Et billede, der er ”vigtigt for både nutiden og for fremtiden”.

Sådan beskriver dommerne det billede, som for kort tid siden er kåret til Årets Pressefoto 2025 ved en prisuddeling på Den Sorte Diamant i København.

Billedet er taget af den danske fotograf Oscar Scott Carl, der bor i Grønland og arbejder for grønlandske Sermitsiaq. Han tog billedet i marts 2025 ved den største demonstration i Grønlands historie, hvor grønlænderne stod sammen mod Trump.

”Det er er kun grønlandske flag, og det er som om, at folket er en forlængelse af fjeldet i baggrunden og med stolthed og værdighed viser deres stemme for Grønland: ’Vi er Grønland, vi er ikke Danmark eller USA.’,” lød ordene blandt andet fra dommerne.

Oscar Scott Carl/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Dette fotografi fra Grønland, der bliver kåret til Årets Pressefoto, er vigtigt for både nutiden og for fremtiden. For det viser den største krise, vi har oplevet i mange år, og som kan ændre hele verdensordenen. Det er taget ved den største demonstration i Grønlands historie, og grønlænderne på billedet står som ét folk – og de står sammen mod Trump. Der er kun grønlandske flag, og det er som om, at folket er en forlængelse af fjeldet i baggrunden og med stolthed og værdighed viser deres stemme for Grønland: ’Vi er Grønland, vi er ikke Danmark eller USA.’ Det er supergodt. De er meget sig selv, og der er noget folkeligt over det, ikke mindst at alle tager billeder på kryds og tværs. Samtidig er lyset og farverne meget grønlandske. Der har været mange serier fra Grønland i konkurrencen i år, og alle billederne er også en anerkendelse af det grønlandske folk, som har manglet historisk. Men der skulle åbenbart en Trump til, før vi begyndte at tale om Grønland på denne her måde.”

Mads Nissen er Årets Pressefotograf

Vinder i dagens anden hovedpris, prisen som Årets Pressefotograf, er Politikens Mads Nissen.

Han vinder prisen for en kollektion på fem billeder fra så forskellige historier som bandekrig i Sverige, danskere i kø til mad, et storpolitisk møde og en technoklub i Berlin.

”Årets vinder er en meget stilsikker fotograf, der graver sig ned i nogle dybe, svære og nære historier. Alle billederne er af virkelig høj kvalitet og meget varierede,” fremhæver dommerne.

Dommernes ord: ”Årets vinder er en meget stilsikker fotograf, der graver sig ned i nogle dybe, svære og nære historier. Alle billederne er af virkelig høj kvalitet og meget varierede. Når man ser på fotografiet af kvinden med indkøbsposerne og den lille datter, ser man en helt almindelig kvinde, men man kommer til at tænke på fattigdom og madkuponer i USA. Situationen fra EU-topmødet er et klassisk billede af et stort event, hvor man får en fornemmelse for, hvilke aktører der er i spil – det her er den øverste magt. Og der er også noget på spil, for det er højspændt og holdt i farverne rødt hvidt og blåt. Til begravelsen kommer vi meget tæt på, og det kræver noget af fotografen at komme helt derind. Faren griber ud efter sin 15-årige søn, og billedet har en flot, flad komposition med ”uskyldigheden” i midten. Gangsterbilledet er ekstremt konfrontatorisk, for beskueren, der ser på det. Her er der også meget på spil, denne gang for både den fotograferede, for fotografen og for os andre. Når der render sådan nogle vilde unge rundt i et almindeligt boligkvarter, kommer man til at frygte, at deres vold kunne ramme én selv. Den varme situation fra Berlin er et lille åndehul af nærhed og kærlighed – et kram fra fotografen oven på den hårde virkelighed i de øvrige billeder.

Her er vinderne i de øvrige kategorier

Årets Nyhedsbillede, Danmark:

Christian Falck Wolff, freelance
For serie af billeder af aktivister i aktion med Mærsk i København. De mener, at Mærsk er med til at facilitere et folkedrab ved at transportere tonsvis af våbendele til Israel.

