Hanna var Danmarks første kvindelige pressefotograf – i dag er hun helt glemt

Fotograf med ben i næsen

Første gang hun dukkede op i medierne, var det ikke som fotograf, men med klummer i danske dagblade om de baltiske lande, hvor hun og ægtemanden Stefan Holbek var udstationeret, mens han var udenrigskorrespondent for Berlingske Tidende.

En sær klumme fra 1921 i Litauen springer i øjnene. Det er en sørgelig fortælling, hvor Hanna Holbek forestiller sig, at hun møder den unge kvinde Alice, som tabte sit hjerte til en flot tysk officer, der kæmpede mod Rusland i 1915. Nu ligger han død og begravet på kirkegården dræbt af russerne.

I 1927 byttede Hanna Holbek skrivemaskinen ud med fotografiapparatet, da Ekstra Bladet hyrede hende for at få flere fotografier i avisen – ligesom B.T. havde haft succes med.

Pludselig var den 39-årige Hanna Holbek det første kvindelige medlem af Pressefotografforbundet, som dengang talte blot 12 medlemmer.

Og Hanna Holbek gjorde sig hurtigt bemærket som en fotograf med ben i næsen. For eksempel var hun i 1928 involveret i ”et uhyggeligt optrin ved Seruminstituttet”, som datidens aviser kaldte det, da hun blev slået omkuld af en medarbejder.

Hanna Holbek ønskede at fotografere den belgiske dronnings besøg på Seruminstituttet, men det prøvede en nævenyttig portner at forhindre ved at slå hende med knyttet hånd, så hun faldt om.

”Optrinnet, der må betegnes som et reelt overfald, virkede så meget mere uhyggeligt, fordi de kongelige vogne var lige i nærheden,” lød referatet i pressen dagen efter.

Hanna Holbek lod sig straks undersøge af en læge, der konstaterede, at hun havde beskadiget hoften på grund af faldet.

Episoden viser, hvad en pressefotograf kunne komme ud for på arbejdet, og at Hanna Holbek var pressefotograf med hud og hår, siger Sissel Bjerrum Fossat fra Mediemuseet i Odense.

”Det viser tydeligt, at hun er trådt ind i et mandefag, og at hun opfører sig som en pressefotograf, der tager et billede, selv om nogle siger, at hun ikke må,” siger hun.

Den nysgerrige ekskonge

Også ved en anden royal fotoopgave skilte pressefotografen Hanna Holbek sig ud, forklarer Gregers Dirckinck-Holmfeld, der har omtalt sagen i sin krønike om Ekstra Bladet.

Historien var, at Hanna Holbek og reporteren H.P. Skovsgaard var sendt ud til Københavns Frihavn en morgen i 1931 for at lave en historie om den spanske ekskonge Alfonso, der ankom med en luksusliner samme dag.

Udfordringen var, at ekskongen på forhånd havde meddelt, at han ikke ønskede at udtale sig, og at han ikke ville fotograferes.

Men fra skibets promenadedæk fik Alfonso øje på Ekstra Bladets journalist og kvindelige fotograf, der stod på taget af en lagerbygning og påkaldte sig hans opmærksomhed. Det var et så overraskende syn, at kongen øjeblikkeligt skiftede pressestrategi.

”Da kongen ser, at fotografen er en dame, tror jeg, han inviterer Ekstra Bladet ombord af ren og skær nysgerrighed,” siger Gregers Dirckinck-Holmfeld.

Invitationen ombord på skibet blev omsat til en solohistorie i Ekstra Bladet, der blev mødt med betydelig skepsis blandt konkurrenterne: Hvordan kunne Ekstra Bladet have historien, når kongen på forhånd havde sagt nej til al presseomtale?

Ergo måtte interviewet og billederne i avisen være fabrikeret, lød rationalet.

Hanna Holbek og H.P. Skovsgaard ville ikke finde sig i at blive anklaget for at have opfundet historien, så de opsøgte deres nye ven Alfonso på Rosenborg Slot i København og lavede et nyt solointerview, der også kom i avisen – bare for at sætte konkurrenterne på plads.

Fest og skibskatastrofer

Efter to år på Ekstra Bladet fik Hanna Holbek job på Nationaltidende, hvor hun fortsatte med at fotografere alt, hvad der hører til en pressefotografs arbejde; kendte, kongelige og billeder af dagens hændelser, også de farefulde af slagsen.

For eksempel sejlede hun ud i høj sø for at fotografere en motorskonnert, der var gået på grund ud for Dragør under en orkan.

”Da Nationaltidendes medarbejder i går var ude ved strandingsstedet med en fiskerbåd, var det ikke muligt at nå så tæt ind på skibet, at man kunne råbe besætningen op,” skrev Nationaltidende.

Hanna Holbeks særstatus blev slået fast i fotobogen ’Fyrretyve Års dansk Kavalkade i Pressefotografi’, der viste de bedste pressefotografers arbejde.

Billederne var taget af 25 pressefotografer som Holger Damgaard, Vagn Hansen og Erik Petersen – og Hanna Holbek. På bogens omslag var hun fotograferet som den eneste kvinde.

