det ikke.

Det ligger jo stadig dybt i os, at vi skal gå på jagt. Derfor tror jeg heller ikke, vi kan gribe det mere naturligt an, end vi gør i programmet.«

 Drabet skal ikke gøres til mere, end det er. Hvis vi spiser kød, må vi også acceptere, at det kræver et drab.

Jørgen Skouboe
tv-vært, DR

—-

Søren Ryge kvalte due

Søren Ryge har på tv kvalt en due i strid med dyreværnsloven for at vise, hvor inhumant det var. Lavede i 1994 en programserie, der hed ’Dyret skal dø’, hvor han viste, hvordan man afliver dyr. I serien rykkede han blandt andet hovedet af en due, viste køer blive skudt og besøgte en dyrlæge, som aflivede en hund med en giftsprøjte.

»Hvis Radio24syv havde aflivet en gris eller en and, var der ikke sket en pind. Men en kanin er noget, 100.000 børn har som kæledyr. Det rammer vores følelser. Vi er kommet så langt væk fra det naturlige forhold til dyr.

Jeg lavede et program, hvor jeg fangede en skovskade i en fælde. I fem sekunder står jeg så og er klar til at rive hovedet af den. Men jeg lader den flyve og siger, at den jo har lige så meget ret til at leve som alle andre. 

Selv om jeg ikke dræbte den, blev DR lagt ned af en telefonstorm af vrede seere, som lige dér havde slukket programmet, fordi de ikke turde se det. De troede, at jeg virkelig havde revet hovedet af fuglen. Jeg har også stadig over 100 hadebreve liggende. Folk var rasende. Det er det mest modbydelige, jeg har oplevet i min karriere.«

Jeg ville aldrig have gjort det, Radio24syv gjorde. Det er en udmærket metode, hvis man vil provokere. 

Søren Ryge
journalist og tv-vært

Journalisten har også interviewet chefredaktør Jørgen Ramskov om forløbet. Det interview kan du læse her.