Christian Falck Wolff/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Der havde været flere fotografer til stede ved aktionen, som havde sendt serier ind til konkurrencen, men dommerne valgte denne, hvor hvert billede kan stå for sig selv. De syntes, at det er flot arbejde af fotografen at lave så mange gode billeder ved en så kort og hektisk begivenhed. På den måde er serien et godt eksempel på, hvorfor man skal hyre fotojournalister. For det kræver både et godt øje og mod at gå ind i sådan en kampplads, man skal have overblik og vide, hvad man går efter, og man skal ikke mindst være i stand til at holde fast i begge dele i situationen. Billeder viser ikke sympati med hverken den ene eller den anden part, det er nøgternt fortalt, helt upartisk og meget overlegent. Stilmæssigt er serien meget stærk, fotografen har styr på, hvad han laver, han fanger de rigtige farver og toner, imens det går så stærkt.”

Årets Nyhedsbillede, udland:

Jacob Ehrbahn, Politiken
For serie af billeder fra Gaza. Her 16-årige Ahmad, som ser på sin fars blod på trappen foran sin families lejlighed. Få timer inden er faren blevet dræbt med fire skud af israelske sikkerhedsstyrker.

Jacob Ehrbahn/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Konflikten mellem israelerne og palæstinenserne er den evige nyhed, der bare fortsætter, men derfor er den stadig relevant. Denne vinderserie er virkelig god og stramt fortalt, og det er dejligt, at vi er med på begge sider. Den åbner med et stærkt billede fra en desværre ofte set situation, men som man stadig bliver påvirket af, og derfra kommer vi fint rundt og møder ofrene på begge sider. Der er mange forskellige fysiske beviser på magtforholdet i billederne, der står som symbolske elementer på begge sider af konflikten, og det er godt fortalt. Billedet med blodet er også voldsomt, men ikke mere end man stadig kan holde ud at se på det, og dermed forholde sig til både det og historien - men det går lige til grænsen.”

Årets Portrætserie

Ólafur Steinar Rye Gestsson, freelance
For serien 'Døve hører ikke luftalarmer', der består af 22 historier fra mennesker med handicap i Ukraine. Her er det Mykhailo, 9 år, som fik åbent kraniebrud af et fragment fra en eksplosion.

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Det er en stærk historie om nogle oversete mennesker i krigen. Luftalarmer og beskyttelsesrum er en del af hverdagen i Ukraine, men mennesker med medfødte eller senere tilkomne funktionsnedsættelser, bl.a. fra krigen, bliver tilsyneladende lidt glemt. Det er en overraskende serie, for man havde ikke selv tænkt tanken om, hvad der sker med dem, der har brug for ekstra hjælp under en krig. Russerne går efter civile mål, så disse mennesker og deres pårørende kan bare håbe, hvilket føles vildt klaustrofobisk også for beskueren: Tænk at sidde i et højhus og ikke vide, at der kommer bomber. Det er angstprovokerende, og man er glad for, at man ikke er i deres sko. Serien har en stram stil, hvor alle billeder passer sammen, den er organisk med masser af nærvær og følsomhed, så man bliver trukket tæt på. Juryen mente desuden, at det er skønt, at der er direkte citater, hvor de portrætterede får lov til at tale.”

Årets Portræt, enkeltbillede

Dicte Marie Hostrup Sønnichsen, DMJX/Dagbladet Information
For billedet af 8-årige Alice, der er flyttet med sin familie til Svendborg for at undgå at blive en del af statistikken over børn med skoleværing.

Dicte Marie Hostrup Sønnichsen/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Mange børn har det dårligt og trives ikke, og juryen mente, at det er vigtigt, at vi taler mere om det og får det på dagsordenen. En af dommerne aflæste historien med det samme, fordi Alices ørevarmere signalerer, at hun har behov for at trække sig, når hverdagen bliver for meget. Bag fotografiet ligger fortællingen om, at familien er flyttet for at skabe de optimale forhold for deres datter. Det er et stort indgreb at gøre i hele familiens liv, fordi et barn ikke trives. Derfor bliver fotografiet af lille Alice, der sidder på sin seng med bamsen i favnen og dens øre i munden, et fint og sårbart billede på denne store og vigtig problematik i vores samfund lige nu.”

Årets Reportage, Danmark

Vikki Søholm, DMJX/Politiken
For serie med billeder af 25-årige Nadine, der navigerer i en kompleks hverdag mellem familieliv og arbejde som camgirl og model på OnlyFans.

