Foto: FUJ
I alt 68 projekter var indstillet til Foreningen for Undersøgende Journalistiks (FUJ) årlige graverpriser, men nu har årets jury indsnævret feltet til 13 nominerede.
Det skriver FUJ på foreningens hjemmeside.
Projekterne handler om alt fra russiske lejesoldater til danske vandløb og uddeles 14. november på Cinemateket i København.
“Det er en kæmpe fornøjelse at gennemgå så meget fremragende undersøgende journalistik, og vi har i juryen måttet træffe sindssygt hårde til- og fravalg, men er landet på et virkelig stærkt felt af overbevisende, metodisk grundigt og velfortalt undersøgende journalistik. Stort tillykke til alle nominerede,” udtaler juryformand Simon Bendtsen i forbindelse med nomineringen.
De nominerede til FUJ-Priserne 2026 er:
Metodeprisen
- “Ulovlige vandløb” af Luna Thomsen, Ingeniøren.
- “Det giftige Danmark” af Bo Elkjær, Sebastian Gjerding, Lasse Skou Andersen og Morten Wulff, Information.
- “Uden samtykke?” af Frauke Giebner, Morten Skjoldager og Emilie Stein, Politiken.
- “Skyggeflådens Lejesoldater” af Jakob Kjøgx Bohr, Danwatch.
Aktualitetsprisen
- “Forsvarets forklaring om skarpe skud mangler 11 minutter” af Peter Møller og Astrid Søndberg, TV 2.
- “Kirkerup-sagen” af Simon Andersen, Berlingske.
- “Sikandars boligcirkus” af Bertil Fruelund, Ekstra Bladet.
Formidlingsprisen
- “Barn af Faderhuset” af Kristian Corfixen, Politikens Forlag.
- “FLÆSK – Undercover i en svinestald” af Klara Trebbien Rasmussen, Politikens Forlag.
- “En ven af familien” af Jamilla Sophie Alvi, Pernille Skytte, Asbjørn Kjærgaard-Pedersen og Esben Larsen Mikkelsen, Jyllands-Posten.
Graverprisen
- “Flextrafikskandalen – kriminel infiltration og systemsvigt i den offentligt finansierede flextrafik” af Frank Weirsøe, Ole Frank Rasmussen og Stefan Brix, TV2 Fyn.
- “Operation X – Flået af Skat” af Steen Schat-Holm, Oscar Halkjær og Morten Spiegelhauer, TV 2.
- “Vores lille hemmelighed” af Cordelia Weber, Thomas Arent og Hilde Agergaard Svendsen, Radio IIII.
Fakta om FUJ-priserne
Priserne hædrer hvert år undersøgende journalistik inden for fire kategorier:
- Aktualitetsprisen går til journalisten/journalisterne, der inden for et kortere tidsaftræk bedst har bedrevet undersøgende journalistik i dækningen af en aktuel fælleshistorie i konkurrence med andre medier.
- Metodeprisen går til journalisten/journalisterne, hvis metodiske arbejde med en undersøgende historie er mest solidt, inspirerende og forbilledligt.
- Formidlingsprisen går til journalisten/journalisterne, der har formidlet en undersøgende historie bedst.
- Graverprisen uddeles til årets vigtigste, undersøgende historie.
Priserne uddeles i forlængelse af et dagsarrangement, hvor man kan møde de nominerede i alle fire kategorier og høre dem fortælle om metode, research og etiske overvejelser.
Juryen består i år af:
Simon Bendtsen (formand), chefredaktør, Ekstra Bladet
Katrine Jo Andersen, redaktionschef, TV 2 Dokumentar
Lotte Funder, redaktør, DR Dokumentar og Undersøgende
Jeppe Findalen, graverchef, Ingeniøren
Anna Munch Heydorn, journalist, TV 2 Fyn
David Rebouh, digital- og nyhedschef, 3F
Troels Kingo, dokumentarist og journalist, Kingo Consulting
Jannie Møller Hartley, professor i journalistik, Roskilde Universitet
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.