Da Pressefotografforbundet fyldte 25 år i 1937, var Hanna Holbek fortsat det eneste kvindelige medlem.

Det var en festdag, hvor Hanna Holbek befandt sig i festens centrum.

Om formiddagen bød hun sammen med blandt andre PF-formand Holger Damgaard gæsterne velkommen til etablissementet Wivex, en af Københavns mest fornemme saloner med lysekroner i loftet.

Om aftenen fortsatte festen med spisning, hvor pressefotograferne ankom med deres fruer. Undtagen Hanna Holbek.

”Det kvindelige medlem kom med sin mand,” skrev Nationaltidende i en fyldig billedreportage om ”pressefotografernes nattefest”, hvor Hanna Holbek var fotograferet i samtale med formand for Journalistforbundet Karl I. Eskelund.

Hanna var i centrum, og hun var på toppen af sin karriere.

I Journalisten blev hun interviewet om, hvordan det egentlig var at danne par med en avisredaktør. Hun mødte tidligt, og han kom sent hjem, så de var nærmest som to fremmede for hinanden, forklarede hun. Men det kunne også have sin charme.

”Når jeg af og til er i teateret eller til fest med min mand, har jeg den pudsigste fornemmelse af at være ude med en fremmed herre. Og det kan på en måde være ganske forfriskende,” forklarede hun.

Faktisk var Hanna Holbek et så varmt navn i offentligheden, at det blev omtalt i avisen, når hun indimellem var uarbejdsdygtig.

I april 1938 skrev Nationaltidende for eksempel, at fru Hanna Holbek lå syg med halsbetændelse. Ved en anden lejlighed, at hun var indlagt på Dr. Værnets Klinik efter længere tids sygdom.

Hanna Holbek leverede ikke kun fotos til aviserne, hun var også en historie i sig selv.

Nationalsocialismens lysende ideal

Det er svært at sætte dato på, hvornår Hanna Holbeks sociale udstødelse tog fart.

Men er godt bud er 3. oktober 1939, hvor hun og ægtemanden Stefan Holbek meldte sig ind i det danske nazistparti (DNSAP).

Medlemskabet blev startskuddet til en stadig tættere omfavnelse af DNSAP.

Stefan Holbek havde indtil da mest været kendt som en nobel redaktør og luftfartsmedarbejder på Berlingske Tidende. Men nu ytrede han i stigende grad sin støtte til ”Nationalsocialismen, til folkefællesskabets idé og det store lysende ideal”, som dagbladet Fædrelandet senere skrev.

Allerede i 1938 kom Hanna Holbek helt tæt på en af nazisternes øverste repræsentanter i Danmark, da hun tog et stramt koreograferet familieportræt af den tyske gesandt i København med børnene i skrårem, en buste af Adolf Hitler og et enormt hagekors på væggen.

”Når jeg ser hendes billede af den tyske gesandt, ser jeg hendes sympati meget tydeligt,” siger Sissel Bjerrum Fossat om billedet.

”Det er ikke bare et billede af en begivenhed, det er også opstillet helt rigtigt, så symbolik-ken med hagekorset er kommet med. Der er ikke noget tilfældigt på det billede,” siger hun.

Da Danmark blev besat af Tyskland, valgte Hanna Holbek entydigt side og begyndte at arbejde professionelt for nazisternes partiorgan National-Socialisten, der indeholdt indkaldelse til lokale partimøder, referater af Hitlers taler og en omfattende kritik af de ”løgnagtige” danske medier, der kaldtes ”systempressen”.

National-Socialisten skulle fremme partiets synspunkter, men man kan dog ikke betegne indholdet som fake news, forklarer John T. Lauridsen, tidligere forskningschef på Det Kongelige Bibliotek.

”Det var et holdningsblad, ganske som den socialdemokratiske ’Socialisten’ eller de andre partiblade til højre og til venstre,” forklarer John T. Lauridsen, der har beskæftiget sig indgående med DNSAP.

Billeder og artikler i National-Socialisten blev bragt uden byline, så det er i dag ikke muligt at se, hvilke historier Hanna Holbek var afsender på.

”Det var ikke ualmindeligt dengang, at partiblade undlod at opgive forfatternavne,” forklarer John T. Lauridsen.

Efterhånden som tyskerne blev slået tilbage på østfronten, kom artiklerne i stigende grad til at handle om truslen fra øst: Hvis tyskerne tabte, ville Danmark blive invaderet af russerne.

Præcis samme budskab gik Hanna Holbek i radioen med i to programmer i 1944.

I sit første program i Danmarks Radio trak Hanna Holbek på sine oplevelser med de ”afskyelige” russere i de baltiske lande. Til sidst brød hun nærmest hulkende sammen foran mikrofonen.

Hun fik chancen for at tale til de danske lyttere, fordi Danmarks Radio af tyskerne var blevet tvunget til at give nye stemmer adgang til mikrofonen – blandt andre Hanna Holbek.

I sit andet program interviewede hun sygeplejerske Irma Bech fra Aalborg, som arbejdede i Finland, der i flere omgange havde været i krig mod Sovjetunionen.

Sygeplejersken forklarede, at russerne var upålidelige.