Vikki Søholm/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Serien er meget nærværende med nogle vilde billeder og nogle meget store kontraster. Man kan mærke dem i maven, som en sitren. Fotografen har haft en utrolig adgang, hvor man bliver lukket ind i en intim verden, der spænder over både den professionelle side og den private. Emnet kan måske dele nogle beskueres holdning, men det er en del af vores samfund og serien stiller mange spørgsmål. Den er ikke ude på at overgøre sine virkemidler og er meget registrerende: Det er sådan, det er. Dommerne fornemmede, at fotografen måske har et lidt utrænet øje, men at det nogle gange kan gøre fotografiet mere umiddelbart og ukontrollabelt, og måske give det mere ærlighed og originalitet. Det føles nærmest som framegrabs fra en film, og dommerne mente, at det er modigt at sende billeder ind, der som her går til kanten af, hvad teknikken formår. Kvaliteten af lyset er måske ikke, hvad mange fotografer ville have ønsket sig, men det er helt kompromisløst og meget dokumentarisk. Her er ingen hvid flash, og fordi der er fotograferet på denne her måde, får vi får lov til at komme ind i Nadines liv og hverdag.”

Årets reportage, udland

Mads Nissen, Politiken
For billeder til serien 'Alle vi børn i Gansterby' om en ekstremt voldelig, bevæbnet og kriminel kultur blandt svenske unge.

Mads Nissen/Politiken/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Vinderserien er på alle måder en vild historie, som kræver en virkelig dygtig fotograf, der ved, hvad han laver. For det er en nærmest vanvittig præstation at komme ind i det miljø og få lov til at blive der. Der ligger et kæmpe benarbejde bag, for her skal man virkelig vide, hvad man laver. Serien undersøger en tendens i underverdenen, noget der foregår i skyggesiden af vores samfund, og som vi er tvunget til at forholde os til, fordi det er relevant og på vej over Øresund til os og vores unge. Det er en af den slags historier, der ligger tæt på vores eget samfund, og som både er uhyre vigtige og utroligt svære at lave. Serien er visuelt skarpt, ret simpelt og helt roligt fortalt, selvom det er en brutal og voldsom historie. Fotografen kunne godt have gjort den langt mere dramatisk, men det har han valgt ikke at gøre. Vi kommer på begge sider af historien og ser både deres gerninger og konsekvenserne af dem. Smukt og uhyggeligt skræmmende på samme tid.”

Årets Sport

Janus Engel Rasmussen, freelance
For foto af cykelrytter Remco Evenepoel, der sluttede skuffet på andenpladsen til UCI World Cup efter et løb med en masse rod.

Janus Engel Rasmussen/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Vinderbilledet er et fotografi med en stærk komposition med dybde og forgrund, som er meget skulpturelt og kunne hænge på en museumsvæg. Alle kigger på ham fra alle sider: Vi kigger på ham, og publikum kigger bagfra med medfølelse, og man kan mærke den action, han har været igennem. Billedet udstråler følelsen af at have kæmpet rigtig hårdt og så lande på andenpladsen. På den måde har det noget nærmest mytisk over sig med den slagne mand, der er så gennemført træt af at være den evige nummer to, som han her bliver symbolet på. Det understreges af modlyset, der bliver lidt guddommeligt. Han har givet os alt og er blevet slået, og man får lyst til at give ham, denne ”modern hero”, et kram.”

Årets Sport, serie

Rebecca Krogh, DMJX/Børsen
For en serie fra verdensmesterskabet i computerspillet GeoGuessr.

Rebecca Krogh/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”I denne vinderserie kommer man ind i et andet univers og bliver klogere. Serien er sjov, finurlig, overraskende, og den udfordrer vores opfattelse af, hvad sport er. Samtidigt fortæller den en del om en generation, der er vokset op med digitale værktøjer og digital underholdning. På den måde taler historien ind i en samfundsudfordring, hvor gaming møder stor modstand fra forældre, mens denne generation er født ind i det. Derfor er det også sjovt at se en anden form gaming, der ikke handler om skydespil, men derimod om at de skal gætte et sted. Havde det i stedet faktisk handlet om et skydespil, så havde serien ikke været nær så interessant. Nu er den i stedet meget nørdet og charmerende, lidt mærkelig og ret meningsfyldt. Serien føles som om, den er ret umiddelbart fotograferet, hvilket gør den dynamisk. Man lærer deres verden at kende, og man får lyst til at deltage og hilse på vinderen, der løfter sin pokal i guldregn.”

