Den 8. november bragte Journalisten.dk en artikel med rubrikken PR-bureau får indskærpet forbud efter artikel-lignende pressemeddelelser. Den handlede om en pressemeddelelse fra PR-bureauet Epicent i Aarhus, hvor jeg har gode og dygtige ekskolleger. Så jeg nærlæste den derfor. Og undrede mig.
For det første over, at vi ikke får at vide, hvem der har klaget. Det kan vel klares med en aktindsigt? Er det en misundelig konkurrent til Epicent?
For det andet: Hvordan i alverden kan Forbrugerombudsmandsinstitutionen kritisere Epicent for, at en pressemeddelelse lander uredigeret i et medie? Det sker hver eneste dag i kongeriget. At journalisterne ikke lige pifter den op eller laver lidt om, kan både skyldes dovenskab, manglende ressourcer eller robotternes indtog. Men der er intet ulovligt i det.
Kun hvis der er betalt for pladsen, og det fremgår ikke af artiklen, at det skulle være sket, skal der ifølge loven stå ’ANNONCE’ højt og tydeligt over den nu kommercielle tekst.
Så enten har en medarbejder hos Forbrugerombudsmanden opfundet en ny lov, eller også har de kvajet sig og vil ikke indrømme det. Eller også mangler der en oplysning i artiklen om, at der er betalt for placeringerne.
Jeg og sikkert mange andre venter spændt på slutningen.
Finn Arne Hansen, udgiver, Vadehavets Mediecenter ApS (Fanø Posten og Hjerting Posten)
—
Svar fra forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen:
Vi forstår naturligvis, at vores pressemeddelelse om annoncer i redaktionel form kan give anledning til spørgsmål.
Vores budskab er, at reklamebureauer løber en risiko for at medvirke til at overtræde forbuddet mod skjult reklame, hvis de udarbejder annoncer, der er forklædt som redaktionelt indhold. Om reklamebureauer i givet fald kan straffes, vil afhænge af, om gengivelsen i et redaktionelt medie har et kommercielt formål i stedet for et redaktionelt. I så fald skal gengivelsen være markeret som annonce. Ellers overtræder det redaktionelle medie markedsføringslovens forbud mod skjult reklame, og reklamebureauet vil i så fald have medvirket til overtrædelsen ved at udarbejde annoncen i redaktionel form.
Om mediet har fået betaling for placeringen eller ej, er efter vores opfattelse ikke i sig selv afgørende, da medier jo kan have en legitim interesse i at gengive indholdet af pressemeddelelser uden selv at bruge ressourcer på at omformulere teksten. Det er heller ikke afgørende, om pressemeddelelsen bearbejdes af det redaktionelle medie. Det afgørende er, om markedsføring trykkes som redaktionelt indhold i et medie, uden at mediet forholder sig til, om det faktisk er redaktionelt. For eksempel fordi teksten fremstår som redaktionel, når mediet modtager den.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Dels er det da redaktionen, som suverænt bestemmer, hvad der skal publiceres.
Del er det helt tydeligt, at forbrugerombudsmandens kendskab til virkeligheden er særdeles mangelfuld: Afgørelsen viser, at forbrugerombudsmanden ikke kender forskel på en pressemeddelelse og en annonce og ej heller på et PR-bureau og et reklamebureau.
Afgørelsen åbner også for en kæmpe gråzone, som ingen med afgørelsen får hjælp til at navigere i. Der står, at det må afgøres fra sag til sag, hvilket også viser, at afgørelsen er tynd.
Hvis jeg eksempelvis skriver en pressemeddelelse for spejdernes loppemarked, kan jeg risikere, at forbrugerombudsmanden mener der er en annonce, fordi teksten handler om at få solgt nogle varer.
Hvad nu hvis en journalist på et medie af egen fri vilje henvender sig til et firma for at skrive om firmaet store salgssucces: er det så tilladt? Men hvis journalisten bruger en pressemeddelelse om emnet som udgangspunkt for at kontakte firmaet, er det så reklame fordi ideen kom fra en pressemeddelelse?
Samtidig er det heller ikke uvæsentligt, at mange medier angiver en pressemeddelelse som kilde.
Den afgørelse er virkelighedsfjern og skaber ekstrem forvirring.
Men mon ikke PR-branchens brancheforening selv tager handsken op og kører en sag på det her? Det er jo helt ude i skoven, at man på et PR-bureau eller i et medie skal sidde og gætte sig til, om man nu får en bøde for at få bragt / bringe en pressemeddelelse.