”Ingen finner stoler på en bolsjeviks ord,” sagde Irma Bech til Hanna Holbek.

John T. Lauridsen er ikke i tvivl om, at Hanna Holbek var glødende nazist. Det viser hendes programmer i Danmarks Radio.

”Når man i februar 1944 optræder i DR, der var nazistisk kontrolleret, med de foredrag, hun gør, så har man en meget fast overbevisning,” siger John T. Lauridsen.

Kong Christians vrede

Det er ikke mange steder, Hanna Holbeks tilknytning til nazistpartiet er omtalt på skrift.

Men John T. Lauridsen har fundet en passage i Politiken-journalisten Vilhelm Bergstrøms efterladte dagbøger på 80.000 sider, hvor det på ganske få linjer er beskrevet, hvor tæt Hanna Holbek var på tyskerne, og hvor upopulær hun pludselig blev i det danske kongehus.

24. september 1942 skriver Vilhelm Bergstrøm, at Hanna Holbek ”efter henstilling af tyskerne” sendte et foto til Kong Christian X, og det skulle hun nok aldrig have gjort, for kongen opfattede det som en klar provokation.

På billedet kunne kongen nemlig se sin tyskfødte svigerinde, prinsesse Helena, modtage soldaterne fra Frikorps Danmark, der kom hjem fra Østfronten, og det var dengang velkendt, at kongen ikke brød sig om prinsessens offentlige opbakning til Det Tredje Rige.

Så da kongen modtog billedet, straffede han Hanna Holbek med det samme. Rygtet spredtes som en løbeild i medieverdenen.

”Han var blevet så rasende, at han havde forbudt hende adgang til hoffet,” skriver Vilhelm Bergstrøm om kongens reaktion.

John T. Lauridsen har i sit arbejde desuden fundet endnu en påfaldende detalje, som viser Hanna Holbeks tætte bånd til nazistpartiet.

Da prinsesse Helena overrakte blomster til soldaterne fra frikorpset, stod Hanna Holbek side om side med DNSAP’s partifører, Frits Clausen, og repræsentanter for den tyske besættelsesmagt.

”Man stiller sig ikke i første række sammen med Frits Clausen og de tyske officerer, hvis man ikke er meget engageret,” siger John T. Lauridsen.

Skubbet ud af historien

5. maj 1945 blev Danmark befriet, og pludselig så verden helt anderledes ud. Jagten gik ind på værnemagere og kollaboratører, der havde tjent besættelses-magten.

Journalister, der havde arbejdet for National-Socialisten, dagbladet Fædrelandet eller holdt radioforedrag i Danmarks Radio, blev stillet for en dommer og idømt fængselsstraffe.

I Modstandsbevægelsens Centralkartotek, der befinder sig i Rigsarkivet, er der seks siders maskinskrevne noter om Hanna Holbek, for eksempel om hendes radioforedrag og bidrag til National-Socialisten. Der står også, at hun som fotograf leverede fotos til DNSAP’s billedtjeneste.

Hanna Holbek nåede dog ikke at blive retsforfulgt. Få dage efter befrielsen kunne Berlingske Tidende og en række andre dagblade meddele, at Pressefotografforbundet i København ”rensede ud” og havde slettet følgende medlemmer:

”Pressefotograf Fru Hanna Holbek, der blandt andet var ansat ved National-Socialisten”.

Den korte tekst om Hanna Holbeks udstødelse fra Pressefotografforbundet udkom 19. maj 1945. Samme dag blev den 56-årige Hanna Holbek fundet død. Dødsårsag: Selvmord på grund af kulilteforgiftning.

Aviserne forbigik hendes død i tavshed. Hanna Holbek var ikke længere en historie.

Få år efter Hanna Holbeks død begyndte den i dag 89-årige Gregers Dirckinck-Holmfeld at få foden indenfor i 1950’ernes københavnske avisverden. Men ingen af dem, han mødte, talte om Hanna Holbek.

”Jeg kendte mange fotografer, også kvindelige fotografer, men jeg har ikke hørt nogen af dem omtale Hanna Holbek,” siger han.

Gregers Dirckinck-Holmfeld mener, at det var ægteparret Holbeks støtte til nazismen, der kostede dem en plads i eftertiden.

”Vurderingen var, at ægteparret Holbek havde dummet sig, og derfor blev de skubbet ud af historien,” siger Gregers Dirckinck-Holmfeld.

Men det er ikke muligt at tildele Hanna Holbek rollen som heltinde eller som skurk, siger Gregers Dirckinck-Holmfeld.

”Hun blev skurk i kraft af sin opbakning til nazismen, men det er jo underordnet i forhold til hendes arbejde som fotograf i den første del af hendes karriere,” siger han.

Sissel Bjerrum Fossat kalder Hanna Holbek en ”fascinerende kvinde”, fordi hun rummer så mange modsætninger.

”Hvordan fungerede det i hovedet på hende? Hun tilsluttede sig den nazistiske ideologi, der i forhold til kønsroller var meget bagudskuende, men hun var selv ude på arbejdsmarkedet som kvinde – og så endda i et mandefag,” siger hun.