Årets Åben Klasse

Nanna Kreutzmann, freelance
For billedet fra en klub i Hillerød for unge med fysiske og mentale funktionsvariationer, som har lavet et projekt om at sanse i vand

Nanna Kreutzmann/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Billedet, der er valgt ud fra en serie, er først og fremmest et fabelagtigt portræt, som er smukt bygget op. Det er en konceptuel intervention, og det er lavet som en aktivitet for de medvirkende. Det er leg, og det er performance. Der er noget malerisk over scenen med lyset, farverne, boblerne, spejlingen af kroppen i vandoverfladen, og stoffet der flyder. Derudover er der meget nærvær med en intens øjenkontakt, og den unge kvinde fremstår helt naturlig og udstråler en så stor en tryghed, at hun ser ud til at være til rette i det fremmede element, som vand jo er. De portrætterede får et andet liv med en ny værdighed, hvor de får lov til at være noget andet end deres funktionsvariation. For det er ikke det, der fokuseres på, og der ses ingen synlige markører på det.”

Årets Hverdag, Danmark

Jacob Ehrbahn, Politiken
For billede af tre unge mænd, der løber nøgle hjem fra et studentergilde i Snekkersten går turen langs Strandvejen til Espergærde.

Jacob Ehrbahn/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Vinderfotografiet er både smukt og opløftende. Det kunne næsten ikke være mere dansk, sige mere om dansk sommer, eller være et bedre billede på frihed. De unge mænd er på vej ind i livet, de er færdige med gymnasiet, og for første gang slippes de faste spor. Det er en glad tid, og bagefter venter livet. Så det er helt bogstaveligt meget livsbekræftende, og dommerne syntes, at det er fedt, at de løber så langt. Samtidig er det svært ikke at tænke på kontrasten til de unge i Ukraine. Det er sådan her, vi helst skal ende som unge. Men det er ikke alle, som er så heldige.”

Årets Hverdag, Udland

Anders Rye Skjoldjensen, Dagbladet Information
For billede fra UNHCR’s lager i Juba, Sydsudan, hvor de fleste lagertelte nu står tomme efter nedskæringer i USAID og andre bistandsformer.

Anders Rye Skjoldjensen/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Det er en kæmpe historie at USAID blev lukket af Trump. Nedskæringerne startede i januar 2025, og den statslige hjælpeorganisation blev officielt lukket den 1. juli. Udover organisationens egne hjælpeprogrammer, kom en stor del af FN’s budget fra USAID. Nedlukningen har allerede fået store konsekvenser for en masse menneskers hverdag, hvilket er flot illustreret her med tomhed. Udover at det er en vigtig historie, er billedet også et godt eksempel på, hvor enkelt det kan gøres, når form og fortælling følger hinanden.”

Årets Long Term Project

Ólafur Steinar Rye Gestsson, freelance
For fotoprojektet 'Det nye jerntæppe'. Her er det et billede fra en folkeskole i Mariupol i Østukraine tilbage i 2017, hvor de ældste elever bliver undervist i nationalt forsvar.

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Årets vinder i denne kategori med flest billeder per serie, er mere stram og nærværende end flere af de andre indsendte projekter. Man kan mærke personerne, samtidig med at bredden på historien er stærk, og man kommer hele vejen rundt om konfliktzonen. Det er et stort geografisk arbejde, men serien strækker sig også langt i tid og emner – vi får død, afsked, træning og afventning. At kunne opnå det kræver, at fotografen er vedholdende, og det vidner om stort overblik, for man skal vide, hvornår man skal sørge for, at noget vigtigt kommer med. Vi møder ikke de samme personer, men kommer derimod langt omkring et komplekst emne. Med det in mente, er det overraskende at man kan skabe en så sammenhørende og harmonisk serie. For den er utroligt velfortalt og visuel meget stram, samtidig med at den indeholder mange facetter af det fotografiske håndværk.”

Tv og web-kategorierne

Årets Åben klasse, tv/web

Lærke Berg-Pedersen, DMJX/Politiken
For fortælling om den 71-årige billedhugger Pontus Kjerrman, der stadig kan blive nervøs, når verden skal se hans menneskevæsener med hestehoveder.

