Selv om Herlufsholm Skoles historie strækker sig mere end 450 år tilbage, er der et før og et efter dokumentaren ’Herlufsholms hemmeligheder’, som blev vist på TV 2 i sidste uge.

Programmet har i sjælden grad erobret nyhedsdagsordenen, skolens rektor er blevet fyret, og en advokatundersøgelse skal nu belyse forholdene på skolen. Men journalisterne bag programmet er også blevet kritiseret for at tegne et ensidigt billede af skolens virkelighed.

Det er Rikke Dyrberg og Bjarke Stender fra Dokumentarkompagniet, som har lavet ’Herlufsholms hemmeligheder’, men faktisk er det ikke første gang, at kritisable forhold på skolen kommer frem i lyset. Vold, mobning og afstraffelse er blandt andet blevet beskrevet i en radiomontage af Christian Stentoft i 1984 og omtalt i Dagbladet Information og Berlingske i 2004.

Så hvorfor har netop ’Herlufsholms hemmeligheder’ udløst så store konsekvenser?

”Jeg tror, det handler om, at tiden har ændret sig. Vi lever i en tid, hvor ofre bliver taget mere seriøst end tidligere. Der bliver lyttet mere, når ofre står frem og fortæller, hvad de er stået igennem, i stedet for at deres udsagn bliver betvivlet,” siger Bjarke Stender.

Rikke Dyrberg undrer sig over, at der skulle gå så lang tid.

”Der har jo allerede været voldsomme og meget enslydende beretninger fremme. Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på dem? Det var ret voldsom læsning,” siger hun.

Retssagen i 2006

Idéen til dokumentaren opstod af en oplevelse, Rikke Dyrberg havde, da hun var reporter på TV 2 Øst i 2006 og dækkede en retssag, hvor en 16-årig elev fra Herlufsholm var tiltalt for at have voldtaget en anden elev på skolen.

Eleven blev frikendt, fordi de fysiske beviser ikke var stærke nok. Men Rikke Dyrberg studsede over stemningen blandt den 16-åriges skolekammerater i retslokalet. Der blev jublet, da eleven blev frikendt, og der var en stemning, ”som føltes helt forkert”.

”Og hvis noget føles forkert, er det en intuition, man skal forfølge,” siger Rikke Dyrberg.

Da idéen til at lave et dokumentarprogram om Herlufsholm opstod sidste år, kom hun i tanke om oplevelsen fra retslokalet, og sammen med Bjarke Stender gik hun i gang med at undersøge, om de beretninger, der allerede havde været fremme om vold og mobning, kun hørte fortiden til.

I kan glemme det

Den største udfordring var at finde elever, der var parate til at fortælle om deres vilde oplevelser på skolen.

Nogle smed røret på, når de blev ringet op. Andre fortalte, at det var en umulig opgave at få folk til at stå frem, fordi tavshedskulturen er så fremherskende:

”I kan godt glemme det projekt, fordi det, der sker på Herlufsholm, bliver på Herlufsholm.”

Samtidig bad journalisterne eleverne om at fortælle om ubehagelige oplevelser som for eksempel mobning, som de ikke ønskede at dele med andre. Undervejs har der derfor også været kilder, som i første omgang sagde ja til at medvirke, men så ikke ville alligevel.

”Men det er en præmis, når man laver journalistik med sårbare kilder, siger Rikke Dyrberg.

”Man kunne godt ønske sig, at det ikke var så svært for dem at stå frem med deres beretninger, fordi det skal de jo have lov til,” siger Rikke Dyrberg.

Forståelige forbehold

Bjarke Stender siger, at kildernes forbehold var forståelige, når man hører om deres skam og deres bekymring for omverdenens reaktion.

”Men kæmpe respekt for, at de gjorde det. Det skal de have stor ros for,” siger Bjarke Stender.

De elever, der valgte at stå frem i programmet, gjorde det, fordi de gerne ville medvirke til, at det, de havde oplevet, ikke skete for andre.

”Hvis vi med programmet kunne forandre noget, ville de gerne være med,” siger Bjarke Stender.

I programmet medvirker Kasper Fogh Hansen, som allerede fortalte om sin oplevelse af Herlufsholms kultur i et debatindlæg i Information i 2004. Og så er der vidnesbyrd fra to elever, som ikke tidligere er stået frem – Kristoffer og Peter.

Hvor vigtigt var det, at de to elever medvirker?

”Som Kristoffer selv har sagt, er det vigtigt at kunne sætte ansigt på – især når mange ikke turde gøre det,” siger Bjarke Stender.

Kun de negative minder?

Da programmet blev vist, blev journalisterne kritiseret for kun at fokusere på det negative og se bort fra, at mange elever har haft gode oplevelser på skolen. I Jyllands-Posten skriver speciallæge Pernille Lassen blandt andet om programmet:

”I forberedelsen af dokumentaren kontaktes adskillige af skolens tidligere elever, men medmindre de har negative minder om deres skoleforløb, kan de ikke medvirke i udsendelsen.”

Bjarke Stender og Rikke Dyrberg afviser kritikken af, at programmet er ensidigt.

”Når vi har ringet rundt, har vi også talt med folk med et positivt budskab. Men når vi får beretninger om en så voldsom kultur, er det den historie, vi har pligt til at fortælle, fordi det netop er så voldsomt,” siger Bjarke Stender.

Han tilføjer, at der fremgår af programmet, at der er også er elever med en positiv tid på skolen.

”Den tidligere elev Peter siger, at han havde det fedt i timerne, men det, der foregik uden for timerne, var meget destruktivt,” siger Bjarke Stender.

Nej med blokbogstaver

Rikke Dyrberg og Bjarke Stender fortæller, at de sendte vidnesbyrdene til eksperter sammen med skriftlig dokumentation fra forældre, der havde klaget til skolen.

”Forskere på området siger, at det er dybt problematisk, og de beskriver det som en kultur,” forklarer Bjarke Stender.

Journalisterne bag programmet er også blevet anklaget for at have betalt kilderne for at medvirke. Det afviser de blankt.

”Nej, det har vi ikke – med store blokbogstaver,” siger Rikke Dyrberg.

”Det er et absurd rygte at gå ud med det. Det er jo vores kilder, det går ud over. Det tager vi skarpt afstand fra,” siger Bjarke Stender.

10 dage i træk

Rikke Dyrberg og Bjarke Stender har nu arbejdet i 10 dage i træk på dokumentaren i samarbejde med TV 2. Først arbejdede de på optaktshistorierne, før programmet blev bragt, og siden har det handlet om opfølgningshistorier og om at tage vare på de medvirkende i dokumentaren.

”For de medvirkende er det voldsomt at stå frem, selv hvis man er anonym, så vi har været meget i kontakt med dem og talt med dem,” fortæller Bjarke Stender.

Bjarke Stender har også bemærket, at det har haft negative konsekvenser for blandt andre den fyrede rektor, der har modtaget mange ubehagelige beskeder.

”Vi er bevidste om, at det kan have alvorlige konsekvenser for en masse mennesker, og i det vilde mediebillede kan der være steder, hvor folk opfører sig tåbeligt. Det er den negative konsekvens,” siger Bjarke Stender.