Så blev en af de sidste fotoafdelinger nedlagt. Sjællandske Medier har afskediget sine fire fotografstillinger.
I maj var det Det Nordjyske Mediehus, der fyrede bladhusets sidste fem pressefotografer. Tidligere havde den store koncern, Jysk Fynske Medier – der omfatter 13 dagblade – reduceret fotografstaben til bare fem fuldtidsansatte fotografer.
Ifølge et referat fra et samarbejdsudvalgsmøde i Det Nordjyske Mediehus ønsker ledelsen, at ”stillbilleder fremover skal tages af journalisterne selv”. Og ansvarshavende chefredaktør Louise Pettersson fra Sjællandske Medier anvender præcis samme argumentation: ”Foto og video indgår som en del af den daglige journalistiske produktion udført af journalister.” Og hun fortsætter: ”Der er brug for noget andet og en anden måde at tænke levende billeder og formater ind på …”
Den slags fotoløsninger med journalisters talentløse brug af mobiltelefon har endnu ikke imponeret mig fotojournalistisk – og løser næppe dagbladenes oplagsnedgang. Glem den tankegang. Se blot på de fortsat nedadgående oplagstal hos de dagblade, der allerede har nedlagt deres fotoafdelinger. De dagblade og ugeblade er proppet med ligegyldige registreringer uden fotojournalistisk relevans og kvalitet. Mediecheferne overser fuldstændigt nutidens bevidste medieforbrugere i jagten på sparemuligheder. I vor visuelle verden giver læserne ikke 7.000 kroner om året for ringe amatørarbejde.
Vi bør også være selvkritiske og stille spørgsmål til, hvorvidt vi pressefotografer og nutidens fotojournalister selv har gjort nok for at tilpasse os dagbladenes nedadgående økonomi for at bevare vore jobs. Og har uddannelsen på DMJX rustet fotojournalisterne nok til nutidens medieudvikling? Mit svar er nej.
Lad os se, om det bliver SDU, DMJX eller RUC, der først nytænker den ny fotojournalistuddannelse, medierne har brug for.
Carsten Reenberg, foto-/videojournalist
Hele meningen, da vi i 1985 etablerede en pressefotografuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole, var, at fotograferne blev naturligt integreret i den journalistiske redaktion. At lære at fotografere journalistisk – men også at arbejde journalistisk med ord. Derfor blev DJH’s sproglærere som en selvfølge for 40 år siden tilknyttet vores uddannelse.
Men i den virkelige verden har vi forsømt at skrive længere journalistiske tekster og er i stedet nøjedes med at aflevere billeder – i bedste fald suppleret med lidt noter med navne osv.
Tiden er moden til at revidere vores uddannelse. Vi skal uddanne folk, der både kan fotografere – og skrive – fremragende journalistiske reportager. Det er det, som ledelserne på avisredaktionerne har behov for. Det er de jobs, der er fremtid i.
Lad os se, om det bliver SDU, DMJX eller RUC, der først nytænker den ny fotojournalistuddannelse, medierne har brug for.
Carsten Reenberg blev indvalgt i Pressefotografforbundets bestyrelse i 1974 med krav om, at der blev etableret en pressefotografuddannelse på DJH. Han blev uddannelsens første projektleder og lektor i billedjournalistik. Er præmieret i Årets Pressefoto i 1976, 1982, 1987 og 1988. Kursusleder og tilrettelægger af over 50 efteruddannelseskurser. Nu pensionist og Æresmedlem af Pressefotografforbundet.
Foto: Ebbe Rosendahl
Louise Pettersson, ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Nyheder, har ikke ønsket at kommentere indlægget.
Du kan også deltage i debatten
Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk. Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Derimod er vi uenige i, at DMJX ikke ruster fotojournalisterne til nutiden. Fotojournalistik er ikke bare en fotouddannelse. Vores studerende får en vifte af journalistiske kompetencer. De fotograferer, de skriver og de arbejder med levende billeder. De kan derfor tænke og arbejde journalistisk på forskellige medier og platforme.
Vi har igennem årene ændret på uddannelsens indhold, så den hele tiden er opdateret. Det gælder f.eks. et øget fokus på skrift, video og lyd.
På langt de fleste af uddannelsens forløb indgår tekst, så en uddannet fotojournalist vil være i stand til både at skrive kortere tekster og de længere journalistiske reportager, som Reenberg efterlyser.
Det lader dog til, at dagbladene ikke har fået øjnene op for, at det forholder sig sådan. Vores påstand er, at en fotojournalist ville kunne varetage de opgaver med både foto og tekst, som journalisterne på lokal- og regionalaviserne nu skal lave med en telefon, men vi har, så vidt vi ved, endnu til gode at se medier afprøve denne løsning.
Reenberg peger på, at fotojournalisterne og pressefotograferne “i den virkelige verden har forsømt at skrive længere journalistiske tekster”. Oftest er “den virkelige verden” noget, man finder uden for skolens mure, og hvis fotojournalisterne og pressefotograferne derude ikke har ønsket eller fået lov til at skrive, kan man dårligt lægge ansvaret på indholdet af uddannelsen på DMJX.
Søren Pagter og Mads Greve, DMJX