Lærke Berg-Pedersen /Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Årets vinder er et virkelig fint og dejligt portræt af en sjov og underfundig mand. Fotografen formår at komme tæt på og bruger kameraet som sin forlængede arm i mødet med den portrætterede. Man kan mærke hovedpersonen, og man hygger sig i hans selskab. De lune sider af ham er fanget godt, og man forelsker sig lidt i detaljerne. Det føles ret intimt, for man er med som en del af familien og bliver lukket ind med det samme. Fotografen er tydeligvis nysgerrig, og det skaber et fortroligt rum mellem hende og hovedpersonen. I produktionen bliver der gjort alt det, man ellers ikke ”må”, men man mærker samhørigheden mellem dem, og det bliver filmens styrke. Her er en særlig renhed og ærlighed, hvor man bliver lukket ind i et univers, man ikke anede, man havde lyst til at være i. Det er spændende og han er spændende. Filmen er desuden helstøbt med en klar ramme og et dramaturgisk forløb.”

Årets korte indslag, tv/nyhed

Emil Hennings, DR
For et indslag om Anatolij fra Ukraine, hvis lejlighed i Kyiv blev ramt af en russisk drone. Hans to små børn lå og sov, da dronen ramte.

Emil Hennings/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Dommerne reagerede først og fremmest på fotografens fornemmelse for de mennesker, der fortæller os om deres liv og nuværende situation. Han er god til at fornemme, hvad der sker, og til have fokus på de rigtige ting. Der er en god nerve i billederne, og han arbejder godt med lyset. Der er også en god variation i billedvalget med nære billeder, beskrivende billeder samt detaljer, der tilsammen skaber en fortælling. På alle måder habilt fotografisk arbejde. Han udviser en god sans for netop detaljer og har ikke mindst modet til at blive stående, når han kan mærke noget fra den medvirkende. På den måde træffer han nogle valg, selvom han ikke forstår sproget, og det er udtryk for en stærk intuition og at han har en tilstedeværelse, et nærvær i sit arbejde og i det filmede menneskes liv. Vi er godt med hele vejen, og han får det til at se nemt ud – hvilket er den største styrke.”

Årets tv-reportage

Emil Hennings, DR
For reportage fra en mindehøjtidelighed i Serbien for de 16 mennesker, der mistede livet, da et 48 meter langt betontag kollapsede ned over dem for et år siden. Ét af ofrene var Dianas søn.

Emil Hennings/Årets Pressefoto 2025

Dommernes ord: ”Det er en sindssygt rørende produktion med en meget stærk hovedperson. Den er optaget meget filmisk og flot af en reportage. Fotografen har en særlig, mystisk evne til at filme på det, der er vigtigt, og har en misundelsesværdig lethed og en naturlighed til hele tiden at være på kernen af fortællingen. Særligt i denne slags reportager er det vigtigt at vide, hvor man skal være i historien og hele tiden holde øje med det, der underbygger det, som skal fortælles. Her smelter form og historie sammen, og han bruger skiftende fokus og ansigter til at fortælle. På den måde er han både god til at træffe stilistiske og visuelle valg og så også til at være der, når det handler om reportage. Der er et automatisk gearskifte mellem de forskellige redskaber, som han bruger, så det bliver meget smooth. Det skal også fremhæves, at der er virkelig god lyd på produktionen.”

Årets tv-portræt

Kasper Løftgaard, freelance
For portræt af Emil Ryge, der med sit storformatfotografi igennem mange år har dokumenteret Amager Fælled, og senere klimaaktivister og demonstranter i spidsen for klimakampen i Danmark.

Dommernes ord: ”Denne produktion er en meget flot og helstøbt fortælling. Lige i starten er filmen i fare for at blive ret banal, men så bliver den løftet op på et andet niveau. På det punkt, hvor klimaaktivismen kommer ind i narrativet, bliver filmen relevant og hæver sig op over hovedpersonens cykeltur på fælleden. På den måde er den som et løg, der åbner sig lag for lag. Den er både smuk og grundig og bærer præg af at været velovervejet ikke mindst i sin æstetik. Der er flotte nærbilleder, der leges med vinkler, og man fornemmer et stort forsøg på at gøre sig umage med at fortælle. Fotografen er kommet tæt på hovedpersonen, tydeligvis gennem en fælles accept.”